LandboNord: Flere sager bør genoptages

Socialkonsulent Mette Neist vurderer, at flere landmænd med fordel kan få deres sag vurderet igen, hvis de har fået afslag på Tidlig Pension.

Har man selv søgt ordningen om Tidlig Pension, eller været i kontakt med LandboNords socialkonsulent Mette Neist, men fået afslag på grund af manglende anciennitet på arbejdsmarkedet, kan der alligevel være noget at hente.

Der er nemlig kommet nye retningslinjer, som kan give op til tre års yderligere anciennitet.

Det handler ifølge LandboNord om de ansøgere, som har fået afvist anbefalinger fra den praktiske landmandsuddannelse som dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet. Gennem 1970érne og 1980érne blev dokumentationen for den praktiske landmandsuddannelse udformet på et fortrykt skema – en anbefaling. Anbefalingerne skulle gemmes med henblik på senere udstedelse af landbrugserhvervets uddannelsesbevis.

- Siden der blev åbnet for muligheden for at ansøge om Tidlig Pension den 1. august 2021, har jeg flere gange stødt på anbefalingerne. Adskillige gange er disse blevet indsendt til Tidlig Pension som yderligere dokumentation for optjent anciennitet. Anbefalingerne er hidtil blevet afvist, idet de ikke angiver timetal eller lønoplysninger og derfor ikke opfylder dokumentationskravet, siger socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist.

Derfor anslår Mette Neist, at der sidder flere landmænd derude, som med fordel kan få deres sag vurderet igen.

Udbetaling Danmark har nemlig, blandt andet på anmodninger fra Mette Neist, åbnet op for, at anbefalingerne alligevel kan tælle med som dokumentation, hvis man har gennemført uddannelsen til landmand.

- Tilbage i 70érne og 80érne var det et krav for at blive optaget på uddannelsen, at man havde et vist antal års praktisk erfaring. Det er dette, som man nu er blevet opmærksom på. I praksis betyder det, at den praktiske erfaring nu opfattes som en del af uddannelsesforløbet, og dermed kan indgå i beregningen af ancienniteten, siger Mette Neist.

Anbefalingen fra Mette Neist er derfor, at hvis man har gennemført landmandsuddannelsen, men fået afvist sine anbefalinger, at få sin sag genoptaget. Der kan være helt op til tre års yderligere anciennitet at hente, hvis man har gennemført uddannelsen.

- Tilbage i 70érne og 80érne var det et krav for at blive optaget på uddannelsen, at man havde et vist antal års praktisk erfaring. Det er dette, som man nu er blevet opmærksom på.

Socialkonsulent Mette Neist, LandboNord

Deltidslandmænd har en fordel

Socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist, har hjulpet flere kunder med at få pensionen Tidlig Pension, der i daglig tale også bliver kaldt »Arne-pension«, og hun ser et klart mønster: Man er bedre stillet, hvis man gennem årene har haft en stabil indtægt.

- For at komme i betragtning til pension, skal man kunne dokumentere en indtægt – for eksempel ved overskud i sin virksomhed. Men for flere landmænd er det et problem, hvis de har kørt med underskud i nogle år, siger Mette Neist og fortsætter:

- Fordelen for deltidslandmænd er, at de har haft en indtægt ved siden af landbruget, som de kan dokumentere deres anciennitet med – og på den måde bliver de bedre stillet.

Reglerne er sådan, at hvis overskuddet i virksomheden i et givent kalenderår er større end den maksimale dagpengesats for samme år, optjener man et års anciennitet.

Hvis overskuddet svarer til halvdelen af den maksimale dagpengesats optjener man kun et halvt års anciennitet. År, hvor der ikke er opnået overskud, tildeles ingen anciennitet.

- Selvom du har knoklet i flere år, er det altså afgørende, hvad der har stået på bundlinjen. Hvis du har været deltidslandmand med underskud i virksomheden, optjener du alligevel anciennitet baseret på de andre indtægter, du har haft. Derfor kan jeg kun opfordre de deltidslandmænd, der overvejer at benytte muligheden for at trække sig inden pensionsalderen om at få deres muligheder for Tidlig Pension undersøgt, siger Mette Neist.

Læs også