Messe satte fokus på fremtidens danske slagtekyllinger

NutriFair-messen forleden bød på en række faglige indlæg indenfor de forskellige driftsgrene. Slagtekyllingeproducent Jens Hovalt Bertelsen satte fokus på fremtidens klimakød.

Danske slagtekyllinger er populære både herhjemme og på eksportmarkedet, men i Danmark er importen af udenlandsk kyllingekød dog stigende. Foto: Colourbox Danske konventionelle slagtekyllinger produceres under acceptable forhold, og kan ifølge Jens Hovalt Bertelsen sagtens komme ind under klimavenligt kød. Arkivfoto

Kan klima, dyrevelfærd og sundhed gå hånd i hånd med produktion af konventionelle danske slagtekyllinger?

Spørger man den nordjyske slagtekyllingeproducent Jens Hovalt Bertelsen, er svaret et klart – ja!

På NutriFair-messen forleden havde han et fagligt indlæg under overskriften »Fremtidens Klimakød«, hvor han ud fra erfaringer med sin egen produktion af konventionelle slagtekyllinger, fortalte og gennemgik, hvordan danske slagtekyllinger kan produceres bæredygtigt, når faktorer som klima, økonomi og dyrevelfærd er medregnet.

Fokus på vandkvalitet

Og ifølge Jens Hovalt Bertelsen, er der flere faktorer, man i sin konventionelle slagtekyllingeproduktion kan se på, for at optimere på flere fronter.

Herefter gennemgik han de procedurer og den cyklus der igangsættes ved hvert nye hold kyllinger i staldene. Fra de ankommer i en grundig rengjort og desinficeret stald, der er opvarmet til 35 grader til de efterfølgende dages fodring og ikke mindst den vandkvalitet, som kyllingerne får.

- Vi har stort fokus på vandkvaliteten af det vand, der tildeles kyllingerne. Vi bruger Hydrocare til vandet de første 3 – 4 dage, fortalte Jens Hovalt Bertelsen.

Hydrocare er et vandrensemiddel, der ikke indeholder giftige tilsætningsstoffer.Det fjerner og forebygger blandt andet biofilm samt alger i vandsystemer. Det kan anvendes i alle former for drikkevandsystemer samt vandkar på marken, og det afgiver ingen ubehagelig lugt eller smag.

- Er der tvivl om vandkvaliteten er i orden, tager vi vandprøver, fastslog Jens Hovalt Bertelsen.

Styr på arbejdsprocesserne

Produktionen af slagtekyllinger foregår i totalt set seks kyllingehuse, hvor dels Jens selv samt ansatte – to i hvert kyllingehus – hver dag sørger for pasningen og ikke mindst registreringen af alle arbejdsprocesser i produktionen.

- Daglige registreringer er en selvfølge. Alt hvad der sker skrives ned og registreres. Det er vigtige informationer og data i forhold til sundhed og foderforbrug. Vi bruger hver dag tid på at se, om kyllingernes trivsel og sundhed er, som den skal være. Vi betragter deres adfærd, hvis noget ikke er normalt – svage og syge kyllinger fjernes med det sammen, forklarede Jens Hovalt Bertelsen, der vurderer at omkring én procent af alle dyr ender i den kategori.

Også omkring foderforbruget, der sammen med opvarmningen af stalden er en betydelig driftspost, er der fokus – både på forbrug og hvordan kyllingerne trives og vokser på foderet.

- Hvis kyllingerne piller hinanden, kan det være fordi der er noget galt med foderet, lød det fra Jens Hovalt Bertelsen, der samtidig fremhævede den tætte dialog, han har med sin foderstofleverandør.

Fuldt acceptable kyllinger

Med sin produktion af konventionelle danske »turbo-kyllinger« er Jens Hovalt Bertelsen udmærket klar over, at det også er en slagtekyllingetype, der er til stor debat i disse år.

- Vi synes selv at vi har en produktion på et acceptabelt niveau. Og vi har ikke været unormalt udfordret af sygdomme som eksempelvis campylobacter og salmonella.

I den forbindelse benyttede Jens Hovalt Bertelsen også lejligheden til at lange ud efter de kræfter, der taler for øko-kyllinger og langsomt voksende konventionelle kyllinger.

- Vi kan godt blive lidt »mugne« over at se, at 80 – 90 procent af øko-kyllingerne har campylobacter, fordi de går ude. Omkring de langsomt voksende kyllinger skal vi bare lige huske, at den skal have et halvt kilo mere foder. Det lyder ikke af meget men med 250.000 kyllinger betyder det for mig 125 tons mere foder pr rotation og 1.000 tons mere foder om året. Det holder ikke, konstaterede Jens Hovalt Bertelsen.

Han så gerne, at man i stedet så på belægningsgraden eksempelvis 38 – 36 kg pr. m2.

- Vi har en kylling, der kan gå, stå og vokse – og den fortsætter vi med, konstaterede Jens Hovalt Bertelsen, der mener turbokyllingerne fortsat vil blive brugt i fødevareindustrien, mens han samtidig konstaterer, at udenlandsk kyllingekød fra eksempelvis Tyskland, Polen og Thailand i stigende grad finder vej til de danske supermarkeders kølediske – fra kyllinger, som han pointerer kan være behandlet med antibiotika, hvilket ikke findes i danske kyllinger.

Læs også