Skiold får ny direktør

Skiold skifter ud på direktørposten. Lasse Viegand Hansen afløser Samuel W. Andreasen.

Efter 12 år som administrerende direktør for Skiold, har Samuel Waldorph Andreasen besluttet at stoppe, og Lasse Viegand Hansen er udnævnt som ny adm. direktør.
 
Samuel W. Andreasen har været med til at udvikle virksomheden til en global og førende aktør inden for landbrugs- og fødevareindustrien. Under hans lederskab har Skiold oplevet en stærk vækst og har i denne periode investeret i udvikling af nye produkter, nye forretninger og udvidelse til nye geografiske områder.
 
Lasse Viegand Hansen vil fortsætte denne udvikling, og Skiolds mission med at være den foretrukne leverandør af udstyr og nøgleløsninger til landbrugs- / fødevareindustrien. Han kommer med mange års erfaring fra fødevareindustrien, blandt andet gennem sin tidligere stilling som CEO for Gram Equipment og fra forskellige ledende stillinger hos GEA.
 
Det er kun et halvt år siden, at virksomheden skiftede ejer.

Læs også