Zinkfri fodring: Det handler om at komme hurtigt i gang

Optimeret fodring, god hygiejne og det rette mindset hos medarbejderne er med til at grisene på Smorup Toftegaard i Vesthimmerland klarer sig godt ved fravænning uden tildeling af zink.

Hvordan skal man kunne fravænne grise uden brug af zink – det er der mange griseproducenter, der spørger både sig selv og alle omkring dem om for tiden.

- Det drejer sig om at få grisene aktiveret og få dem til at æde noget godt foder, der er optimeret til lejligheden. Og så handler det om at holde et rigtig højt hygiejneniveau og sørge for, at grisene har et godt nærmiljø, fortæller griseproducent Anders Rold fra Smorup Toftegaard ved Aars.

Han har netop gjort sig nogle erfaringer med at fravænne grise uden brug af zink – blandt andet gennem et forsøg i samarbejde med Seges og Vilomix.

Allerede da Anders Rold etablerede sig på Smorup Toftegaard i sommeren 2019 med 600 søer og salg af 30 kgs grise, havde han zinkfri fodring i tankerne.

- Jeg havde det med i overvejelserne dengang, da jeg lavede produktionsbudgetterne, om hvad det er, man egentlig kan producere på sådan en ejendom her, forklarer Anders Rold og fortsætter:

- Jeg havde med i tankerne, at vi skulle være fokuserede på, at vi skulle fravænne grise, der skulle kunne klare sig uden zink.

Derudover fortæller han, at han altid har været nysgerrig på, om det nu kunne lade sig gøre, og han var derfor ret tidligt ude og spørge leverandører, om de var klar til at kunne håndtere det og om der var nogle løsninger til det.

- Det er også derfor, at jeg er blevet spurgt, om jeg ville være med til at teste nogle ting af med hensyn til fodring og management omkring zinkfri fodring, uddyber han.

Projektet kørte over et halvt år, og Anders Rold oplever det som godt givet ud at være med.

- Det, jeg fik ud af at være prøveklud, var, at jeg fik en masse opbakning og support gennem projektet – en masse rygstøtte og rådgivning som var rart at have.

 

Udfordringen på ejendommen er klimastalden

Som sagt var Anders Rold allerede for knap tre år siden indstillet på, at zinkfri-fodring kunne blive en realitet, og at det skulle være muligt at have en produktion uden brug af zink.

- Overordnet set, når vi kigger på min ejendom, har udfordringen altid lidt været, at smågrisestalden har været flaskehalsen. Altså vi har masser af farestier, men farestalden er potentielt større end klimastalden, fortæller Anders Rold.

Derfor peger han på vigtigheden af, at der er behov for, at de fravænner nogle store gode grise.

- Og det er meget vigtigt, at vi får det til at lykkes uden zink, fastslår han, og han har nogle klare succeskriterier for at dette lykkes.

Man skal ifølge Anders Rold blandt andet sørge for at fravænne nogle grise, der har en god alder – det vil sige, at de ikke må være for unge, og de skal have en god størrelse – de skal have nogle kg med sig.

- Og af de to ting vil jeg sige, at det nok egentlig er alderen der er vigtigste, det er vigtigere end vægten på grisen, understreger han og tilføjer:

- Men det har vi hele tiden været nødt til at tænke ind, for vi har ikke kunnet fravænne små grise, for så har vi ikke haft plads til at lave dem færdige i klimastalden, og så har de været for små, når de gik ud.

Igen peger han på, at det var noget, han havde med i overvejelserne, da han skulle overtage ejendommen.

- For når klimastalden ikke var større, skulle vi være sikre på, at her var noget, der kunne fungere, siger han.

Mælkeanlæg er en god investering

Et af de tiltag, Anders Rold, foretog med det samme, var at indsætte et mælkeanlæg i farestalden, da den blev renoveret ved overtagelsen.

