Myte #3: Der er mere græsukrudt i det pløjefri dyrkningssystem

Det er blandt andet manglende sædskifte, for tidlig såning af vintersæd og dårlig maskinhygiejne, der fører til problemer med græsukrudt i marken. Ikke hverken pløjefri dyrkning eller conservation agriculture, som i nogle tilfælde kan være løsningen på problemet.

Materialet er lavet i samarbejde mellem FRDK og Effektivt Landbrug.

For 20 år siden sprang en række danske landmænd ud i pløjefri dyrkning og gik all in på systemet. De solgte plove og traktorer og fortsatte ellers med flerårs-hvede.

De fik græsukrudtsproblemer. Store græsukrudtsproblemer. Og dermed opstod myten om, at man ikke kan køre pløjefri planteavl på grund af græsukrudtet.

Men det er ikke det pløjefri dyrkningssystem, der var skyld i, at græsukrudtet i næsten bogstavelig forstand voksede dem over hovedet.

Kasper Holm Kristensen, der er planteavlskonsulent hos Velas og PløjefriRådgiver hos FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark), har fulgt udviklingen med den pløjefri dyrkning i Danmark og er specialiseret i pløjefri dyrkning og conservation agriculture.

- Der var mange, der kom galt afsted dengang, og de var hurtige til at konkludere, at det var systemet, der var noget galt med. Men i dag har mine pløjefri kunder ikke større problemer med græsukrudt end deres pløjende kollegaer, siger han.

 

Sædskiftet er nøglen

Den største fejl, landmændene begik tilbage i starten af 00’erne, var, at de ikke indførte sædskifte. De fortsatte med flerårs-hvede, selvom de droppede pløjningen.

- Problemet opstod, fordi man forsatte med hvede efter hvede. Sædskifte er vigtigt i bekæmpelsen af græsukrudt, men endnu vigtigere i det pløjefri system, fordi vi speeder spiringsprocessen op ved at harve i overfladen, siger Kasper Holm Kristensen.

Han har hørt mange gode forklaringer på, hvorfor den eneste rigtige løsning er hvede efter hvede.

- Det er det helt sikkert nogle steder, men jeg vil påstå, at hvis man kigger på sin bundlinje, så er flerårs-hvede ikke altid det økonomisk mest gunstige. Det er dyrt at dyrke, og der er større risikospredning, hvis man har mange afgrøder i markplanen, siger han. 

Sædskifte er eneste effektfulde virkemiddel

På Sindballegaard i Lindved ved Vejle har slagtekyllingeproducent Morten Skjødt Mikkelsen dyrket sine 340 hektar pløjefrit i 10 år med et sædskifte med raps, frøgræs, hvidkløver, hestebønner, hybridspinat, hvede, vårbyg og havre.

Han har mindre græsukrudt i sine marker end de fleste landmænd, fortæller Kasper Holm Kristensen. 

- Jeg har oplevet, at jordbearbejdning hverken giver bedre indtjening eller mindre græsukrudt. Det eneste, der hjælper, det er sædskifte, siger Morten Skjødt Mikkelsen.

Vintersæden sås for tidligt

Udover sædskifte har de pløjefri landmænd mange andre redskaber i deres værktøjskasse til at bekæmpe græsukrudt. Udover at have et varieret og konsekvent sædskifte, sår de også deres vintersæd senere.

- Græs trives rigtig godt i august og tidligt i september. Her har det helt optimale betingelser. Derfor er det en god idé at så sent. Det giver dårligere betingelser for spiring af græsfrøene. Helt hen sidst i september eller i starten af oktober, fortæller Kasper Holm Kristensen. 

Udsætter man såtidspunktet bare ti dage efter 1. september, har man cirka halveret fremspiringsprocenten, og 1. oktober er den reduceret med 90 procent. 

- Tre til fire år efter pløjning vil man være næsten helt af med græsukrudtsfrøene, som er rådnet væk, siger han. 

Sen såning kan tage toppen af udbyttet, men de sidste tre år med milde vintre, har hvede sået cirka 20. september givet det bedste udbytte. 

- Men det er meget vejrafhængigt, siger konsulenten. 

Vælg kraftige sorter og øg udsædsmængden

Vil man græsukrudtet til livs, uanset om man pløjer eller harver, så skal man kigge i sin IPM-værktøjskasse. Udover sædskifte og sen såning er der også sortsvalg, udsædsmængde og placering af lidt startgødning.

