bannerPos

Økokøerne kommer på græs på søndag

For Palle Trads var det et spørgsmål om ideologi – ikke økonomi – da han i 1999 lagde om til økologi.

Christian Carus

Journalist
12-04-2019 10:00
I 2012 stod Palle Trads med overvejelser om enten at sætte køerne ud eller bygge om. Han valgte det sidste og kan i år fejre 20 år som økolog. På søndag er han for første gang klar til at slå dørene op til Økodag.

Årets Økodag, hvor de økologiske mælkeproducenter lukker køerne på græs, på søndag nærmer sig, så Palle Trads og hans to medarbejdere på Toftegaard ved Hobro har haft godt gang i højtryksrenseren de seneste dage, fortæller gårdejeren, der i år kan fejre 20 års jubilæum som økologisk mælkeproducent.

Mens han tidligere har været vært for Åbent Landbrug, er det første gang, at Palle Trads åbner dørene for Økodag.

- Når man gerne vil sælge sin økomælk, er man også nødt til at være med til at lave lidt aktiv markedsføring. Man kan ikke altid bare lade andre klare arbejdet. Og så tror jeg da også, det bliver en god dag, siger gårdejeren, der også gladelig viser bedriften frem til skoleelever fra blandt andet den nærliggende Valsgaard Skole, hvor hustruen Elsebeth er lærer.

- Det hænder, at vi får besøg fra både Valsgaard og Hobro, og jeg vil rigtig gerne fortælle historien om, hvad vi går og laver her. Vi er nødt til at være åbne og klar til at fortælle, for det er ikke som da jeg var dreng, og langt de fleste her på egnen kom fra en gård. Der er mange, der ikke aner, hvad der sker på et landbrug, konstaterer den 57-årige himmerlænding.

Fra 40 til 200 køer

Palle Trads overtog Toftegaard fra sin far tilbage i 1988. Dengang hørte der 40 køer med til bedriften. I dag tæller stalden 200, og der er ikke meget af produktionsanlægget tilbage fra den gang.

Han byggede første gang i år 2000, men først i 2012 blev tingene ligesom han gerne ville have det. Besætningen blev øget fra 130 til 200 køer, der blev installeret Lely-robotter til at tage sig af malkningen og frem for alt blev dyrene samlet i én bygning.

- Jeg var kørt godt og grundigt sur i tingene. Det var bøvlet med ungdyrene i nogle gamle bygninger og nogle af kvierne udliciteret, mine skuldre kunne ikke rigtig holde til at malke længere og generelt var logistikken på gården bare ikke optimal. Jeg overvejede da også, om køerne skulle sættes ud. Noget skulle der i hvert fald ske, fortæller han.

- Men selvom nogle mente, at jeg som 51-årig var lige vel gammel til at begynde at bygge nyt, endte det alligevel sådan. Og det er jeg rigtig glad for i dag. Tingene fungerer, og det er sjovt at være landmand igen. Samtidig har byggeriet også givet mig muligheden for at holde en hel del flere år uden at blive slidt ned, siger landmanden, der ikke regner med at se gården fortsætte på familiens hænder, når han engang indstiller malkningen.

De to ældste børn er i fuld gang med at blive gymnasielærer og ingeniør, mens den yngste søn formentlig heller ikke vælger landmandsfaget efter sit sabbatår, spår Palle Trads.

Økologi slog avl

For ham selv har der dog aldrig været den store tvivl om, at han ville træde i sin fars fodspor.

- Jeg har altid syntes, arbejdet på gården var sjovt. Derfor var det også naturligt, at jeg overtog gården, da jeg blev klar til det, fortæller mælkeproducenten, der også arvede sin fars interesse for kvægavl.

- Vi gik begge to meget op i avl, og var også heldige at få en del avlsdyr. Men i sidste ende brændte jeg lidt mere for økologien end for avlen, og jeg synes, det er svært at kombinere de to ting, siger han.

Og han er ikke i tvivl om, hvorfor han lagde om til økologi.

- Nogle lægger om til økologi af økonomiske årsager og bliver så grebet af den økologiske tankegang med årene, men for mig var det i første omgang ideologien, der drev værket.

