Sagro har ansat planterådgiver med internationalt udsyn

Alina Hoffmann er nyuddannet agrobiolog fra Aarhus Universitet og nu også ny planterådgiver i Sagro.

Alina Hoffmann tog sin bacheloruddannelse i Tyskland, på Humboldt-Universität zu Berlin, men hos Sagro fremhæver man, at hendes internationale udsyn ikke stopper her, idet hun – udover Danmark – også enten har arbejdet eller været i praktik på gårde i Island, Irland og Østrig.

Udover at rådgive landmænd om planteproduktion skal hun også rådgive om ESG.

Alina Hoffmann er bosiddende i Aarhus og får arbejdsplads i Sagros hus i Herning.

Læs også