Grisenoteringen holder skansen efter flere ugers fald

Til uge 37 vil noteringen for slagtesvin fortsat være på 8,70 kroner for slagtesvin, og noteringen for søer står fast på 6,70 kroner, meddeler Danish Crown.

Til uge 37 vil noteringen for slagtesvin fortsat være på 8,70 kroner for slagtesvin, og noteringen for søer står fast på 6,70 kroner, meddeler Danish Crown.

Aktiviteten på det europæiske marked for grisekød er stigende, efter sommerferieperioden er afsluttet i Sydeuropa. Der er dog stadig mange varer til salg, og interessen samles lige nu om udviklingen i de kommende måneder.

- Det er bestemt positivt, at efterspørgslen er stigende, men samtidig er vi gået ind i efteråret, hvor antallet af slagtninger typisk stiger i Europa. Om forbruget i de kommende måneder vil overstige, matche eller ligge under udbuddet af råvarer, det er umuligt at forudsige lige nu, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.

Der er en jævn efterspørgsel på råvarer til forædlingsindustrien. Det vil sig brystflæsk, bove, udbenede skinker og bacon. Priserne på hele skinker, forender siver derimod en smule, mens nakkerne til trods for årstiden fortsat sælges godt, fordi der lige nu er sommervejr i en stor del af Nordeuropa.

- Lige nu handler det først og fremmest om at få stabiliseret markedet i Europa, men samtidig har vi benhårdt fokus på at løfte vores eksport ud af Europa. Vi finder løbende nye muligheder, og vi får hele tiden ordrer fra vores eksisterende kunder, men der skal mere til for at vende prisudviklingen, siger Lars Albertsen.

Til landene udenfor Europa er der en stabil efterspørgsel fra Japan, mens aktiviteten i Kina koncentrerer sig om de klassiske Kina-varer.

I den kommende uge ser Danish Crown sig nødsaget til at udsætte cirka 165.000 grise, da tilmeldingen i denne uge har været større end forventet. 

Den forventede tilmelding til næste uge er igen stor, og med den slagtekapacitet, der er til rådighed, betyder det, at der forventeligt bliver behov for at udsætte ca. 175.000 grise til uge 38.

Uge 37 er samtidig den sidste uge, hvor dele af medarbejderne på slagterierne er på sommerferie, og derfor øges kapaciteten fra uge 38 og frem.

Læs også