EU-advokat: EU-Domstolen hamrer en pæl gennem danske gebyrstigninger

Statslige gebyrstigninger står til at ramme danske landmænd. Miljøgodkendelser stiger »over natten« med 30 procent, mens taksten for statslige dyrlægegodkendelser ved slagtning på mark tre-firdobles. EU-domme underkender imidlertid statens tolkning af EU-reglerne. En aktuel, dansk retssag om gebyrer trækkes i langdrag af staten, mener branchefolk.

Dansk landbrug står til voldsomme gebyrstigninger i den kommende tid. Det gælder for eksempel på kontroller i forbindelse med dyretransporter.

Også timeprisen for brugerbetaling i forbindelse med miljøgodkendelser bliver i år hævet fra 333 kroner til 427 kroner. Ifølge L&F sker stigningen på næsten 30 procent uden god, faglig forklaring fra myndighederne. Faktisk kan man slet ikke få indsigt i, hvad der ligger bag prisstigningerne.

Men statens praksis kan meget vel vise sig retsstridig, vurderer en advokat med speciale i EU-ret.

Den danske stat fortolker nemlig EU-retten anderledes end EU-Domstolen. Og derfor kan en række af de gebyrstigninger, der er på vej mod landbruget og fødevarebranchen, vise sig retsstridige. Det forklarer EU-retsekspert advokat Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal.

Skal fortolkes »snævert«

I korte træk handler det om, at den danske stat mener, at de omkostninger, der må indgå i de gebyrer, der pålægges landbruget, skal fortolkes bredt. Det drejer sig om personaleudgifter i forbindelse med den offentlige kontrol – herunder lokaler, redskaber, udstyr, efteruddannelse og rejser. Ifølge den danske stat er dette dog ikke »udtømmende« men skal, mener staten, fortolkes bredt – altså kan man selv vælge at lægge flere omkostninger i denne pulje.

Men den går ikke.

Det viser en dom fra EU-Domstolen fra den 21. december 2019. Her slår EU-Domstolen klart fast, at de nævnte udgifter er »udtømmende« og skal fortolkes snævert. Det betyder i praksis, at et EU-lands myndigheder ikke må pålægge landbruget og fødevarevirksomheder andre omkostninger end dem, der direkte omhandler lokaler, redskaber, udstyr, efteruddannelse og rejser.

Har vundet gebyrsager

Advokat Hans Sønderby Christensen forklarer, at han allerede i 2016 på vegne af Danske Slagtermestre som mandatar for private danske kvægslagterier vandt en sag ved EU-Domstolen mod Fødevareministeriet om opkrævning af statsligt opkrævet gebyr. Slagterierne fik nogle millioner kroner tilbage.

- Danske Slagtermestres sag udløste hundredvis af sager over hele Europa, heraf knap 1.000 klagesager i Holland mod staten. Én af de hollandske sager førte til en ny sag for EU-Domstolen på vegne af erhvervet mod den hollandske stat, forklarer den danske EU-retsspecialist.

Den danske regering, anført af Kammeradvokaten, indtrådte i den pågældende sag ved EU-Domstolen til støtte for Holland. Og den danske regering forsøgte ved den lejlighed igen at få blåstemplet sin gebyropkrævning. Uden held, påpeger advokaten.

I sine argumenter til støtte for den hollandske stat gentog den danske regering sin fortolkning fra den første sag, som EU-Domstolen igen rammede en pæl igennem, oplyser advokaten. Kammeradvokaten gentog argumentet om, at personaleudgifter, m.v., skal fortolkes bredt, og at de opstillede punkter altså ikke er udtømmende. Og det var her, EU-Domstolen slog fast, at reglerne er helt klare og »udtømmende« – og at de skal fortolkes snævert.

