bannerPos

Hvornår afløser robotter traktorerne i større stil?

- Foreløbig skal FarmDroid takkes på landbrugserhvervets vegne for at have udviklet en meget lovende opstart på robotter i specialafgrøder og på sigt også i de større konventionelle afgrøder, siger maskinkonsulent Christian Rabølle, VKST.

Jørgen P. Jensen

08-06-2019 13:30
- FarmDroid markrobot har bestemt store perspektiver, vurderer Christian Rabølle, som er maskinkonsulent ved VKST. Han ser et helt aktuelt behov for robotten i økologiske bedrifter. Men han ser også gerne, der høstes mere erfaring fra konventionelle pioner-landmænd.

Det er godt gået af de to sønderjyske landmænd. Og robot-projektet skal bestemt støttes og tales op.

Det er holdningen fra maskinkonsulent Christian Rabølle, VKST, som ser store perspektiver i den lette FarmDroid-robot.

- Nu er de første afprøvninger i praksis overstået, og de værste børnesygdomme klaret. Og FarmDroid kom i fri handel her fra 1. juni. Der kan sagtens ses et pænt marked for denne så/luge-robot i en lang række økologiske afgrøder. Og sikkert i specialafgrøder såsom havefrø, hvor Vikima Seed eller Jensen Frø kunne investere i en stribe FarmDroids til deres avlere, vurderer han.

- Det bliver en almindelig driftsøkonomisk kalkule at regne rentabilitet på robotter i forhold til traditionelle maskinsæt

Christian Rabølle, maskinkonsulent VKST

Ude i det konventionelle markbrug i afgrøder som raps og korn forudser Christian Rabølle imidlertid nogle flere år, inden den kan blive rentabel.

- Prisen virker umiddelbar høj, hvis den ligger oppe på knap en halv million kroner pr. robot. Som landmand kunne man godt på sigt ønske sig en sund konkurrence på robotområdet som for øvrige maskintyper, vurderer maskinkonsulenten.

Andre også i gang

Men foreløbig fortjener det store, danske udviklingsarbejde anerkendelse – ikke mindst da det også internationalt er pionerarbejde.

- De store traktorfirmaer har naturligvis også en udvikling i gang – blandt andet arbejder Agco på små, robotlignende enheder. Men måske er ønsket ikke så stort, da det vil modarbejde firmaernes store produktionsanlæg for traktorer og markmaskiner, vurderer Christian Rabølle.

Så han ser de næste fem år for FarmDroid som primært til brug i økologiske bedrifter og i specialafgrøder.

- Derefter er robotten nok renset for begynderfejl og måske kommet ned i pris, så også konventionelle planteavlere – måske hjulpet af færre herbicider til rådighed – vil kunne få en fornuftig driftsøkonomi i den mandskabsbesparende robot.

Hurtigere og bredere

Christian Rabølle peger på, at indenfor de almindelige markmaskiner er udviklingen gået i retning af, at vi kører hurtigere og bredere.

- Vi har 36 meters sprøjtebom og seks meter brede såmaskiner med meget god fart. Måske går det ud over håndværket, men det er sådan effektiv arbejdskraft, som robotten skal op at konkurrerer med.

- Det bliver en almindelig driftsøkonomisk kalkule at regne rentabilitet på robotter i forhold til traditionelle maskinsæt.

Flere funktioner

Han så gerne flere funktioner på robotten end alene at så og luge – ellers skal der alligevel haves almindelige traktorer og maskiner ved siden af robotterne.

- Vi har 36 meters sprøjtebom og seks meter brede såmaskiner med meget god fart. Måske går det ud over håndværket, men det er sådan effektiv arbejdskraft, som robotten skal op at konkurrerer med

Christian Rabølle, maskinkonsulent VKST

 

Antagelig skal man gennem en udvikling som fra den grå Ferguson og op til den 500 hk traktor også indenfor robotter, som skal komme i flere forskellige størrelser.

- Men foreløbig skal FarmDroid takkes på landbrugserhvervets vegne for at have udviklet en meget lovende opstart på robotter i specialafgrøder og på sigt også i de større konventionelle afgrøder, slutter Christian Rabølle.

Planteavl med fokus på fremavl

På Lyngbygård Gods ved Aarhus er der stærke traditioner for at arbejde med fremavl, og der arbejdes intensivt på at optimere og tilpasse sædskiftet i den henseende.

Behov for mere inddragelse af lokal viden i de næste vandområdeplaner

Der er ikke nok fokus på inddragelse af lokal viden i det arbejdsprogram, som beskriver processen i arbejdet frem mod de næste vandområdeplaner, mener man i Landbrug & Fødevarer.

NIR-scanning på fodergangen

Et NIR-system på fuldfodervognen kan både sikre den rette mængde tørstof og en ensartet blanding. Der er dog en række andre ting, der skal styr på, før NIR giver værdi.

Arla holder priserne i ro igen

Det er nu over et år siden, Arla sidst ændrede deres afregningspriser. Mejerijkoncernen oplyser mandag, at man ikke ændrer priserne i juli måned. Dermed er afregningspriserne fortsat på det samme niveau som for et år siden.
Side 1 af 1573 (31449 artikler)Prev1234567157115721573Next