bannerPos

Transportører i oprør over stramninger af kontrol

Transportbranchen er stærkt utilfreds med den ekstra kontrol, som har ramt branchen denne sommer.

Lasse Ege Pedersen

Nyhedsredaktør, Effektivt Landbrug
16-08-2019 06:43
Det er ikke kun kravet om ny logbog – og dertil ny frist på 48 timer – som grisetransportørerne er utilfredse med. Også nyt krav, der trådte i kraft i går, og som øger synstiden hvor dyrlægerne tilser grisene ved indladning, bliver kraftigt kritiseret.

I går eftermiddag blev der afholdt krisemøde blandt landets største grisetransportører, der er organiseret i branchesammenslutningen SamMark. Her skulle det besluttes, hvordan man i fællesskab skal reagere på de nye, strammere regler til kontrol af dyretransporter, som er trådt i kraft denne sommer.

Transportørerne er nemlig i den grad utilfredse. De strammere regler trådte i kraft som en konsekvens af den politiske aftale fra december sidste år mellem den daværende VKLA-regering og Dansk Folkeparti, men reglerne er ifølge transportørerne blevet alt for ufleksible og rigide og har intet med forbedringer af dyrevelfærd at gøre.

Krisemødet sluttede efter deadline på denne avis, men Effektivt Landbrug talte inden mødets start i går med formand for SamMark, Lisbet Hommelhoff.

- Jeg vil gerne lige slå helt fast, at vi bestemt ikke har noget imod kontrol. Det, vi har noget med, er hele den administrative byrde, der er kommet ud af, at de (Fødevarestyrelsen, red.) skal planlægge kontrollen. Altså alle de praktiske ændringer, som er lavet, siger Lisbet Hommelhoff.

Hun fortæller, at det langt fra kun er det i den seneste tids meget omtalte krav om, at det skal tage Fødevarestyrelsen to hele arbejdsdage at kontrollere selv de mindste oplysninger i logbøgerne, som det handler om.

Øget tilsynstid

Et andet tiltag, der trådte i kraft i går, er, man også er utilfreds med. Det drejer sig om, at Fødevarestyrelsen i de næste tre måneder øger den tid, som embedsdyrlægerne skal bruge til at tilse grise til eksport. Gennemsnitligt får dyrlægerne 50 procent mere tid til tilsyn frem til 15. november. I praksis betyder det, at der nogle gange skal to dyrlæger ud for at lave det ekstra tilsyn. Andre gange kommer der, som det er normalt i dag, en dyrlæge, der så skal bruge længere tid.

Kravet om øget tilsynstid kommer oveni, at siden 1. juli i år så er antallet af indladningskontroller også øget markant. Fra 100 indladningskontroller om året bliver der nu gennemført 250 om måneden. Aktuelt svarer det til godt 10 procent af de årlige transporter, og det omfang af kontroller løber foreløbigt året ud.

I den politiske aftale om øget indladningskontroller lyder det, at man i den periode med højere antal kontroller forventer at kunne konstatere, hvor problemerne er, og dermed i højere grad kan målrette kontrollen mod de »brodne kar«.

Det samme er begrundelsen for, at man i de næste tre måneder også skal bruge længere tid på de enkelte indladningskontroller. Efter aktionsperioden er overstået, vil landmænd og transportører, hvor der ikke er konstateret problemer, gå tilbage til den normale kontroltid, mens den vil blive fastholdt for de »brodne kar«.

Branchen skal ikke betale

I aftalen blev det besluttet, at branchen ikke selv skal betale for den øgede indladningskontrol og for ekstra synstid i de næste tre måneder. De forsikringer stiller man sig dog tvivlende over for i SamMark. Det skyldes en række faktorer.

Lisbet Hommelhoff henviser til, at Fødevarestyrelsen har meldt ud, hvordan de rent praktisk vil fakturere transportørerne for den ekstra tid, dyrlægerne skal bruge, som de er lovet ikke at skulle betale for. Det drejer sig om, at man først vil reducere taksten for kontrollen, og så vil man først, når de tre måneder er gået, lave en regulering, som kan betyde, at den enkelte virksomhed får enten en tilbagebetaling eller efteropkrævning.