- Vælg en kraftigvoksende sort, og placér cirka 10 kg N ved såning, så man sikrer en god etablering og veludviklede planter, der kan konkurrere med græsukrudtet, siger konsulenten.

Han råder også til, at man øger udsædsmængden.

- I det pløjefri system kan vi have en lavere fremspiringsprocent, fordi vi ikke altid laver et helt perfekt såbed. Vi kan have et såbed, der er mere rustikt og knoldet, end et helt fint, smuldret, pløjet såbed, siger han.

Husk nedvisning før såning

En typisk fejl, som Kasper Holm Kristensen tit oplever hos nye, pløjefri landmænd er, at de springer nedvisning før såning over.

- Så hører jeg, at der jo ikke var noget ukrudt, da de såede, men det er der altid, og det er totalt no go at springe nedvisning over inden såning i det pløjefri system, siger rådgiveren.

Han råder til, at man altid bruger glyphosat. Dosis skal være 200 til 1400 gram aktivstof pr. hektar tilpasset aktuelle ukrudtsarter.

- Nogle landmænd konkluderer, at marken nemt kan harves sort, men man får store græsukrudtsproblemer, hvis man ikke pløjer, siger han. 

Maskiner spreder ukrudtsfrø

En meget overset kilde til spredning af ukrudtsfrø er maskiner. Her er især halmpressere og mejetærskere store syndere.

Men også maskiner til jordbearbejdning og vogne er kilde til spredning. Sågar kan man i princippet sprede frø med sine skosåler.

- Man skal være meget opmærksom på, hvor maskiner, der kommer på ens ejendom, har været før. Maskinhygiejne er ekstremt vigtigt, siger Kasper Holm Kristensen.

Generelt set råder han til, at man som pløjefri landmand er meget bevidst om sine valg og strategier.

- Uanset hvad man gør, så skal man være klar over, hvad man gør og hvorfor, siger han.

Har ikke fremmede maskiner i marken

Netop maskinhygiejnen er et af de fokusområder, hvor Morten Skjødt Mikkelsen ikke tager chancer.

- Jeg har aldrig fremmede maskiner, der arbejder i halm eller jord, inde på mine marker. Det er kun gyllevogn og kalkspreder, der får lov at køre i marken, fortæller han.

Af selvsamme grund har han købt sin egen halmpresser, så han selv kan presse den halm, han har brug for til opvarmning af kyllingehusene.

Den ekstra store opmærksomhed på græsfrø udefra skyldes, at der nogle steder i området er store udfordringer med græsukrudt. 

- Hvis der havde været sædskifte og holdt inficerede pressere ude af markerne, så havde vi ikke haft det problem, vi har i dag, siger Kasper Holm Kristensen.

CA kan ordne græsukrudtsproblemer

Der er store problemer med græsukrudt flere steder i Danmark. Også resistent græsukrudt som agerrævehale og italiensk rajgræs. Det gælder i høj grad også på bedrifter, hvor man pløjer, oplever Kasper Holm Kristensen.

I meget grelle tilfælde kan det være en fordel at droppe jordbearbejdningen helt, hvis man vil problemet til livs og bruge direkte såning som i conservation agriculture. 

- I England har man haft succes med at reducere resistent agerrævehale med conservation agriculture, så der igen kan dyrkes hvede. Hvis man slet ikke rører jorden og kun sår ved at skære en rille i overfladen, vil ukrudtsfrøene blive spist af fugle og mus, gå til i svampe og råd og endelig er der nogle, som spirer og kan nedvisnes med glyfosat. Kan man lykkes med CA på sine arealer, kan det være en meget effektiv metode, siger han.

Hos en kunde, der havde så store problemer med resistent græsukrudt i hveden, at der måtte tages slæt af den, har det været en succes at så en efterafgrøde og hestebønner direkte bagefter. 

- Hvis man bruger den løsning, håber vi selvfølgelig, at der ikke kommer nævneværdig mængder græs igen. Hvis græsset efter fire år er et problem, kan der laves en strategisk pløjning for derefter at så direkte igen i tre år. Langt de fleste af frøene på den anden side af pløjelaget vil være gået til, og der vil være ren jord igen, siger Kasper Holm Kristensen.  

Læs også