bannerPos

Igen veganske demonstrationer ved økodag

Økodagen trækker traditionelt masser af mennesker af huse, når køerne løber ud på græsset. Her et billede fra økodagen sidste år i Rønnede. Foto: John Ankersen

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
12-04-2019 10:00
Søndag afvikles Økodag rundt omkring i Danmark, hvor de økologiske køer kommer på græs. Samtidig arrangerer organisationen Vegan Change demonstrationer mindst fire steder i Danmark.

Det er en af årets festdage i det økologiske landbrug, når Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Ølligegaard, Løgismose, Them og Hansens Mejeri søndag slår dørene op på 59 økologiske gårde i Danmark. Sidste år var over 230.000 mennesker mødt op for at se de økologiske køer komme på græs.

Dengang blev gæster ved nogle gårde også mødt af veganere, der afholdt protestaktioner, og det bliver igen tilfældet i år. Foreningen Vegan Change har anmeldt protestaktioner fire forskellige steder. I Nordjylland, ved Silkeborg og Randers samt i Kirke Hyllinge ved Roskilde. Ifølge foreningen hænger det at drikke mælk ikke sammen med at vælge dyrevenligt.

- Det er faktum, at mælk er en klimabelastende fødevare, som vi mennesker slet ikke har brug for at indtage. Økodag har til formål at bilde danskerne ind, at alt er i sin skønneste orden, hvis man vælger økologisk, skriver foreningen i en pressemeddelelse, hvor arrangementet bliver beskrevet som et markedsføringsstunt.

Inviterer hele Danmark

Hos Økologisk Landsforening, der arrangerer dagen, ærgrer koordinator Birgitte Nygaard sig over, at foreningen har valgt økodagen til markeringen. Arrangørerne har dog affundet sig med protestaktionerne.

- Vi inviterer jo hele Danmark til Økodag, så hvis veganerne har lyst til at komme og demonstrere med deres skilte, så må det være sådan. Selvfølgelig har de lov til at stå der, så længe de ikke generer nogen, siger hun og fortsætter:

- De har en mening, og vi har også en mening, og det skal der være plads til os allesammen. Men når det så er sagt, synes vi jo, det er ærgerligt, at de lige vælger økodagen som platform til at formidle deres budskab, som jo slet ikke har noget med økodagens budskab at gøre, som jo netop er, hvordan de økologiske køer trives, når de kommer ud under åben himmel.

- Men de er der jo, og vores landmænd rummer dem, og vi anbefaler egentlig, at landmændene går ud og snakker med dem, eller byder på kaffe, siger hun til Effektivt Landbrug.

Hun tør ikke byde på, om årets arrangement får lige så mange deltagere som sidste år.

- Lige nu ser det ud til, at vejret bliver ok, og hvis det gør det, kommer der nok omkring 200.000 mennesker. Det skyldes blandt andet, at der er lidt færre værter i år end sidste år. Men det er heller ikke så afgørende, som at dem, der kommer, får en god oplevelse, siger Birgitte Nygaard. 

På hjemmesiden økodag.dk kan man se, hvor arrangementerne foregår søndag.

Nyt værktøj sikrer hurtig og effektiv rengøring af rullende mælkeautomat til kalve

En stor del af Calvex’ kunder gør et godt stykke arbejde omkring den daglige rengøring af deres Mælketaxa. Men der er også plads til forbedringer, lyder det fra firmaet, som nu gør rengøringen endnu nemmere i hverdagen.

Plus 15 procent efterafgrøder ødelægger mere, end det gavner

Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark har i årevis argumenteret for, at der er brug for langt større frihed til at sammensætte gode, effektive blandinger med indhold af bælgplanter – uden at blive hørt. Det fremmer ikke forståelsen for efterafgrøderne, siger formanden for FRDK’s fagudvalg.

Vi vil behandles ordentligt!

Efterafgrøderne forværrer klimakrisen – bak op om »Oprør fra landet«, anbefaler en af initiativtagerne, Peter Kiær.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

Bøden for en udgået dunk i kemirummet er 8.000 kroner

Brug tid her i vinter på at gennemgå kemirum og kemilager. - Det kan være den bedste timeløn, du kan sikre dig, i forhold til risikoen for, at der i tilfælde af en kontrol bliver fundet ulovligt kemi, påpeger Agrovi.

Veterinær julesang møder kritik i landbruget

- Det er dårlig stil, lyder det fra Per Bardrum, direktør hos Danske Svineproducenter, om en julesang fra statslige veterinærfolk, der sang om skærpet kontrol og om at give transportører med logbogsændringer »det glatte lag«. Humor og satire er okay til en julefrokost, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

DLG-messe med klima og vækst på dagsordenen

Ringsted Sport Center danner i begyndelsen af januar rammen om DLG VækstForum, der blandt andet har fokus på klima og bæredygtighed.

Skån klima og natur for politisk aktivisme

Skån klima og natur for politisk aktivisme
Side 1 af 1723 (34459 artikler)Prev1234567172117221723Next