bannerPos

Ny skadevolder får økologer til at så vårhvede i november

Angreb af bygfluens larve i vårhvede i 2019. Angrebene giver uens højde og mange små, forkortede aks. En tidlig såning i november mindsker angrebene markant. Foto: VKST
28-05-2020 10:32

Bygfluens larve har de seneste år taget 30 procent af udbyttet i vårhvede. Derfor eksperimenterer økologer nu med at så vårhveden i november, hvilket ser ud til at give flere fordele i økologisk planteavl.

Ved at så vårhvede i slutningen af oktober og november, får man en afgrøde, som når at sætte rødder og blade inden vinteren. Den er dermed klar til at give den gas i foråret og nå foran ukrudtet.

Når der rodes i jorden i det sene efterår, er der ikke meget ukrudt, som spirer. Samtidig busker vårhveden sig også mere, når den er sået i efteråret. Flere steder er de efterårssået vårhvedemarker klart renere end de forårssået.  Man kan altså forvandle den ellers meget åbne og konkurrencesvage vårhvede til en afgrøde, som dækker mere, og er foran ukrudtet.

Vårhvede sået i november er længere fremme, når bygfluen svirrer. De bliver derfor ikke angrebet lige så meget, som vårsået hvede. Det er en kæmpe fordel, når der ses flere og flere angreb i vårhveden. 

Dyrkes til brød

Vårhvede dyrkes til brød, da man i vårhvedesorterne som regel opnår en bedre kvalitet end i vinterhveden. Det er håbet, at man ved at så den i november, kan tilføje 1-2 ton ekstra til udbyttet og samtidig bevare den høje brødkvalitet. En sidegevinst er en tidligere høst, som ellers kan være sen i vårhvede. En udbyttestigning kan fortynde proteinet og dermed sænke kvaliteten af kornet. 

Det svære er at ramme det rigtige såtidspunkt, hvor overvintring og en god fremspiring sikres. Man skal så vårhveden så sent, at den bliver bremset af kulden og ikke strækker sig. Strækker hveden sig inden vinter, risikeres udvintring. Den største udfordring er dog at så i slutningen af oktober/november, hvor vejret ofte er vådt, og jorden er vandmættet. Der må ikke gås på kompromis med såbedet og sammenpakning af jorden. Kommer den rette dag ikke, så vent til foråret. Man skal være vågen og kommer den rigtige dag, så er det bare ud at så.

hl

Gamle bygninger kræver vedligehold

Selvom landbrugene og de nye staldbygninger bliver større og større, er det vigtigt at bevare de gamle og mindre avlsbygninger som et vidne om landets stolte landbrugstraditioner.

Nyt fodertilskud har ført til friske søer og flere grise

- Når vi får tre grise mere igennem pr. årsso inklusiv de managementmæssige tiltag, så har det værdi. Sådan lyder ordene blandt andet fra en fynsk svineproducent, der i snart et år har tilsat fodertilskuddet EP199 i drægtigheds- og diegivningsperioden.

USDA overrasker prisstærkt

For en gang skyld overrasker det amerikanske landbrugsministerium med en prisstærk WASDE-rapport for blandt andet hvede. Det ser derfor stadig ud til, at hvedeprisen kan gå yderligere op til trods for den igangværende europæiske hvedehøst.

Så er kornhøsten i gang på Sydvestfyn

Som et af de første steder i Danmark tog Henrik Banke og hans far, Jørgen Banke, som tilsammen ejer Ebberup Maskinstation på Sydvestfyn, i dag hul på høst af deres vinterbyg.

Sparker gang i multifunktionel jordfordeling

De første tre projekter med multifunktionel jordfordeling kan nu starte op, efter at Landbrugsstyrelsen har givet tilladelse til tre projekter. I alt forventes det, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

Forudser normal svensk høst

Svenske Lantmännen forudser, at den svenske korn- og oliefrøhøst i år bliver på 6,1 millioner tons, hvilket er på et normalt leje.

Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden

Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne. Det vil de, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i Limfjorden.

Et lille håb om fælles løsninger og intern enighed

På LandboNords generalforsamling, der i år foregik digitalt, lagde formand, Niels Vestergaard Salling, vægt på vigtigheden af fælles løsninger med blandt andre DN, mens der internt i landbruget er brug for fælles fodslag.
Side 1 af 1874 (37477 artikler)Prev1234567187218731874Next