Vinterraps - evaluering af sæson

Sklerotier i vinterrapsstængel. Foto: Knud R. Nielsen, Velas. Angreb af bladribbesnudebillelarver i vinterraps. Foto: Lene Bjørnsbo, Velas

Galmyglarver i rapsskulpe. Foto: Lennart Banke, Velas. Lene Bjørnsbo, planteavlsassistent, Velas

Af Lene Bjørnsbo, Velas, lbj@velas.dk

 

Det er nu tid til at gennemgå vinterrapsmarkerne og vurdere, om eventuelle behandlinger har haft den ønskede effekt, og om der er noget, du har overset eller skal have mere fokus på næste år.

Lys bladplet

Hvis du har haft angreb af lys bladplet i vinterrapsen i det tidlige forår, kan symptomerne nu ses på stænglerne.

Angreb af lys bladplet kan være svær at se på bladene, men på stænglerne er der ingen forvekslingsmuligheder. Lys bladplet spredes fra blade til stængler og stængelangreb vil derfor vise noget om udbredelsen på bladene tidligere på sæsonen.

Knoldbægersvamp

Vi ser allerede nu angreb af knoldbægersvamp i marker, der ikke er svampesprøjtet under blomstring. Ved angreb af knoldbægersvamp ses en hvid vatlignende belægning på stænglen - hvis du flækker stænglen ses sklerotierne inde i marven. Ved kraftige angreb hindres saftstrømmen i planten og den nødmodner.

Angreb af knoldbægersvamp fremmes af hyppig rapsdyrkning. Hvileknoldene (sklerotierne) kan overleve 8-10 år i jorden, men efter 4-5 år er den største del af smitstoffet væk.

Det er vigtigt at tjekke sine vinterrapsmarker for angreb af knoldbægersvamp og have det i baghovedet, når sædskiftet planlægges.

Bladribbesnudebiller

I næsten alle vinterrapsmarker finder vi angreb af bladribbesnudebillens larve i stænglerne. Kigger man godt efter, kan man se små huller efter bladribbesnudebillen udenpå stænglerne. Skærer man stænglen op, kan man finde angreb af larver i en stor del af planterne. Når larverne gnaver i stængelmarven, bliver den brun og porøs i stedet for hvid og fast. Hvis du er »heldig« kan du også se larverne.

 

Bladribbesnudebillen er det første insekt, der flyver ind i vinterrapsmarkerne om foråret, når temperaturen kommer op over 10-12 grader. Der moniteres for dem med gule fangbakker og fangsterne indrapporteres til registreringsnettet. Der er desværre ikke altid god sammenhæng mellem antallet af biller i fangbakkerne og angrebsstyrken efterfølgende, da æglægningsintensiteten afhænger af temperaturen. Der kan således forekomme voldsomme angreb, selvom fangsten af biller er lav, hvilket vi har set mange steder i år.

Ved svage til middel angreb påvirkes udbyttet ikke væsentligt, men noget kan det selvfølgelig koste. Ved kraftige angreb kan stænglen nødmodne og stængelstyrken bliver reduceret, med efterfølgende større risiko for lejesæd. 

Tyske forsøg viser, at i forår, hvor temperaturen svinger meget og bladribbesnudebillerne derfor kommer frem over en lang periode, er bekæmpelse vanskelig, da planten/billen skal rammes meget præcist lige før æglægningstidspunktet.

Bladribbesnudebiller er normalt ikke et problem i Danmark, men noget vi måske bør have mere fokus på fremover.

Skulpesnudebiller og galmyg

Kun ganske få marker blev så hårdt angrebet af skulpesnudebiller, at skadetærsklen var overskredet og bekæmpelse blev iværksat.

Varslingen for skulpegalmyg viste, at der kun i den sidste del af blomstringen var risiko for udbredt flyvning af skulpegalmyg og der er derfor kun bekæmpet skulpegalmyg i enkelte marker.

Symptomerne på angreb af skulpesnudebiller og skulpegalmyg kan nu ses i marken, hvor angrebne skulper bliver gule. Oftest er skaderne størst i randen af marken.

Hvis der har været angreb af skulpesnudebiller gulner en mindre del af skulpen og der mistes typisk 3-4 frø.

Ved angreb af skulpegalmyg, bliver hele skulpen gul og visner. Senere springer skulpen op og alle frø mistes. Skulpegalmyggen er en dårlig flyver og angreb ses oftest kun i de yderste 3-4 meter af marken.

I langt de fleste marker ser vi kun få skulper med angreb af skulpesnudebiller eller galmyg.

Læs også