bannerPos

Kartoflerne rider på en prismæssig top – og det behøver ikke stoppe foreløbig

Det er ganske fornuftigt at være kartoffelavler. Priserne på proceskartofler, der bruges til forarbejdning, har siden sidste sommer ligget omkring og over 30 euro pr. hkg. Det er også i et historisk perspektiv et højt niveau.

Keld Jakobsen

Udvikler
09-03-2019 13:15
Kun fire gange i de seneste ti år har priserne på proceskartofler ligget så højt som nu. Foreløbig tyder intet på, at der er prisfald på vej, vurderer markedsekspert Peter Arendt.

Hvis man spørger de fleste kartoffelproducenter i dagens Danmark om, hvordan det går, vil svaret nok være noget i retning af: »Det kunne være værre«.

Og det har de helt ret i. For faktisk bevæger eksempelvis prisen på proceskartofler – som er kartofler til forarbejdning – sig i niveauet lige under 31 euro pr. hkg.

Det er et yderst fornuftigt niveau, pointerer avisens faste markedskommentator, handelsrådgiver Peter Arendt, minAgro.

- Det er kun sket fire gange inden for de seneste ti år. Så prisniveauet er nærmest historisk godt, konstaterer markedseksperten.

Priserne eksploderede

Spørgsmålet er imidlertid, om vi kan forvente, at priserne holder sig oppe. Her skal man ifølge Peter Arendt huske på, at vi sidste sommer havde en tørke, der ramte kartoffelavlere i betydende kartoffel-lande som Belgien, Frankrig, Tyskland og UK – og som bekendt også i Danmark.

- Vi har været helt oppe i 33 euro og deromkring i kølvandet på den tørre sommer sidste år. Her skal man så også huske, at priserne kom derop fra et niveau, der hed 3-4 euro pr. hkg. Så det er en helt enorm prisstigning, vi har oplevet. Og priserne er bare blevet deroppe.

- Derfor kan det også være vanskeligt at se lige nu, at priserne skal yderligere op. Men kan de holde sig på dette meget høje niveau, er det også imponerende, konstaterer Peter Arendt.

Markedet er forberedt

Markedseksperterne hos rådgivningsfirmaet AgroMarkets vurderede tilbage i november 2018, at vi her til maj-juni i år vil kunne komme i den situation, at der mangler kartofler til industrien. Det vil nemlig være normalt før ny høst.

I normale år suppleres derfor op med kartofler fra Nordafrika. Men nordafrikanerne har i denne sæson være underforsynet med læggemateriale fra EU-landene, der jo også var ramt af 2018-tørken.

- Her skal man så ikke lade sig rive alt for meget med. For man skal tænke på, at det scenarie allerede er indarbejdet i de aktuelle priser på kartofler. Underforsyningen har markedet simpelthen taget højde for. Og det er sandsynligvis også derfor, vi er i stand til at holde det høje prisniveau, vi har, lige siden sidste sommer, konstaterer Peter Arendt.

Nye tørke – nyt marked

Derfor tyder alt lige nu på, at vi ligger på et toppunkt, vurderer han.

- Der er næppe udsigt til yderligere store stigninger. Men i en situation med en stram forsyning skal man så også huske, at får vi igen en tør sommer i store kartoffel-lande i år, så kan der ske ting og sager.

- Skulle det ske, så vil vi gå ind i et helt nyt marked, som ingen kan forestille sig. Men det ved vi altså først til sommer, understreger Peter Arendt.

BL vil debattere natur med økologerne

Bæredygtigt Landbrug arrangerer debat med deltagelse af Økologisk Landsforening i dag på Naturmøde i Hirtshals.

Kalvenotering til debat

På Danske Slagtekalveproducenters sommermøde slap direktøren for Himmerlandskød, Lars Andersen, ikke uden om kritiske spørgsmål fra producenterne.

Landbrugets lavbundsjorder udfordrer klimaet

Jeg er rigtig glad for at se, at erhvervet har besluttet sig for at være en del af løsningen og ikke fremstå som klimaproblemet, skriver Poul Erik Jørgensen.

Stemningen er vendt fuldstændigt

Afregningsprisen er ved at komme på rette kurs, årsregnskabet for et barskt år er landet, og optimismen kan spores. Ifølge chefkonsulent i driftsøkonomi hos Centrovice, Søren Bækholm, er det nu oplagt at få lagt en strategi for den fremadrettede produktion.

DLG opkøber grovvareselskab i Sønderjylland

DLG har opkøbt Hindrichsens Eftf. A/S i Højer ved Tønder. Ejer af Hindrichsen ønsker at gå på pension.
Side 1 af 1548 (30942 artikler)Prev1234567154615471548Next