Engbrandbæger – smuk, men giftig

Engbrandbæger forekommer talrigt i mange græsmarker og især heste er følsomme over for planten. Køer tåler heller ikke de større mængder af alkaloider fra engbrandbæger.

Det er nu, inden blomstring, at man skal slå eller afluge det tilbagevendende problem med engbrandbæger for at mindske frøsætning og frøspredning. Det er også nu, at man skal lave en strategi for den langsigtede bekæmpelse og tage stilling til, om man vil supplere lugearbejdet med sprøjtning.

Det minder Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) om på deres hjemmeside.

Hvis det er en uoverkommelig opgave at hive planterne op, er slåning en effektiv løsning. En ekstra slåning på genvækst kan være nødvendig. Den bitre smag, men ikke giftigheden, aftager i tørret plantemateriale, og derfor skal det fjernes fra marken og destrueres.

I wrap kan dyrene ikke længere smage det, og de har heller ikke mulighed for at sortere det fra. Engbrandbæger bør derfor ikke forekomme på arealer til hverken afgræsning eller slæt.

Bekæmpelse

Ifølge KHL er engbrandbæger en to- til flerårig plante. Den blomstrer fra sidst i juni og hen på sensommeren. Frøene har, som mælkebøtter, en stor fnok, og spredes langt med vinden. Engbrandbæger spirer frem om foråret, og bruger det første år til at danne en roset. Blomstringen sker først i plantens andet leveår. På rosetstadiet gemmer de sig i græsset, og lugning af de små planter er ikke nemt.

Ved kemisk bekæmpelse skal der sprøjtes på 1. års rosetterne i august og eventuelt igen i foråret på planter i god vækst.

Midlerne Starane XL og Harmony 50 SX er godkendt til brug i græsmarker (MCPA er ikke godkendt i græs). Både køb og anvendelse af planteværnsmidler kræver i dag autorisation. Det anbefales derfor, at man eventuelt tager kontakt til den lokale maskinstation eller en landmand i nabolaget. Det kan, ifølge KHL være en god investering.

Kom engbrandbæger i forkøbet

Vår- og engbrandbægere er et stort problem på især hesteejendomme, hvor græsmarkerne ofte dyrkes ekstensivt. Der tilføres ingen eller kun lidt gødning og græsdækket er ikke kraftigt nok til at kunne udkonkurrere ukrudt som brandbæger, tidsler, skræpper, gråbynke mm.

Ifølge KHL kan isåning af græsfrø i august eller forår være en rigtig god idé, og ved omlægning af en græsmark må der ikke spares på græsfrø.

Her lyder anbefalingen, at der sås 30-35 kg pr. hektar. Eventuelt kan udsædsmængden deles i to portioner, så der sås ad to omgange med forskudt kørselsretning.

Læs også