Medlemsmøde i LandboSyd

Medlemmerne af LandboSyd kan give besyv med om den aktuelle situation på et møde på mandag den 11. oktober på Gråsten Landbrugsskole.

Her vil LandboSyds formand, Henrik Jessen, berette om de første godt 100 dage på formandsposten efter valget på generalforsamlingen i juni.

- Mange har brug for at orientere sig om, hvad der rører sig i det sønderjyske landbrug, som er kendt for skarpe og markante holdninger. Klima, miljø og udmøntningen af CAP-reformen er ingredienserne i Landbrugspakken, og vi har fokus på disse helt afgørende dagsordenpunkter. Vi glæder os til at høre, hvad medlemmerne mener om disse og andre emner, siger Henrik Jessen forud for mødet.

Et andet fokusområde på mødet bliver vandingstilladelser, afvanding og BNBO, m.v.

Tilmelding via landbosyd.dk.

Læs også