bannerPos

Ny bekendtgørelse for økologisk jordbrug: Skærpet oplysningspligt

Foto: Colorbox

Alexander Dornwirth

Videojournalist
04-12-2018 08:42
Landbrugsstyrelsen udsteder en ny bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion med mindre ændringer med virkning fra 1. januar 2019.

Landbrugsstyrelsen er kommet med en ny bekendtgørelse angående økologisk jordbrug, som gælder fra 1. januar.

I den nye bekendtgørelse vil der være skærpet oplysningspligt. Det betyder, at når du ansøger om autorisation, så skal du oplyse, om du ejer andre konventionelle eller økologiske landbrugsproduktioner. Det skal du gøre, uanset om disse er personligt ejet eller delvis ejet i selskabsform.
 
Derudover indeholder bekendtgørelsen en præcisering af græsningssæson. Blandt andet betyder det at græsningssæsonen for kvæg ligger fra 15. april til 1. november.

For kalve over seks måneder er perioden fra 1. maj til 1. november. For kalve mellem fire og seks måneder er perioden fra 1. maj til 1. september. 
 
Derudover er det blevet præciseret, at alle virksomheder, der markedsfører produkter fra landbrug og gartnerier som økologiske, skal være autoriserede. Dette ændrer ikke på praksis i forhold til virksomheders autorisation.
 
Du kan læse den fulde bekendtgørelse her.

Vandforsyningsselskab ønsker samarbejde med landmænd

Trefor Vand, Danmarks fjerdestørste vandforsyningsselskab, står over for at skulle lave hundredvis af aftaler med landmænd om pesticidfri drift nær vandboringer. Selskabets virkemiddel lige nu er frivillige aftaler. Selskabet vil lave aftale både inde og uden for BNBO.

Agromek-bussen er stort set fyldt til Borgeby

Der er ved at være fyldt op i Agromek-bussen, der kører fra Midtjylland til Sydsverige i forbindelse med Borgeby Fältdagar den 26. juni. Men det er stadig muligt at komme med.
Side 1 af 1564 (31279 artikler)Prev1234567156215631564Next