bannerPos

- Frækt af Gæmelke at nedgøre andre partier

- Den retorik bryder jeg mig ikke om, siger Jørn Dohrmann om Peter Gæmelkes formuleringer i et indlæg i avisen den 22. maj.

Lis Agerbæk Jørgensen

Redaktionssekretær og journalist
24-05-2019 09:30
Det er meget snævert kun at se på sit eget partis repræsentation, når det gælder om at tale landbrugets sag i Europa-Parlamentet, mener Jørn Dohrmann, DF.

- Det er skudt langt over målet og en fræk retorik at nedgøre alle andre, der arbejder for landbruget i europæisk sammenhæng.

Jørn Dohrmann, der har været medlem af Europa-Parlamentet for DF siden 2014 og med i landbrugsudvalget, reagerer på, at Peter Gæmelke i et indlæg i Effektivt Landbrug onsdag blandt andet skriver, at »Der har ikke været en dansk landmand som medlem i Europa-Parlamentet i 10 år«.

- Peter Gæmelke må have glemt, hvad der foregår, eller også har han kun Venstre-briller på, når han siger, at dansk landbrug ikke har været repræsenteret. Det er skudt langt over målet.

- Han er i sin gode ret til at anbefale Asger Christensen (Venstre-kandidat til EU, red.), men han skal ikke nedgøre det arbejde, der er foregået gennem mange år, siger DF-politikeren.

Parti underordnet

Dohrmanns opfattelse er, at hans samarbejde med Peter Gæmelke, der er landmand og tidligere præsident for Landbrugsraadet, har været godt, så bemærkningen skuffer ham.

- Uanset hvem du vil kalde landmand – for ingen af os har tid til at være fuldtidslandmænd ved siden af, for så kunne vi ikke gøre en indsats i EU – så dækker det ikke, hvad der reelt er foregået i Bruxelles.

- Desværre udtaler han sig sikkert sådan udelukkende for at støtte Asger Christensen, siger Dohrmann og fortsætter:

- Når vi taler landbrugets sag, er det for mig lige meget, om det er en fra Venstre, Liberal Alliance, Socialdemokratiet eller Enhedslisten – det vigtigste er, at landbrugets stemme er repræsenteret, at vi gør en indsats – og det har der været gjort.

Mange møder

DF’eren slår fast, at han har talt landbrugets sag, uanset om sagerne har været rejst af Bæredygtigt Landbrug eller af Gæmelkes gamle forening Landbrug & Fødevarer, som han siger.

- Han skal ikke nedgøre det arbejde, der er foregået gennem mange år

Jørn Dohrmann, afgående medlem af Europa-Parlamentet for DF

- Peter Gæmelke og jeg har mødtes mange gange. Han er også altid velkommen hos mig på Drenderupgaard, hvor han ikke er kommet for tit, og det er vel, fordi han er tilfreds med den linje, jeg har kørt.

Jørn Dohrmann blev valgt ind i Folketinget i 2001 for Dansk Folkeparti og valgt til Europa-Parlamentet fra 2014. Han genopstiller ikke.

Landmænd: Vi vander meget mindre, end kommunen tror

Masser af boringer til markvanding er ikke i brug i Aabenraa kommune. Men det tror kommunen, lyder det fra LandboSyd. Og det giver landmændene problemer med at få tilladelser.

18.000 gæster fredag og regnvejr lørdag i Odense

Efter en flot start i solskin er det fynske dyrskue druknet i regn i dag, hvor de bedste dyr blev kåret. Til gengæld er vejrudsigten lovende for skuets sidste dag søndag.

Den nye ferielov – er din virksomhed klar

Med den nye ferielov indføres samtidighedsferie, som betyder, at lønmodtageren kan afholde ferie samtidig med, at den optjenes.

Vandforsyningsselskab ønsker samarbejde med landmænd

Trefor Vand, Danmarks fjerdestørste vandforsyningsselskab, står over for at skulle lave hundredvis af aftaler med landmænd om pesticidfri drift nær vandboringer. Selskabets virkemiddel lige nu er frivillige aftaler. Selskabet vil lave aftale både inde og uden for BNBO.

Agromek-bussen er stort set fyldt til Borgeby

Der er ved at være fyldt op i Agromek-bussen, der kører fra Midtjylland til Sydsverige i forbindelse med Borgeby Fältdagar den 26. juni. Men det er stadig muligt at komme med.
Side 1 af 1565 (31282 artikler)Prev1234567156315641565Next