- Den danske regerings opkrævning af udgifter til for eksempel HR, jurister og IT, det vil sige de såkaldte »overheads«, hviler på en fortolkning af EU-reglerne, som simpelthen er underkendt af EU-Domstolen to gange, fastslår Hans Sønderby Christensen og tilføjer: 

- Alligevel fortsætter de danske myndigheder med at øge opkrævningen mod erhvervet. Altså til trods for, at EU-Domstolen nu to gange har underkendt deres fortolkning. Første gang underkendtes de danske myndigheders opkrævning af gebyr til dækning af løn til tilsynsteknikeres uddannelse, og senest har EU-Domstolen underkendt myndighedernes tolkning af opkrævning til dækning af overheads.

Trækkes i langdrag

I en aktuel retssag, som advokaten er involveret i, skulle Fødevarestyrelsen og dermed staten i onsdags i Østre Landsret have fremlagt oplysninger om en række gebyrer. Men styrelsen har endnu engang bedt om udsættelse.

Ifølge branchefolk, som rammes af en stadig strammere gebyrskrue, så finansierer Fødevarestyrelsen praktisk taget alle sine aktiviteter med gebyrer, herunder kontrolgebyrer.

Det må de altså ikke ifølge EU-Domstolen, og det handler den aktuelle sag i Østre Landsret om. Men ifølge branchefolk forsøger staten at trække sagen ud i det uendelige. Senest med henvisning til IT-udfordringer, og det irriterer de organisationer, som fører sagen mod Fødevarestyrelsen. Det er Danske Slagtermestre, Danske Svineproducenter, Landsforeningen af danske Mælkeproducenter, Bæredygtigt Landbrug og transportsammenslutningen Sammark.

- Det er i virkeligheden såre simpelt: EU-Domstolen fastslog i 2016, at kontrolgebyrer kun må finansiere selve kontrollen som direkte udgift. I 2019 uddybede EU-Domstolen dette i den hollandske sag med, at kontrolgebyrerne kun må finansiere det, der står i bilag VI til EU’s kontrolforordning som indirekte udgifter, nemlig »lokaler, redskaber, udstyr, efteruddannelse, rejser og andre udgifter i forbindelse hermed«, fastslår Torsten Buhl, der er uddannet jurist og direktør i brancheorganisationen Danske Slagtermestre.

Lad os få det afgjort

Direktøren pointerer, at tilbage står spørgsmålet om, hvad der ligger i »rejser og andre udgifter i forbindelse hermed«. Og her fastslog EU-Domstolen i 2019, at dette skal »fortolkes snævert«, og at listen er »udtømmende«, så opkrævningen kun må dække udgifter i forbindelse med lokaler, redskaber, udstyr, efteruddannelse og rejser. De danske overheadkategorier er ikke nævnt. Hverken HR, jurister, IT, generel administration eller lignende.

Så når EU-Domstolen siger, at listen er udtømmende, og den skal fortolkes snævert, så må sagen siges at ligge til det juridiske højreben. Den danske fortolkning er skudt ned ad to omgange, påpeger direktøren.

Alligevel fastholder den danske stat i den verserende sag sine synspunkter fra de to tabte sager, hvorefter EU-reglerne skal fortolkes bredt, og at listen ikke er udtømmende, og at Fødevarestyrelsen derfor også – populært sagt – kan vande blomster for pengene i hovedkontoret i Glostrup, lyder det fra Torsten Buhl.

Statsligt skuldertræk

Han er dybt forundret over, at stat og styrelse mener, man med et skuldertræk kan ignorere to klare EU-domme om netop gebyropkrævninger.

 - Så nu er det simple spørgsmål: Er Østre Landsret enig med EU-Domstolen i dennes præmis i dommen fra 2019? Afklaringen af dette enkle spørgsmål formår staten via Kammeradvokaten øjensynligt at udsætte i det uendelige ved hele tiden at få sagen udsat på spørgsmål om processuelle spidsfindigheder.

Senest er også travlhed i forbindelse med den aktuelle minksag bragt i spil som undskyldning for endnu en udsættelse, oplyser advokat Hans Sønderby.

