bannerPos

Fup eller fakta (og følelser) om glyfosat

Der var stort fremmøde ved planteavlsmødet i VKST, samlet flere end 300 deltagere. Fotos: Henrik Sieben

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
16-11-2018 11:21
Holdninger, og ikke fakta, præger debatten om brug af glyfosat. Det viste planteavlsmøde i VKST.

I denne uge mødtes 300 planteavlere og konsulenter på et planteavlsmøde i VKST i Sorø og senere på ugen i Nykøbing F. til en orientering om aktuelle emner.

Glyfosat, fup eller fakta, var emnet for planteavlskonsulent Bent Buchwalds indlæg i Sorø. Han indledte med at spørge, om det er farligt, og om det kan give cancer, som man hører om. Og han svarede selv, at ingen ved, hvad der er rigtigt.

I den efterfølgende debat lød det fra en af tilhørerne, driftsleder Henrik Skafte, Nørager Gods, at landbruget ligger som det har redt.

- Vi burde aldrig have brugt et sprøjtemiddel til at visne en afgrøde ned umiddelbart før høst. 

Det gav konsulenten og flere af planteavlerne ham medhold i, og godsejer Anita Halbye, Høvdinggaard ved Mern, fortalte, at EU’s landbrugskommissær Phil Hogan ved et møde hun havde deltaget i under en nylig studietur til Bruxelles, klart havde tilkendegivet, at fra 2022 er det slut med brug af glyfosat – ikke fordi der er fagligt belæg for det, men fordi det er blevet til en følelsesladet diskussion. 

- Kommissæren sagde klart, at vi fremover skal rådgives i forhold til et forbud mod brug af glyfosat, sagde Anita Halbye.

Det fik planteavlskonsulent Ole Schou til at fremføre, at man hidtil har brugt midlet, fordi det har været lovligt at anvende, og han tilføjede:
- Det er ikke dokumenteret, at anvendelse af glyfosat er farligt for mennesker, men ja, det handler om holdninger og følelser. 

- Jeg forstår de, der siger, at man moralsk ikke kan sprøjte direkte på kernen, der skal laves øl af, umiddelbart før høst, men intet har påvist, at det er farligt, og i Danmark har det været et godkendt og dermed tilladt middel i modsætning til i Sverige, hvor man aldrig har tilladt anvendelse af glyfosat før høst.

Sidstnævnte gav et par svenske fremmødte planteavlskonsulenter medhold i.

Det fik en deltager til at sige, at »vi kan da også bare blive økologer alle sammen«, hvortil Ole Schou svarede:

- Ja, det er jo også et synspunkt, men vores helt store problem er, at vi skal konkurrere med andre lande, herunder Rusland og Ukraine, hvor alting er tilladt. 

Maskinkonsulent Christian Rabølle rundede debatten af ved at konkludere, at mange af de dygtigste planteavlere ikke anvender glyfosat.

Greenpeace har opgjort, at der anvendes 841 tons glyfosat om året, svarende til 222 liter hvert eneste minut. Siden februar 2017 har flere end 1,3 millioner EU-borgere skrevet under på krav om forbud mod brug af glyfosat-produkter.

Glyfosats pris og virkning

Midlerne RoundUp Flex, RoundUp PowerMAX og den klassiske 360 grams vare til Glyfonova Plus fik kommentarer med på vejen fra planteavlskonsulenten fra VKST, Bent Buchwald.

Kvaliteten af glyfosatprodukterne er sådan, at de billigere produkter varierer mere i kvalitet end de dyrere ifølge ham. Han vejledte også om virkningen.

- 1 gram glyfosat i et billigt produkt virker lige så godt som 1 gram i et dyrere produkt.

Samtidig fastslog han, at midlet skal ind i planten, have tid til at komme rundt og virke.

- Derfor skal man være mere omhyggelig med sprøjtningen, når det er et billigere produkt, ikke mindst når det gælder tilsætning af additiver, men også i forhold til midlernes regnfasthed.

Konsulenten kom også ind på arternes følsomhed overfor mængden af aktivstof, 360, 720, 1.080, 1.440, 1.800 og 2.160 gram pr hektar, hvor eksempelvis arter som følfod, engrapgræs, hvidkløver, rødsvingel med flere kræver den store dosis, mens hyrdetaske kun fordrer 360 gram pr. hektar, tidsler 1.080 gram.

Han nævnede desuden, at der er for få undersøgelser om virkningsgrad i forhold til tidspunkt på døgnet for sprøjtning.

Bladstillingen er vigtigere end tidspunktet på dagen for sprøjtning, men generelt er der større effekt ved sprøjtning klokken 6 om morgenen i forhold til klokken 18, det har forsøg vist i tre ud af fire år ved bekæmpelse af to-bladet ukrudt. Morgensprøjtning er generelt altid bedre

Afsluttende fortalte Bent Buchwald, at jo højere koncentration af glyfosat på bladene, jo højere virkningsgrad.

- Forsøg har vist, at høj koncentration i dråberne har større betydning end god dækning. Anbefalingen lød derfor på så lav vandmængde som 120 liter fremfor 240 liter pr. hektar.

 

Nyt værktøj sikrer hurtig og effektiv rengøring af rullende mælkeautomat til kalve

En stor del af Calvex’ kunder gør et godt stykke arbejde omkring den daglige rengøring af deres Mælketaxa. Men der er også plads til forbedringer, lyder det fra firmaet, som nu gør rengøringen endnu nemmere i hverdagen.

Plus 15 procent efterafgrøder ødelægger mere, end det gavner

Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark har i årevis argumenteret for, at der er brug for langt større frihed til at sammensætte gode, effektive blandinger med indhold af bælgplanter – uden at blive hørt. Det fremmer ikke forståelsen for efterafgrøderne, siger formanden for FRDK’s fagudvalg.

Vi vil behandles ordentligt!

Efterafgrøderne forværrer klimakrisen – bak op om »Oprør fra landet«, anbefaler en af initiativtagerne, Peter Kiær.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

Bøden for en udgået dunk i kemirummet er 8.000 kroner

Brug tid her i vinter på at gennemgå kemirum og kemilager. - Det kan være den bedste timeløn, du kan sikre dig, i forhold til risikoen for, at der i tilfælde af en kontrol bliver fundet ulovligt kemi, påpeger Agrovi.

Veterinær julesang møder kritik i landbruget

- Det er dårlig stil, lyder det fra Per Bardrum, direktør hos Danske Svineproducenter, om en julesang fra statslige veterinærfolk, der sang om skærpet kontrol og om at give transportører med logbogsændringer »det glatte lag«. Humor og satire er okay til en julefrokost, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

DLG-messe med klima og vækst på dagsordenen

Ringsted Sport Center danner i begyndelsen af januar rammen om DLG VækstForum, der blandt andet har fokus på klima og bæredygtighed.

Skån klima og natur for politisk aktivisme

Skån klima og natur for politisk aktivisme
Side 1 af 1723 (34459 artikler)Prev1234567172117221723Next