Stemningen er vendt hos sukkerroedyrkerne

På generalforsamlingen i Danske Sukkerroedyrkere glædede formand Jørn Dalby sig over, at gode udbytter i 2019 har givet bedre stemning hos roeavlerne, hvor der også er håb om et godt 2020.

De gode udbytter i 2019 har ifølge roedyrkernes formand, Jørn Dalby, været med til, at roeavlerne samlet set kan se tilbage på en fornuftig sæson.

GENERALFORSAMLING Der er optimisme at spore hos sukkerroedyrkerne, efter de i 2019 opnåede det næsthøjeste udbytte i roerne nogensinde.

- Et gennemsnit på 13,5 tons sukker pr. hektar er kun overgået af 2014, lød det således fra Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere, på foreningens generalforsamling, hvor han gjorde status over året, der er gået, og så frem mod den nye roesæson.

Det høje udbytte i 2019 kompenserede stærkt for, at sukkerprocenten samtidig var den laveste i mange år – kun 16,8 procent i gennemsnit.

- Men et rodudbytte helt i top på 80,2 tons pr. hektar trak udbyttet op på det flotte resultat, påpegede Jørn Dalby fra talerstolen i Engestofte ved Maribo, som dannede en smuk ramme om generalforsamlingen.

Ikke alt er lutter idyl

De gode udbytter i 2019 har ifølge Jørn Dalby været med til, at sukkerroedyrkerne samlet set kan se tilbage på en fornuftig sæson, som er forløbet rimeligt efter planen.

- Det betyder ikke, at alt er lutter idyl. For eksempel havde vi det tørt i begyndelsen af året, og det fortsatte i nogle områder med at være et problem gennem store dele af sæsonen og satte også lokalt sit præg på udbyttet. Roeprisen er heller ikke noget, der får os til at juble, men den kendte vi dog på forhånd.

- Hvis jeg skal konkludere bredt på hele 2019-sæsonen og se på, hvor vi står i dag i forhold til for et år siden – så har udviklingen været positiv, og jeg står med en bedre fornemmelse i dag, sagde Jørn Dalby.

Han sammenlignede med generalforsamlingen sidste år, hvor man netop havde afsluttet en 2018-kampagne med et lavt udbytte på grund af tørken, en minimal roepris, en sukkerindustri med røde tal på bundlinjen, herunder Nordzucker, et nyt transportsystem, som fortsat ikke virkede optimalt, og en utilfredshed hos flere dyrkere tæt på fabrikkerne på grund af en lavere betaling til transport af roerne for selvkørere.

Udnyttelse af fabrikkerne

Roedyrkere har ifølge Jørn Dalby en fælles opgave med Nordic Sugar, der ejer sukkerroefabrikkerne, med at få fabrikkerne til at køre bedst muligt, så puljen til deling mellem dyrkere og Nordic Sugar kan blive størst mulig.

- Her er det afgørende, at de to fabrikker får tilført den nødvendige mængde roer og kører med optimal udnyttelse af kapaciteten – og på sigt er det naturligvis også en nødvendighed for i det hele taget at have to fabrikker, påpegede han.

- Da vi sidste forår skulle forhandle kontrakten for 2020 på plads, var kunsten derfor at finde frem til så mange små forbedringer som muligt inden for et budget hos Nordic Sugar, der var præget af de røde tal på bundlinjen og et omfattende spareprogram.

Konkurrencedygtige roer

Jørn Dalby forklarede, at tiltagene i forhold til 2020-kontrakten, blandt andet med indførsel af logistikpræmien, har virket efter hensigten og givet flere hektar, selv om ikke alle har været tilfredse.

- Sammen med udviklingen i prisen på de alternative afgrøder, der altid er en vigtig parameter, førte det til, at vi nåede i mål og fik øget arealet til omkring 32.000 hektar, som var Nordic Sugars mål, da de lukkede for kontrakttegningen i november.

Jørn Dalby understregede, at roerne skal kunne konkurrere med de andre alternativer, men han er også klar over, at de gyldne tider, hvor roerne gav en væsentlig større afregning pr. hektar end korn og raps, næppe vender tilbage.

- Vi vil også gerne bevare roerne i sædskiftet, og vi er bevidste om roernes betydning for vores lokale arbejdspladser og vores område i det hele taget, sagde Jørn Dalby.

Læs også