Griseproducenter til møde om fremtiden

I takt med en stigende usikkerhed på eksportmarkederne oplever flere griseproducenter udfordringer i forbindelse med afsætningen af grise. Derfor inviterede LandboNord onsdag til et velbesøgt møde i Aalborg om muligheder og faldgruber.

- Der er flere producenter som i øjeblikket står overfor valget om fortsat at satse på eksport, eller om de selv skal producere slagtegrise. Uanset hvad de vælger, så kræver det grundige overvejelser, siger rådgivningschef i LandboNord Agriculture, Merete L. Andersen.

Til mødet blev de 85 deltagere opdateret på den aktuelle situation. Her var emnerne: Smågrise og risikostyring, smågrisekontrakter gennem juridiske briller, forventninger til markedet i 2022, prisudviklingen på det europæiske smågrisemarked, fremtidens griseproduktion i Danmark, muligheder hos kreditgiverne og spørgsmålet om der er sikkerhed for afsætning af flere slagtesvin.

Læs også