- Det gjorde jeg for at være sikker på, at vi kunne lave en gris, der var stor nok – altså hvis vi kunne gøre noget i farestalden, der gjorde, at den her gris for eksempel var 0,5 kg større ved fravænning, var det noget, der var med til at gøre, at vi nemmere kunne opnå salgsvægten til trods for, at klimastalden ikke var i det største, uddyber han.

Mælkeanlægget på Smorup Toftegaard er ifølge Anders Rold lidt en deluxe-model, der kan køre med to typer mælk: en startmælk og en slutmælk.

- Slutmælken indeholder en del tørstof, majs og hvedemel og så videre – så det fungerer lidt som vådfoder. Og jeg er helt sikker på, at det hjælper os lidt igennem, men samtidig supplerer vi selvfølgelig en masse i farestalden med tørfoder, forklarer Anders Rold.

 

Hygiejne og det rette mindset spiller en rolle

Men hvad er det, der gør, at de derudover kan få det til at lykkes uden zink på Smorup Toftegaard?

- Der er sådan set ikke så meget nyt i det. Det er egentlig bare alle de gamle dyder, man skal huske, lyder det fra Anders Rold, som fortsætter:

- Smågrisestalden skal for alt i verden være ren og tør – den skal være udtørret, og der skal være varme nok.

Noget af det, Anders Rold kan se i klimastalden er, at grisene reagerer hurtigere nu, hvis der for eksempel har været nedbrud på fyret, og der så bliver en kold nat.

- Alle svipsere og afvigelser reagerer grisene hurtigere på nu, end da der var zink i foderet, påpeger han.

I farestalden fortæller han, at de sikrer sig, at driften er optimeret med henblik på, at de skal have nogle gode grise ved fravænning.

- Grisene skal have den rette alder, og vægten skal være med dem. Det vil sige, at vi ikke har tomme farestier til at stå, hvor der kunne have gået nogle grise i, forklarer han og tilføjer:

- Vi tømmer selvfølgelig en sektion, men vi tager ikke lige fem kuld ekstra med. Dem lader vi gå til ugen efter for hele tiden at optimere. Det er ikke noget, vi går og tænker over, men det er sådan vores mindset er blevet.

Stalden skal være klar

For at opnå så god hygiejne i stalden som muligt er der stor fokus på at vaske både farestald og klimastald med sæbe og desinficere.

- Vi bruger to desinfektionsmidler – et surt og basisk for, at alt grobund for coli er slået helt ned, fortæller Anders Rold og fortsætter:

- Med hensyn til udtørring har vi nærmest vedtaget, at uanset på året vasker vi aldrig en klimastald uden, udover gulvvarme og rumvarme, som fyret leverer, at vi sætter en varmekanon ind.

Varmekanonen har en termostat, så når den om sommeren hurtigere når temperaturen slår den fra, men den er ifølge Anders Rold altid med til at løfte det, da den giver en mase varme hurtigt og dermed hurtigere får stalden tørret ud.

- Det skal være sådan, at der ikke står vand i foderautomaterne. Den skal bare være knastør og lækker sådan en stald, fastslår Anders Rold.

Derudover peger han på, at stalden skal være forberedt, når grisene kommer. Vandnipler skal være aktiveret, så der er rent vand i vandkoppen. Der skal være foder i foderkassen, når grisene kommer ind i stien, og ikke mindst skal hulerne være klar.

- Der skal være strøet op i hulerne – det er ikke noget, man gør, når grisene er kommet ind, hvis man er bagefter – det må man ikke være, siger Anders Rold.

Ekstra foder flere gange om dagen

En anden ting, han fremhæver, er, at grisene skal lære at æde allerede fra farestalden. Og det har de på Smorup Toftegaard en klar procedure for.

- Vi har indført, at vi går nogle ekstra runder i arbejdstiden fra klokken 7 til 16, hvor vi tildeler tørfoder, både i farestalden og klimastalden – i farestalden gør vi det fire gange om dagen. Hvis ikke man har mælkeanlæg, burde det nok være lidt mere, fortæller Anders Rold.

