Tyskland importerede markant færre svin i 2022

Ifølge foreløbige tal fra AMI faldt den tyske import af levende grise med 11 procent i 2022 til omkring 10 millioner stk. Dermed fortsætter de sidste års fald i den tyske import af levende svin.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i sin ugentlige markedsberetning »Markedsnyt« tirsdag.

Opgørelsen fra AMI viser, at importen fra Danmark blev reduceret fra 6,449 mio. stk. i 2021 til 5,792 millioner stk. i 2022. Et fald på 10 procent.

Til sammenligning faldt den tyske import af levende svin fra Holland i 2022 med 12 procent fra 4,473 millioner stk. i 2021 til 3,927 millioner stk. i 2022.

Også fra Belgien var der et fald i importen af levende svin i 2022. Fra 0,268 millioner stk. i 2021 til 0,246 millioner stk. i 2022. Et fald på 8 procent.

Læs også