Fyns færdiguddannede landmænd

70 lærlinge har afsluttet deres uddannelse som landmænd på Dalum Landbrugsskole.

Der er håb for den fremtidige fødevareforsyning. Et nyt, stort hold færdiguddannede landmænd har den sidste uge afsluttet deres landbrugsuddannelse på Dalum Landbrugsskole i Odense. De første fire lærlinge bestod allerede tirsdag den 28. juni.

De nyuddannede landmænd går, ifølge skolen, en spændende fremtid i møde. Landbruget står overfor en omfattende grøn omstilling, som for nogen betyder større og mere komplekse bedrifter, hvor højteknologi i endnu højere grad vinder indpas. Samtidig er der tendens til, at niche- og lokalproduktioner samt lokal afsætning vinder frem. Der er med andre ord mange muligheder for de nyuddannede landmænd.

I alt er 70 lærlinge nået til den afsluttende eksamen og kan fremover kalde sig landmænd. 23 har valgt uddannelsen EUX Landmand, som er en kombination af den traditionelle landbrugsuddannelse og en gymnasial eksamen.

Læs også