De professionelle skoventreprenører i Danmark

Medlemmerne i Dansk Skoventreprenør Forening er kendetegnede ved høj faglighed og stor viden om løsninger af opgaverne i skoven.

- Vi kan ofte hjælpe med en løsning eller finde den, der har ekspertise inden for det område, der efterspørges, siger Claus Clemmensen, chefkonsulent i Dansk Skoventreprenør Forening.

Der er mange entreprenører at vælge imellem, når man skal have udført arbejde i skoven, læhegn, grøfter, søer, vandløb og på naturarealer.

Mange af dem, man kan vælge imellem, er medlem af Dansk Skoventreprenør Forening, som er en forening, der blandt andet sikrer, at medlemmer er opdateret på nye regler, vejledninger og certificeringer.

Størstedelen af de danske skove er under 10 hektar. Der kan altså ofte gå fem til ti år imellem skovningerne i de enkelte skove. Ejerne har ofte ikke baggrund i skovbrug, men er for eksempel landmænd, hvor skoven hører til ejendommen. Eller man har købt en ejendom på landet med forskellige naturarealer, der skal vedligeholdes.

- Når man ikke selv har ekspertisen, er det en god idé at få en ekspert til at hjælpe, siger Claus Clemmensen, chefkonsulent i Dansk Skoventreprenør Forening.

Høj faglighed

Inden man bliver medlem af foreningen, skal man godkendes af bestyrelsen, der vurderer den enkelte virksomheds evne til at leve op til foreningens Code of Conduct.

Det, der kendetegner medlemmer i Dansk Skoventreprenør Forening, er høj faglighed og stor viden inden for tekniske løsninger af opgaverne i skoven. De er ofte med hele vejen – fra plantning af træerne til pleje af den nye bevoksning og til sidst skovning af de hugstmodne træer.

- Vi er som skoventreprenører utroligt stolte af at være med til at producere verdens mest miljøvenlige byggemateriale og grønt brændsel til vores varmeværker, udtaler Claus Clemmensen.

Den rigtige løsning

Når man arbejder i og med naturen, arbejder man tit med individuelle løsninger, der passer lige nøjagtig til det areal, man skal arbejde på.

Med det store netværk, der er i Dansk Skoventreprenør Forening, har medlemmerne mulighed for at vende løsninger med kollegaer og derved finde den helt rigtige metode.

- Hvis det enkelte medlem ikke kan finde svar ved at kontakte deres netværk, har de altid konsulenterne i sekretariatet, oplyser Claus Clemmensen og fortsætter:

- Vi kan ofte hjælpe med en løsning eller finde den, der har ekspertise inden for det område, der efterspørges.

For at gøre det nemt for den enkelte skovejer, udarbejder Dansk Skoventreprenør Forening hvert år en serviceoversigt, hvor man hurtigt og nemt kan finde skoventreprenører inden for et geografisk område og forskellige ydelser.

Læs også