- Vi har ikke lavet nogen bankaftale eller har nogen anden aftale om, at vi skal drive den slags. Vi vil være 100 procent sikre på, at vi betaler for den kontrol, som vi får. Derfor ville vi da også helst være fortsat med at betale for den ene dyrlæge, som vi skal betale for. Resten kunne de fakturere andre steder hen, hvor de har lyst, siger hun.

Derudover forklarer hun, at når der skal bruges 50 procent mere tid i de næste tre måneder til at kontrollere de enkelte dyr, så kan transportørerne ikke hver gang være sikre på, at der så kommer to dyrlæger ud. Og i de tilfælde hvor der kun kommer én dyrlæge, så tager selvfølgelig længere tid, at få grisene læsset på vognen.

- En transportbil, der henter grisene ude hos landmanden og køre dem til samlestedet, plejer måske at kunne køre ind med tre eller fire læs pr. dag. Men det er ikke sikkert, at den kan nå det mere. Og sker det, så kan det også give kapacitetsproblemer hos os, siger hun.

Skal finde »brodne kar«

Fra Lisbet Hommelhoff lyder det, at man i SamMark finder, at netop det punkt om øget tilsynstid er i overkanten. Udover dyrlægen så er der nemlig også mange andre, der ser på dyrene i forbindelse med en transport, forklarer hun.

- Vi har en gris, der er kigget på af landmanden. Så af chaufføren (der fragter grisen til samlestedet, red.). Så bliver den kigget på af personalet i samlestalden. Så bliver den kigget på af eksportchaufføren, og så bliver den kigget på af modtageren. Jeg er ikke så sikker på, at det kun er dyrlægen, der finder noget, hvis der er noget.

- Og altså vi er faktisk også afhængige af, at det er den ypperste kvalitet, vi får sendt afsted ned til modtageren. Det er jo rent faktisk det, vi lever af, siger Lisbet Hommelhoff.

Ti procent sanktioner

Ifølge DR, som af Fødevarestyrelsen har fået aktindsigt i resultatet af  indladningskontrollerne for juli, så lyder det, at der i 25 ud af 257 kontroller i juli var sanktioner. Kun tre af dem handlede om transportdokumenter. Ifølge Per Henriksen, der er veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, er det beviset på, at kontrollen sikrer bedre dyrevelfærd.

- Branchen har kritiseret os for, at de sanktioner, vi har givet, primært handler om bureaukratiske forhold, men det er ikke rigtigt. De forbud og påbud, som vi har givet, er sager, der relaterer sig til dyrenes velfærd, siger Per Henriksen til DR.

Fra Lisbet Hommelhoff lyder det, at hun ikke har kendskab til, hvad forseelserne består i. Fødevarestyrelsen har over for branchen ikke oplyst noget om, hvor alvorlige forseelserne er.

- Jeg stiller mig stadig stærkt tvivlende over for, at det her har noget med bedre dyrevelfærd at gøre. Og jeg synes også, at det er vigtigt at få med, at de penge, som man bruger på den ekstra kontrol, de stammer altså ude fra velfærdspuljen ude fra besætningerne.

- Jeg tror, at det ville have givet mere mening at kontrollere dyrene derude, når vi ser på dyrenes velfærd. Dyrene er jo kun i vores varetægt i meget kort tid, siger hun.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35

 

