Alma, Bodil og Aud er skovsøer i Palleshave

På Palleshavegaard nær Gestelev har de en lille produktion af økologiske skovgrise. Kødet sælges i egen gårdbutik og til restauranter i både Odense, København og Svendborg.

Ornen Albertus af racen Duroc skal bidrage med en anderledes fedtmarmorering af kødet i den fremtidige produktion af slagtegrise. Fem små grise kom der ved soen Almas første faring. Fremover forventes hun at levere omkring 10-11 stykker pr. faring. Slagtegrise fra december-kuldet. Ni styks går rundt på deres eget skovareal og vokser. Mathias Olsen bor sammen med sin hustru Elisabeth og deres to børn, samt hans forældre Ingrid og Michall Olsen på Palleshavegaard nær Gestelev.

På Pallehavegaard nær Gestelev har de for anden sæson produktion af økologiske skovgrise.

- Vi har tre søer, hvor den ene – Alma - fik ni levende smågrise i vinters. Bodil har lige fået sit første kuld på fem smågrise her for nogle få uger siden og den sidste – Aud - farer indenfor kort tid, fortæller Mathias Olsen, der sammen med sin hustru Elisabeth, deres to børn og hans forældre, Ingrid og Michall, flyttede ind på gården i august 2020.

Grisene er af racen sortbroget dansk landrace, og egner sig, ifølge Mathias Olsen, godt til et liv ude.

- De er bygget til at være ude. For eksempel lider de ikke under solen og skal have solcreme på, som de grise, vi normalt ser i de danske stalde. Derudover vokser de også langsommere, hvilket øger deres sygdomsresistens.

 

Tilbyder et anderledes produkt

En produktion af skovgrise kræver en del mere arbejde, end de ville gøre, hvis de blev holdt inde i stalden.

- Men nu har vi plads til at have dem på den her måde, og vi synes, det er sjovt. Skulle vi leve af kun at have grise, så kunne det ikke løbe rundt. Men vi vælger jo netop at gøre det lidt anderledes, så vi kan tilbyde et anderledes produkt til dem, der kunne tænke sig et alternativ til den traditionelle griseproduktion.

Så frit et liv som muligt

Grisene fodres hver morgen og tilses flere gange dagligt. Især omkring faringerne er der hyppig kontrol samtidig med, at forstyrrelserne skal være så få som muligt for at undgå, at soen bliver stresset.

- Man har set eksempler på, at soen har spist sine smågrise eller lagt dem ihjel. Risikoen forværres kraftigt, hvis soen ikke trives og er stresset. Derfor gør vi alt for, at grisenes miljø er så naturligt som muligt, hvilket giver dem de bedste forhold og hvad der er tættest på et frit liv, siger Mathias Olsen.

Grisene fodres med mange restprodukter, som eksempelvis majsskrå fra lokale mælkeproducenter, våd wrap samt tilskudsprodukter.

 

Færre smågrise pr. so

Ifølge Mathias Olsen er produktionen af skovgrise langt mindre, end den ville være i en almindelig slagtesvinestald.

- Vi har ni slagtesvin gående fra december sidste år, hvilket er Almas andet kuld. Vi kan ikke regne med mere end 10-11 smågrise og faktisk er vi helt nede omkring de 5-6 stykker, når det er en førstegangs faring.

Smågrisene bliver hos soen i hvert fald de først tre måneder.

- Og ofte også længere. Det er lidt forskelligt, da vi ikke tager dem fra efter alder, men efter de observationer, vi foretager. Det vil sige, at vi ser på både smågrisene og soen, og begynder smågrisene at tære for meget på soen, så bliver de taget fra.

To kuld årligt

Foreløbigt er det blevet til et kuld pr. so årligt, men Mathias Olsen regner med, at de kommer op på to kuld.

- Men det hele skal passe sammen. Vi ser på gården som et hele, hvorfor vi også er i gang med omlægning både til økologi og biodynamisk produktion, og derfor vil vi gerne have besætningen op om sommeren, hvor den tilgængelige fodermængde er størst, siger han og påpeger, at det derfor ikke nødvendigvis bliver to kuld for alle søer årligt.

Ændring i fedtmarmorering

Den seneste gris i flokken er ornen Albertus.

- De første hold grise var ren sortbroget dansk landrace. Albertus er Duroc, så det betyder, at vi fremover vil have smågrise, der er blandinger af Duroc og sortbroget dansk landrace, fortæller Mathias Olsen.

- Vi har måtte erkende, at fedtfordelingen hos de sortbrogede sidder lidt anderledes, end forbrugeren ønsker. Ved at iblande Duroc, ændrer fedtet sig til at sidde mere indvendigt mod den sortbrogedes yderligere fedtkant.

Pallehavegaard sender sine skovgrise til slagtning hos Vester Hæsinge slagteren, hvorefter de kommer retur til gårdbutikken eller leveres hos de restauranter, der har aftale om at aftage kødet.

- Grisene og vores andre produkter ender på bordene både hos vores naboer, der er flinke til at støtte op om den lokale handel, men også på både københavnske, odenseanske og svendborgensiske restauranter, siger Mathias Olsen.

Skoven øger mikrobiel aktivitet

I alt hører der 5,5 hektar til ejendommen. De cirka tre hektar er skov.

- Det er en kæmpe fordel i forhold til jordens mikrobielle aktivitet, at grisene går i en skov og ikke bare på en græsmark.

- Grise roder og er dygtige til det. Det vil sige, at et græsareal meget hurtigt er forvandlet til et jordareal, hvis man lukker en flok grise derud. Træerne kan de dog ikke ødelægge, så de store rødder vedligeholder jorden utroligt godt, påpeger Mathias Olsen.

 

Flere skovgrise i Danmark

Skovens træer har også den fordel, at de giver skygge og læ til dyrene, hvilket gælder hele året rundt.

- Jeg kan se virkeligt mange fordele ved produktion af skovgrise, så jeg vil da ønske, at det bliver lidt mere udbredt, end det er i dag.

- Som sagt kræver det dog en del mere arbejde, da vi er ikke hjulpet af foderautomater og lignende, ligesom jeg ikke kan se, at produktionen kan være så stor, som de rene griseproduktioner, vi har i dag, fordrer.

- Slutligt er der heller ikke nok skov til hele Danmarks griseproduktion, hvis det skulle komme dertil.

- Men det er da en sjov tanke, slutter Mathias Olsen.

Læs også