Frivillige efterafgrøder giver liv

Planteavler Mogens Andersen, Kolind på Djursland, holder sin pløjefri sandjord løs og fuld af liv med specialudviklede efterafgrødeblandinger.

I 2006 satte Mogens Andersen søer og slagtesvin ud. Med dem forsvandt også dybstrøelsen, som han hvert år pløjede ned i marken.

Efterhånden røg også ploven, og det gav udfordringer med, at den lette sandjord pakkede.

Mogens Andersen kan klare sine miljøkrav med et stykke MFO-brak, og derfor har han god plads til frivillige efterafgrøder i sin markplan.

I efteråret sidste år såede han frivillige efterafgrøder på 18 ud af 40 hektar. Han brugte to af FRDKs specialudviklede blandinger, FRDK CarbonFarm og Terra Gold Melioration, der er en jordløsner.

- Selvom jorden pakker mindre og mindre, efter den er blevet pløjefri, så skal jeg stadig gøre en indsats for at holde jorden løs og fuld af liv. Og der kan efterafgrødeblandinger, som er designet til at løsne jorden, virkelig gøre meget, fortæller han.

Overrasket over effekten

Især har han været overrasket over foderradiserne, der er i begge blandinger.

- De gør et virkelig godt stykke arbejde og blev enormt store især det første år, siger han.

Han har brugt specialblandinger de sidste to år.

- Jeg har jo ingen videnskabelige beviser, men jeg oplever en stor forskel. For eksempel blev jeg overrasket over, hvor nemt mit jordspyd gik gennem jorden. Jeg har ellers tit oplevet, at det rammer en hård mur, fortæller han.

Investering i jordens sundhed

Mogens Andersen har tidligere brugt almindelige efterafgrødeblandinger med olieræddike og honningurt, men de har ikke haft nær den jordløsnende effekt som specialblandingerne. De har heller ikke bidraget til livet i jorden på samme måde.

- De blev aldrig rigtig til noget, men mine specialblandinger har vokset virkelig godt, og i år er der stadig liv i både vintervikke og blodkløver, selvom der har været frost, fortæller han.

Han ofrer derfor gerne lidt mere på en speciel blanding, for som han siger, så koster det det samme at så blandingen, uanset hvad der er i.

- Det er en investering i jordens sundhed at så efterafgrøder, siger han.

Mogens Andersen havde fjernet halmen de steder, hvor han såede efterafgrøderne. Både fordi han kunne lave en god handel, og fordi en nabo, der er kvægmand, havde brug for vårbyghalmen.

Også derfor er han glad for, at han kunne så efterafgrøder.

- De kompenserer for den halm, jeg fjernede, siger han.

Kvælstof til næste afgrøde og føde til vildtet

Udover jordløsning og liv i jorden samler efterafgrøderne kvælstof til næste afgrøde, og det er også en fordel, vurderer Mogens Andersen.

- Jeg får så mange ting med, når jeg alligevel kører ud og sår mine efterafgrøder, siger han.

En af de andre sidegevinster er, at der er masser af føde til fugle, rådyr og harer.

- Der er i hvert fald ikke blevet mindre liv, og jeg har tit set en flok rådyr, der har afgræsset CarbonFarm-blandingen, fortæller han.

Mogens Andersen har allerede sikret sig sin CarbonFarm-blanding til ti hektar til næste år.

- Jeg så, at der var rabat, og så kunne jeg lige så godt slå til, siger han med et smil.

 

Kirstinelund

Beliggende i Ilbjerg ved Kolind

Ejet af Mogens Andersen, der er tredje generation, siden 1987

40 hektar med et sædskifte med vårbyg, rug, hvede og raps

Pløjefri siden 2010

Mogens Andersen er driftschef i Skandinavisk Dyrepark og driver sit landbrug ved siden af

Fra 1990 til 2006 fuldtidsbrug med søer og slagtesvin

Læs også