Derfor kom der skrappere regler

Juni 2018  Fødevarestyrelsen melder selv ud i en pressemeddelelse, at man gennem flere år (2015-2017) undlod at skride ind over for vognmænd, der ikke levede op til reglerne for transport af dyr. I omkring 900 ud af 26.000 logbøger var der fundet overtrædelser, som ikke var sanktioneret
Juli 2018 Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kræver efter redegørelse fra Fødevarestyrelsen, at der bliver strammet op på kontrollerne
November 2018 Dansk Folkeparti går sammen med flere partier i rød blok, der tilsammen udgør flertal uden om VKLA-regeringen og kræver langt mere kontrol af dyretransporter
December 2018 Til stor kritik fra rød blok går Dansk Folkeparti alligevel sammen med VKLA-regeringen om en ny aftale om kontrol af dyretransporter. Aftalen hæver blandt andet antallet af indladningskontroller fra 100 om året til 250 om måneden. De røde partier krævede endnu flere kontroller, og kalder aftalen »tynd«
Foråret 2019 Fødevarestyrelsen orienterer branchen om de nye regler
1. juli 2019   De nye strammere regler træder i kraft. Regler der, udover øget kontrol, blandt andet betyder, at der skal gå to arbejdsdage, såfremt man ændrer oplysninger i logbog

Force majeure-situationer betyder ikke ny logbog

Bliver en chauffør syg, eller en lastbil bryder sammen, så er det ikke nødvendigt det med, at der absolut skal gå to arbejdsdage til, at en dyretransport må køre. Sådan lyder det et i skriftligt svar fra fødevareminister Mogens Jensen (S) til Venstres Erling Bonnesen. 

- Såfremt ønsket om ændring i transportvirksomhed er betinget af force majeure f.eks. at en chauffør er blevet syg eller et køretøj er brudt sammen, eller af at Fødevarestyrelsen i forbindelse med logbogskontrollen vurderer, at transportvirksomheden ikke kan udføre den påtænkte transport, er det stadig muligt for organisator at udføre ændringen, uden at der skal udarbejdes en ny logbog med en ny 2-dages frist, lyder det i svaret, som fødevareministeren har fået Fødevarestyrelsen til at svare på.

Én guldmedalje og 39 sølvmedaljer i Hannover

John Deere løber sammen med Joskin med den eneste guldmedalje, der er uddelt til den kommende Agritechnica-udstilling i november. Danske Samson får sølv for en NPK-sensor.

Afventende stemning på svinemarkeder

Den fornyede fremgang i eksporten af svinekød til Kina har skabt en afventende stemning på de europæiske markeder, lyder det fra Danish Crown. I denne uge er noteringen uændret.

Godt høst-år målt på beredskabet

Høsten 2018 var en rekordhøst, hvis man tæller antal mejetærsker- og markbrande. Høsten 2019 er også en rekordhøst – dog på en meget mere positiv måde. Danske landmænd har generelt haft et godt udbytte og af god kvalitet for de fleste afgrøder landet over.

Vestjyllands Andel køber op i grovvarefirma

Vestjyllands Andel overtager 75 procent af aktiemajoriteten i grovvareselskabet Adival.

L&F: Der skal flere penge til jordfordeling

Den pulje, som forligspartierne bag tørkepakken er blevet enige om at afsætte til jordfordeling, er en start, men for lille, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Bred kreds af partier er enige om grøn jordfordelingsaftale

En bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken bliver startskuddet til en grøn multifunktionel jordfordeling. 150 mio. kroner er afsat til, at op til 6.800 hektar landbrugsjord ud fra lokale interesser kan blive omfordelt i lokale multifunktionelle projekter, der for eksempel både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.

Landboformand roser miljøminister

Miljøminister Lea Wermelin (S) får ros af landboformand Frede Lundgaard Madsen for at ville sikre bedre data for spildevand. Han undrer sig dog over, at ministeren så skråsikkert fastholder, at spildevand kun står for 1 til 2 procent af den samlede kvælstofforurening.

Danmarkspremiere på finsk såmaskine med ny type skær

Maskinproducenten Multiva har fornyet både profil og såmaskineprogram. I går var der danmarkspremiere på den nye såmaskine med Multiva’s eget nyudviklede FX såskær. Det skete ved en markdemonstration ved Sabro vest for Aarhus.
Side 1 af 1636 (32715 artikler)Prev1234567163416351636Next