- Min opfordring til fødevareministeren som part i sagen er derfor: Lad os nu få denne sag afgjort, så vi kan komme videre i den diskussion om gebyrer, som er så aktuel for tiden – senest i forbindelse med en ny betalingsbekendtgørelse, siger branchedirektør Torsten Buhl, Danske Slagtermestre.

Gem dine kvitteringer

Gebyrskruen rammer som nævnt i øget omfang også danske landbrug. Og derfor kan udfaldet af den verserende retssag få direkte betydning for dem.

Hvad er dit råd til de landmænd og virksomheder, der rammes af stigende, statslige gebyrer?

- De skal gemme alle deres kvitteringer. Og så skal man rette henvendelse til de foreninger og producentforeninger, der kæmper disse sager. For mig at se er der ingen tvivl om, at både vor egen og den hollandske sag kommer til at danne præcedens. Det skal den simpelthen, fastslår advokat Hans Sønderby Christensen.

Der findes ifølge advokaten mindst 25 ordninger med 130 gebyrer, som rammer landbruget og følgeindustrien i Danmark. En dyrlægetime på et samlested nærmer sig 2.000 kroner, selv om dyrlægens løn kun er cirka en fjerdedel, og gebyropkrævning ved eksport af levende dyr er gået fra knap 50 til over 100 millioner kroner på to år.

Ingen begrundelse fra styrelse 

På det seneste har der som nævnt indledningsvis været debat om, at timeprisen for brugerbetaling i forbindelse med miljøgodkendelser i år hæves fra 333 kroner til 427 kroner.  

Stigningen er meldt ud i den såkaldte Brugerbetalingsbekendtgørelse, som Miljøstyrelsen netop har haft i høring. I hverken høringsbrev eller bekendtgørelse bliver det udspecificeret præcis, hvad det er, der bliver dyrere.

Det lyder blot i formuleringen, at der er »en ubalance mellem udgifter til de opgaver og aktiviteter, der kan opkræves brugerbetaling for, og hvilke der ikke kan i forhold til de faktiske udgifter til godkendelses- og tilsynsopgaverne«.

De samlede øgede omkostninger for erhvervet som følge af prisstigningen er på 15 millioner kroner, lyder det i høringsbrevet fra Miljøstyrelsen.

Går til administration

Hos Landbrug & Fødevarer understreger man dog, at de 15 millioner kroners ekstra omkostninger går til ren administration.

- Det burde være omvendt. Vi mener, at de i stedet burde kigge på de administrative byrder, siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Henrik Borg Kristensen.

Senest har staten ligeledes besluttet, at der indføres forhøjede takster for dyrlægegodkendelsen forud for henholdsvis gårdslagtning, nødslagtning og slagtning af vilde dyr. Taksterne begynder ved 1.700 kroner i timen, hvilket ifølge branchefolk er en firdobling.

Stigningen betyder, at nogle kødkvægavlere, der driver naturpleje, ikke længere kan drive en rentabel forretning. 

Samråd og verserende retssag

Sagen har fået Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen til at indkalde fødevareminister Rasmus Prehn (S) i samråd. Frygten er, at gebyrstigningen vil lukke naturplejen, fordi den bliver urentabel for landmændene, der ejer dyrene.

- EU-Domstolens afgørelse skærer det ud i pap, at man ikke i den danske stat kan sidde og opfinde stadig nye gebyrer og så skrive regningen bagefter. Det ligger også fast, at de ydelser, man som landmand køber hos det offentlige, enten selv eller via sit slagteri, m.fl., ikke må være konkurrenceforvridende i forhold til andre EU-lande, fastslår Hans Sønderby Christensen.

 

jll@effektivtlandbrug.dk

telefon 63 38 25 48

Læs også

Har fået nok: Kina vil slå hårdere ned på falske ASF-vacciner
Blå ordførere: Landbrugsforhandlinger er ikke startet endnu
Fugleinfluenza fundet ved Ringsted og på Bornholm
Smitten spreder sig: ASF bekræftet i Frankfurt
Forslag om at fjerne støtte til økologer forkastet
Kampen mod ASF: Kenya tester vaccinekandidat