- Jeg indså, at jeg havde svært ved at brænde igennem med forklaringer og stå inde for dem, når jeg for eksempel var til fest og folk begyndte at diskutere, hvorfor vi sprøjtede og gødede og så videre, forklarer han.

- Og jeg har aldrig fortrudt, at jeg lagde om. Det var en virkelig god beslutning. Jeg kan både lide tanken om at gøre noget godt for miljøet og også det håndværksmæssige i, at man som økolog ikke bare kan sprøjte sig ud af problemerne i marken, siger Palle Trads, der ikke tager det så tungt, at han, til trods for det røde øko-mærke, som kvægmand alligevel bliver stemplet som en af de store skurke i den klimadebat, der for tiden fylder meget i samfundet.

- Hvis ikke vi havde drøvtyggerne, ville alle de græsmarker og engarealer, der i dag optager store mængder CO2, ikke være der, konstaterer landmanden, der selv ejer 200 og i alt driver 293 hektar jord.

Peaker på Økodagen

Men før verdens klimaudfordringer skal ordnes, er der lige en ejendom, hvor de sidste ting skal klares, inden pedaltraktorerne, de lokale spejdere, halmlegepladsen, klappekalvene og fjerde klasse fra Valsgaard skole kan tage imod folkemængden på Økodagen, mens der også bliver mulighed for at hilse på Tobberup Maskinstation, der lægger vejen forbi for at vise nogle af deres maskiner frem.

Palle Trads håber på et sted mellem 2.000 og 2.500 gæster. Det plejer kollegerne på egnen i hvert fald at trække til. Og så skulle gården jo gerne vise sig fra sin bedste side, selvom han nu mener, at han med to medhjælpere for det meste har god orden i butikken.

- Med to voksne fyre ud over mig selv er vi godt hjulpet i hverdagen. Måske kan det virke som lige rigelig bemanding i vintermånederne, men det giver overskud i hverdagen, som betyder, at vi altid får samlet op på den ko, der halter og den skrue, der skal spændes, forklarer han.

- Men selvfølgelig bliver der lige gjort lidt ekstra ud af det op til sådan et arrangement. Vi har da brugt en del tid på at spindelvævet spulet af spærene i stalden. Vi skulle jo gerne peake på Økodagen, fastslår han.

Økodag, søndag den 14. april 2019

Sidste år stod mere end 232.000 danskere klar rundt om græsmarkerne på økologiske gårde i hele landet, da stalddørene blev åbnet til Økodag.

Gårdene holder åbent fra klokken 10.00 til 14.00, og økologerne slår stalddørene op præcis kl. 12.

 

Behov for mere inddragelse af lokal viden i de næste vandområdeplaner

Der er ikke nok fokus på inddragelse af lokal viden i det arbejdsprogram, som beskriver processen i arbejdet frem mod de næste vandområdeplaner, mener man i Landbrug & Fødevarer.

NIR-scanning på fodergangen

Et NIR-system på fuldfodervognen kan både sikre den rette mængde tørstof og en ensartet blanding. Der er dog en række andre ting, der skal styr på, før NIR giver værdi.

Arla holder priserne i ro igen

Det er nu over et år siden, Arla sidst ændrede deres afregningspriser. Mejerijkoncernen oplyser mandag, at man ikke ændrer priserne i juli måned. Dermed er afregningspriserne fortsat på det samme niveau som for et år siden.

Arla inviterer til kæmpe madfest i Aarhus og København

Tag på bæredygtighedsskattejagt, smag på nye råvarer eller lær at trylle madrester om til lækre måltider, når Arla igen i år afholder årets sjoveste madfestival for børn og barnlige sjæle. Særligt bæredygtige madvaner er på menuen ved dette års Arla Food Fest, der kan opleves i København d. 31. august og i Aarhus fra d. 6.-8. september.

Nord-West-noteringen statisk for 4. uge i træk

For fjerde uge i træk er den tyske Nord-West-notering for smågrise uændret. Og der er ikke meget, der tyder på ændringer fremadrettet.
Side 1 af 1573 (31447 artikler)Prev1234567157115721573Next