Da det på Smorup Toftegaard altid er forskellige medarbejdere, der går runderne, skal det ifølge Anders Rold være så håndgribeligt som muligt – så den, der har ansvaret for stalden, stiller en spand med foder og skovl i den enkelte sektion, og så rykker det en gang om ugen.

- Det er nudging – det skal være så nemt for dem, der går runden, at de bare tager spanden og den skovl, der ligger der i, og så fodrer man, forklarer Anders Rold og fortsætter:

- De skal ikke til at tage stilling til, om de grise skal have lidt eller meget. Det er nøglepersonen i staldafsnittet, der har den rolle, når vedkommende er der.

De samme rutiner findes i klimastalden, blot tre gange om dagen.

- Her går vi en morgentur, middagstur og eftermiddagstur, hvor vi tildeler tørfoder i krybben – det er igen for at få dem aktivereret og få dem til at optage mere foder hurtigere. Det er lidt det, der er essensen i at få dem til at klare fravænning uden zink, konkluderer Anders Rold.

Rådgivning er vigtig

Han understreger, at det altid er vigtigt, at man gør det i samarbejde med sin foderrådgiver, så man er sikker på, at den blanding, man bruger, er den rigtige og optimeret til at fodre uden zink.

- Jeg har lyttet mig lidt til, hvad min foderrådgiver har fortalt, der er i vores blanding, og hvordan blandingerne laves. Der er forskellige kilder, hvor der er organisk zink i med meget bedre optagelighed – det er selvfølgelig også væsentligt dyre, fortæller han og tilføjer:

- Så er der heller ingen tvivl om, at man kigger til foderblandinger, hvor råvarerne er lidt bedre sammensat. Man kører med lidt lavere råproteinniveauer, men det er nok lidt besætningsafhængigt, hvordan man gør det, og måske også lidt fra foderfirma til foderfirma, hvordan man vælger at løse det, og hvilke anbefalinger de kommer med.

Der findes ifølge Anders Rold en masse produkter, som skulle kunne erstatte zink.

- Jeg har endnu ikke fundet ud af, at der er et af dem, der dur, siger han.

Men den rette optimerede blanding og management med det mindset, hvor man udøver det, der skal til, er ifølge Anders Rold vejen frem.

- Det er lidt irriterende, at der ikke er mere hokus og pokus i det, siger Anders Rold og påpeger, at når man tager zinken væk fra grisene, bliver følsomheden større.

- Man skal ikke lave nogle svinggerninger, og man skal være sikker på, at man ikke har nogle ups’ere. Det er det, der skal tages væk, lyder konklusionen.

Fakta – Smorup Toftegaard

600 søer

Salg af 30 kgs grise

33,8 dage i diegivningstid

Tre ansatte

De 107 hektar er lejet ud til økologisk mælkeproducent

Prøver at købe alt korn ind i høst – og opbevarer i siloen

Blander alt foderet selv

Vigtige datoer

Medicinsk zink har deadline om et par måneder, og der er derfor vigtige datoer at forholde sig til.

Ifølge Landbrug & Fødevarer Gris er det fra den 26. juni 2022 ikke lovligt for dyrlæger at ordinere medicinsk zink til behandling af diarré hos fravænnede grise.

Hvorvidt besætningsejeren må anvende og opbevare medicinsk zinkoxid efter tilbagetrækning af markedsføringstilladelserne, afhænger af, om der anvendes medicinsk zinkoxid i form af oralt pulver, der iblandes foderet, eller i form af færdigfoder- eller en mineralsk foderblanding tilsat medicinsk zinkoxid. 

Indkøbt foder og mineralske foderblandinger, der indeholder medicinsk zink, også kaldet foderlægemiddel, skal være forbrugt i besætningen inden den 9. juli 2022. Det betyder, at siloen skal være tom.

Oral zink, som er pulver, der iblandes foderet i besætningen, må ikke forekomme i besætningen eller iblandet foder fra den 26. juni 2022

 

Læs også