bannerPos

Bæredygtigt Landbrug genvælger formand

Flemming Fuglede Jørgensen fortsætter som formand for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

AF: PER JØRGENSEN

JOURNALIST
15-05-2020 08:49
Flemming Fuglede Jørgensen fortsætter endnu et år som formand for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Torsdag blev han genvalgt som formand ved et konstituerende bestyrelsesmøde i Fredericia, efter at han tidligere på foråret blev genvalgt til bestyrelsen af omkring 500 fremmødte medlemmer på foreningens generalforsamling i Horsens.

- Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet for ordentlige rammevilkår for danske landmænd, siger 67-årige Flemming Fuglede, som til daglig driver Borupgaard i Vendsyssel.

- Vi har i Bæredygtigt Landbrug en stor del af æren for at få Landbrugspakken igennem, ligesom vi fik fjernet randzonerne og ofte presser kommunerne til at rense vandløb op. Men der er lang vej igen i kampen for at blive reguleret på faglig og juridisk korrekt vis, bl.a. via målinger fremfor skrivebordsmodeller. Vi har også en stor opgave foran os, når det gælder om at anskueliggøre landbrugets klima- og miljøvenlighed. Dét arbejde fortsætter vi ved hjælp af folkeoplysning men også om nødvendigt gennem søgsmål mod statslige styrelser og manipulerende forskere samt ved gang på gang at imødegå løgne og usandheder om landbruget i offentligheden, tilføjer han.

Med tre nyvalg til bestyrelsen på februars generalforsamling besluttede Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse at vente med konstitueringen til maj måneds bestyrelsesmøde – så foreningens ledelse kunne nå at lære hinanden at kende.

Udover formand Flemming Fuglede Jørgensen blev Gustav Garth-Grüner og Peter Kiær valgt som næstformænd på det konstituerende møde. Bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug består desuden af Peter Rosendal, Alfred Tværsig Olesen, Peter Bohsen, Hans Henrik Pørksen samt de tre nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Ann Louise Worsøe Jørgensen, Klaus Aage Bengtson og Jørgen Brønd.

Tror på godt udbytte i øko-havre til gryn

Landmand Hans Dam, Maglehøjgård, høster tirsdag havre og hvede lidt syd for Kirke Hyllinge på Sjælland.

Hvedeprisen falder i Rusland

Der er nu sat et midlertidigt høstpres på hvedeprisen her i Europa. Grunden skal vi finde i Rusland, hvor eksportprisen i sidste uge begyndte at falde, efter tre ugers kontinuerlig stigning.

Markant flere handler med ejendomme i år

Agri Nord oplever et markant øget salg af landbrugsejendomme. Det er alle typer af ejendomme, fortæller teamleder.

Handlen med landbrugsejendomme på vej op

Den landsdækkende formidler af ejendomme, Landbrugsmæglerne, oplever, at markedet er ved at komme sig efter at have været mærket af coronakrisen i marts, april og noget af maj måned.

Tæm din nye orne før den sætter tænderne i dit ben

- Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet, lyder det fra svinekonsulent Anders Peter Andersen i Velas-Avisen.

Danske landmænd skal bruge mindre glyphosat for at undgå muligt forbud

Europaparlamentariker Asger Christensen opfordrer til at holde igen med glyphosat.
Side 1 af 1888 (37758 artikler)Prev1234567188618871888Next