bannerPos

Fup eller fakta (og følelser) om glyfosat

Der var stort fremmøde ved planteavlsmødet i VKST, samlet flere end 300 deltagere. Fotos: Henrik Sieben

Henning K. Andersen

16-11-2018 11:21
Holdninger, og ikke fakta, præger debatten om brug af glyfosat. Det viste planteavlsmøde i VKST.

I denne uge mødtes 300 planteavlere og konsulenter på et planteavlsmøde i VKST i Sorø og senere på ugen i Nykøbing F. til en orientering om aktuelle emner.

Glyfosat, fup eller fakta, var emnet for planteavlskonsulent Bent Buchwalds indlæg i Sorø. Han indledte med at spørge, om det er farligt, og om det kan give cancer, som man hører om. Og han svarede selv, at ingen ved, hvad der er rigtigt.

I den efterfølgende debat lød det fra en af tilhørerne, driftsleder Henrik Skafte, Nørager Gods, at landbruget ligger som det har redt.

- Vi burde aldrig have brugt et sprøjtemiddel til at visne en afgrøde ned umiddelbart før høst. 

Det gav konsulenten og flere af planteavlerne ham medhold i, og godsejer Anita Halbye, Høvdinggaard ved Mern, fortalte, at EU’s landbrugskommissær Phil Hogan ved et møde hun havde deltaget i under en nylig studietur til Bruxelles, klart havde tilkendegivet, at fra 2022 er det slut med brug af glyfosat – ikke fordi der er fagligt belæg for det, men fordi det er blevet til en følelsesladet diskussion. 

- Kommissæren sagde klart, at vi fremover skal rådgives i forhold til et forbud mod brug af glyfosat, sagde Anita Halbye.

Det fik planteavlskonsulent Ole Schou til at fremføre, at man hidtil har brugt midlet, fordi det har været lovligt at anvende, og han tilføjede:
- Det er ikke dokumenteret, at anvendelse af glyfosat er farligt for mennesker, men ja, det handler om holdninger og følelser. 

- Jeg forstår de, der siger, at man moralsk ikke kan sprøjte direkte på kernen, der skal laves øl af, umiddelbart før høst, men intet har påvist, at det er farligt, og i Danmark har det været et godkendt og dermed tilladt middel i modsætning til i Sverige, hvor man aldrig har tilladt anvendelse af glyfosat før høst.

Sidstnævnte gav et par svenske fremmødte planteavlskonsulenter medhold i.

Det fik en deltager til at sige, at »vi kan da også bare blive økologer alle sammen«, hvortil Ole Schou svarede:

- Ja, det er jo også et synspunkt, men vores helt store problem er, at vi skal konkurrere med andre lande, herunder Rusland og Ukraine, hvor alting er tilladt. 

Maskinkonsulent Christian Rabølle rundede debatten af ved at konkludere, at mange af de dygtigste planteavlere ikke anvender glyfosat.

Greenpeace har opgjort, at der anvendes 841 tons glyfosat om året, svarende til 222 liter hvert eneste minut. Siden februar 2017 har flere end 1,3 millioner EU-borgere skrevet under på krav om forbud mod brug af glyfosat-produkter.

Glyfosats pris og virkning

Midlerne RoundUp Flex, RoundUp PowerMAX og den klassiske 360 grams vare til Glyfonova Plus fik kommentarer med på vejen fra planteavlskonsulenten fra VKST, Bent Buchwald.

Kvaliteten af glyfosatprodukterne er sådan, at de billigere produkter varierer mere i kvalitet end de dyrere ifølge ham. Han vejledte også om virkningen.

- 1 gram glyfosat i et billigt produkt virker lige så godt som 1 gram i et dyrere produkt.

Samtidig fastslog han, at midlet skal ind i planten, have tid til at komme rundt og virke.

- Derfor skal man være mere omhyggelig med sprøjtningen, når det er et billigere produkt, ikke mindst når det gælder tilsætning af additiver, men også i forhold til midlernes regnfasthed.

Konsulenten kom også ind på arternes følsomhed overfor mængden af aktivstof, 360, 720, 1.080, 1.440, 1.800 og 2.160 gram pr hektar, hvor eksempelvis arter som følfod, engrapgræs, hvidkløver, rødsvingel med flere kræver den store dosis, mens hyrdetaske kun fordrer 360 gram pr. hektar, tidsler 1.080 gram.

Han nævnede desuden, at der er for få undersøgelser om virkningsgrad i forhold til tidspunkt på døgnet for sprøjtning.

Bladstillingen er vigtigere end tidspunktet på dagen for sprøjtning, men generelt er der større effekt ved sprøjtning klokken 6 om morgenen i forhold til klokken 18, det har forsøg vist i tre ud af fire år ved bekæmpelse af to-bladet ukrudt. Morgensprøjtning er generelt altid bedre

Afsluttende fortalte Bent Buchwald, at jo højere koncentration af glyfosat på bladene, jo højere virkningsgrad.

- Forsøg har vist, at høj koncentration i dråberne har større betydning end god dækning. Anbefalingen lød derfor på så lav vandmængde som 120 liter fremfor 240 liter pr. hektar.

 

Fra glad gris på marken til gourmetpølse i hotdogbrød

Madbazaren, på skuet i Hjørring, præsenterer i år omkring 40 udstiller. En af dem er GladGris fra Brønderslev. Et velfærdskoncept hvor grisen både kommer til verden og slutter sine dage på marken, og hvor det handler om høj velfærd og kødkvalitet.

Hvem fejer Fejø af banen som Årets Landsby 2019?

Til august afgøres det, hvem der skal overtage tronen som Årets Landsby efter Fejø.

Landbrug hårdt ramt af lynnedslag

Juni har indtil videre budt på usædvanlig mange lynnedslag, og landbrugskunder har været forholdsvis hårdt ramt, viser en opgørelse fra Alm. Brand.

En stor frødag for inkarnerede frøavlere

Etablering af frøafgrøder var ét af de mange emner, der blev sat fokus på ved Østdansk Landboforenings stort anlagte frøavlsarrangement i går. - Tanken er nu at gentage denne Store Frødag fremover hvert fjerde år, fortalte formand Jørgen Petersen.

Ib Hjort bruger skårlægger til frøet fra 2020

Med græsfrø, henholdsvis rajsvingel og rajgræs, som højværdiafgrøde i en fjerdedel af sin 1.150 hektar store økoproduktion ønsker Ib Hjort nu at optimere med skårlægning fremfor direkte tærskning af frøet.

Nye metoder i avlsarbejdet

Avl & Genetik, Seges Svineproduktion arbejder konstant på at øge avlsfremgangen for DanBreds kunder. En ny metode til at evaluere avlsdyrenes genetiske anlæg for styrke skal sikre endnu bedre holdbarhed af slagtesvin og søer.

Interesse for ny uddannelse til produktionsleder

Der er god interesse for den nye uddannelse ”Produktionsleder+” som Grindsted Landbrugsskole udbyder i samarbejde med Sagro.

Lille israelsk foderblander med stor kapacitet

Israelske RMH er klar med en ny selvkørende foderblander, der trods sine beskedne 14 kubikmeter kan læsse, blande og udfodre 56 kubikmeter i timen.
Side 1 af 1569 (31366 artikler)Prev1234567156715681569Next