bannerPos

Messe-debutant har slået alle rekorder

Mælkeproducent Niels Stamp fra Skærbæk er en af de danske landmænd, der har valgt en robotløsning fra Kolding-virksomheden SAC. På NutriFair kan man se og høre mere om virksomhedens brede vifte af forskellige malkeløsninger.

Henning K. Andersen

12-01-2019 11:30
En af Europas førende producenter af malkeudstyr, A/S S. A. Christensen fra Kolding, har travlt som sjældent set. Firmaet er for første gang med på landbrugsmessen i Messe C.

For første gang kan man møde S. A. Christensen (SAC) på NutriFair. Selskabet, der har hovedsæde i Kolding, har haft et travlt 2018, godt hjulpet af de vilkår, som mælkeproducenterne har for nærværende.

- Vi har slået alle rekorder i Danmark. Vi har lavet rigtig mange nye stalde og også mange moderniseringer. Vi forventer at få omtrent lige så travlt i år, og det vil givetvis smitte af på stemningen og udbyttet af NutriFair, siger Claus Brinks, der er regional salgschef i firmaet.

Ansporet af den succes har SAC valgt at tage med til årets NutriFair-messe. Firmaet har været i branchen for malkeudstyr i 80 år, og i halvdelen af den tid har prioriteringen på udstillingsområdet i Danmark været den samme.

Kan tilføre værdi

Men nu øger koncernen altså sin indsats og vælger også fagmessen i Fredericia som udstillingsvindue.

- Vi har vurderet, at vi kan tilføre ekstra værdi via NutriFair. De internationale messer ligger tæt nu her, og der ser vi NutriFair som en god udstilling, som ligger rigtig godt i kalenderen, fortæller Claus Brinks.

"- Vi har slået alle rekorder i Danmark. Vi har lavet rigtig mange nye stalde og også mange moderniseringer. Vi forventer at få omtrent lige så travlt i år"
Claus Brinks, S. A. Christensen

Han tilføjer, at SAC-forhandlere har rost NutriFair som et forum, der genererer mange gode emner at arbejde videre med. SAC’s danske forhandlere har tidligere deltaget på udstillingen, men i januar samles alle kræfterne under en paraply.

- Vi møder også mælkeproducenter rundt omkring, som siger, at NutriFair er en rigtig god oplevelse. Det skal vi respondere på – vi skal være der, hvor kunderne er, konstaterer Claus Brinks.

Eksporterer til 65 lande

Blandt nyhederne fra SAC er en opgraderet, udvendig malkekarrusel med en masse nye features på.

- Der kommer et fire-pladsers modul med, som vi kan vise på NutriFair. Desuden vil vi vise vores dobbeltboks malkerobot, som vi har solgt en del af i år, siger Claus Brinks.

SAC er et familieejet selskab med eksport til 65 lande og datterselskaber i blandt andet Holland, Frankrig, Norge, Sverige og Rusland.

 

Fra glad gris på marken til gourmetpølse i hotdogbrød

Madbazaren, på skuet i Hjørring, præsenterer i år omkring 40 udstiller. En af dem er GladGris fra Brønderslev. Et velfærdskoncept hvor grisen både kommer til verden og slutter sine dage på marken, og hvor det handler om høj velfærd og kødkvalitet.

Hvem fejer Fejø af banen som Årets Landsby 2019?

Til august afgøres det, hvem der skal overtage tronen som Årets Landsby efter Fejø.

Landbrug hårdt ramt af lynnedslag

Juni har indtil videre budt på usædvanlig mange lynnedslag, og landbrugskunder har været forholdsvis hårdt ramt, viser en opgørelse fra Alm. Brand.

En stor frødag for inkarnerede frøavlere

Etablering af frøafgrøder var ét af de mange emner, der blev sat fokus på ved Østdansk Landboforenings stort anlagte frøavlsarrangement i går. - Tanken er nu at gentage denne Store Frødag fremover hvert fjerde år, fortalte formand Jørgen Petersen.

Ib Hjort bruger skårlægger til frøet fra 2020

Med græsfrø, henholdsvis rajsvingel og rajgræs, som højværdiafgrøde i en fjerdedel af sin 1.150 hektar store økoproduktion ønsker Ib Hjort nu at optimere med skårlægning fremfor direkte tærskning af frøet.

Nye metoder i avlsarbejdet

Avl & Genetik, Seges Svineproduktion arbejder konstant på at øge avlsfremgangen for DanBreds kunder. En ny metode til at evaluere avlsdyrenes genetiske anlæg for styrke skal sikre endnu bedre holdbarhed af slagtesvin og søer.

Interesse for ny uddannelse til produktionsleder

Der er god interesse for den nye uddannelse ”Produktionsleder+” som Grindsted Landbrugsskole udbyder i samarbejde med Sagro.

Lille israelsk foderblander med stor kapacitet

Israelske RMH er klar med en ny selvkørende foderblander, der trods sine beskedne 14 kubikmeter kan læsse, blande og udfodre 56 kubikmeter i timen.
Side 1 af 1569 (31366 artikler)Prev1234567156715681569Next