bannerPos

Forrygende afgrøder og forberedelse af ferien

Det nye tørregulv i maskinhuset er så godt som klar til at modtage frøet. Nu mangler der kun en ekstra transformator og strøm, før blæserne kan startes. Fotos: Bøje Østerlund

Bøje Østerlund

Freelancejournalist
19-06-2019 17:47
Økolog Ib Hjorth udtrækker hellere glæden og begejstringen for sine afgrøder her før høst, end han lader sig tynge af bekymringer over det, der kan gå galt. Det ændrer ikke ved, at han er godt forberedt.

- Vi skal være hjemme igen inden 1. februar.

Ib Hjorth på Udbyneder Østergaard ved Havndrup vil sikre sig at have februar måned til sin fulde rådighed næste år og stiller derfor betingelser forud for en 14 dages ferie til Tenerife i januar 2020.

- Det var simpelthen alletiders, vi fik pløjet så meget i februar måned i år. Det var tilpas tørt og en af grundene til, at vi fik etableret afgrøderne så godt. Vi kunne jo også tage afsted i julen, forsøger han sig uden held og anerkender derefter, at det er tid at bestille feriehus og flybilletter til Tenerife, hvis man selv vil bestemme tid og sted.

- Men så skal det altså også være i januar, gentager han endnu engang til Majbritt inde på kontoret.

Høster med øjnene

Modsat mange kolleger tør Ib Hjorth godt være både begejstret, opstemt og ubetinget tilfreds med sine knapt 1.200 hektar økologiske afgrøder lige nu.

- Jeg høster med øjnene, og det er glæden ved at være landmand, så det vil jeg have lov til, lyder den begejstrede melding om afgrøderne lige nu.

Udbytter som seks tons i vårbyggen, seks til syv tons i rugen, 300 kg mere pr. hektar end sidste år i frømarkerne samt hestebønner i en helt anden liga end sidste år, ryger det ud af munden på den glade økolog, der hellere bruger kræfterne på de positive forventninger end at lade sit humør ødelægge af alt det, der kan gå galt.

- Fiaskoen sidste år med hestebønnerne fik nogle til at droppe afgrøden, men jeg tænkte, det kan ikke ske to år i træk, så jeg har 210 hektar med Fuego hestebønner og udlæg til frøgræs i det hele.

Aftaler om mejetærskerhjælp

Med stort fokus på forventninger og glæden ved det, der kommer, skynder Ib Hjorth på håndværkerne, der er ved at lægge sidste hånd på en større udvidelse af tørre- og lagerkapaciteten for afgrøderne.

- Her i maskinhuset har vi fået lagt dette store tørregulv, hvor vi både kan køre med en gummiged og bakke ind for at læsse af. Så kan vi komme af med frøet lige fra mejetærskeren uanset, hvor vådt, det er.

Til den forestående frøhøst har Ib Hjorth sikret sig aftaler om mejetærskerhjælp fra såvel driftsleder Morten Kjærgaard på Overgaard Gods og Henrik Simonsen i Skalmstrup.

- Frøgræsset er jo en højværdiafgrøde, som det godt kan betale sig at få bjærget rettidigt, og så kan jeg ikke nå det med min egen Lexion, lyder det fra den velforberedte planteavler.

Ib Hjorth er ikke typen, der venter et par dage mere i håbet om, at det kan tørre lidt mere.

- Vi er altid forberedte, så vi kan begynde første gang, chancen er til det, siger han.

NutriFair 2020 får øget fokus på jagt og biogas

Arrangørerne bag næste års NutriFair-arrangement afslører nu, at der kommer et nyt område med fokus på jagt. Derudover får messen også stort fokus på biogas.

Mejeriforeningen sparker gang i klimadebat

Mejerisektoren vil være klimaneutral i 2050. Skal det mål nås, kræver det en indsats fra hele værdikæden, lyder det fra Mejeriforeningen. Derfor samler Mejeriforeningen nu politikere, forskere, organisationer, virksomheder og landmænd til debat om, hvordan man kommer frem til de rigtige løsninger og målsætninger for landbruget.

Slik eller vin fra Tyskland? – så husk afgifterne

Det kan være fristende at køre en tur til Tyskland for at hente chokolade, slik, vin eller spiritus til julefrokosten med medarbejderne. Det er nemlig ofte billigere end her i Danmark. Det kan dog hurtigt blive lige så dyrt og mere besværligt på grund af punktafgifter.

De danske svineproducenter samles til årets største møde

Tirsdag og onsdag i næste uge mødes svineproducenter fra hele landet for at debattere, netværke og tanke ny viden i Herning.

Japansk interesse for dansk mælkeproduktion

Japanske politikere og ambassadørfolk blev fyldt med inspiration og ny viden efter et besøg hos den økologiske mælkeproducent Peter Sivertsen ved Lejre.

Majsafgrøder lider under begyndende nattefrost

Efter nattefrosten først i oktober er majsen især i det vestlige Jylland frosset ned flere steder.

Skal dit projekt til løse søer ændres?

Via et webinar delte Seges og Landbrugsstyrelsen for nylig både viden om rammerne for ordningen »etablering af løsdrift i farestalde 2018« og faglig inspiration til kommende projekter. Baggrunden er, at det kan give god mening at søge om forlængelse eller ændring.

Haves: Planteavlsbedrift Søges: Driftsleder

Med farmmanager-konceptet gør VKST det muligt at lease en driftsleder.

Debattøren for det hele vil hellere i Politiken end i Effektivt

Landmand Knud Jeppesen fra Jelling er på relativt kort tid blevet en stemme, man ikke kan ignorere. For tiden er hans store fokus at sætte en kile ind i spildevandsdebatten og på byfolks forurening kontra landbrugets. Han vil dog ikke banke folk oven i hovedet på grund af uvidenhed, for der er meget, han ikke selv ved.
Side 1 af 1665 (33285 artikler)Prev1234567166316641665Next