KWS Scandinavia opruster

På billedet: Frøkonsulent Elo West Larsen fra KWS Scandinavia. Foto: KWS Scandinavia

KWS Scandinavia Cereals styrker nu indsatsen på markederne i Skandinavien og Baltikum inden for korn, raps og bælgsæd. Det sker med en række nye ansættelser:

Claus Winther Nymand er med virkning fra 1. januar ansat som sales manager. Han får en koordinerende rolle i forhold til salget af korn, raps og ærter i regionen, og vil betjene kunder i Danmark, Sverige, Norge samt Finland, og dermed også tage over efter Nils Yngveson, der ønsker at gå på pension i sommeren 2022. Nils Yngveson vil fortsat bistå KWS Scandinavia som freelancer i Sverige.

Jakob Willas Jensen indtager rollen som koordinator for Product Management & Agro Service. Han forsætter desuden med ansvaret for salget i de baltiske lande, ligesom han vil tage del i salgsarbejdet i Danmark i koordinering med Claus Winther Nymand.

Jacob Winther Nymand, der i en årrække har bistået KWS Scandinavia, bliver fra 1. januar en del af KWS Scandinavia-teamet på fuld tid. Han skal (fortsat) være tovholder i arbejdet med rug til foder, men også løse agro service-opgaver som support for både landmænd og rådgivere i regionen.

Morten Haastrup, der forsætter som managing director i KWS Scandinavia, vil desuden løse internationale opgaver i rollen som regional director for Skandinavien, Polen og Baltikum.

Læs også