bannerPos

Danish Crown sænker noteringen

Henning K. Andersen

11-07-2019 13:15
Danish Crown sænker noteringen for slagtesvin med 40 øre, så den fremover er på 11,40 kroner.

Det globale marked for grisekød sejler lige nu som en bokser, der har indkasseret et tørt nyrehug. Det er Kinas nedlukning for import fra Canada og Filippinernes tilsvarende stop for import fra Tyskland, der på få dage har sat priserne under markant pres. Det skriver Danish Crown i en markedsberetning. 

- Der sker to ting lige nu. I Europa forsøger de tyske slagterier at afsætte de varer, de forventede at kunne eksportere til Filippinerne, og i Asien er det de Canadiske slagterier, der underbyder markedet med de mængder, som de havde forventet at sælge i Kina. Det er to lande med en meget stor eksport, der er blevet slået ud af kurs, og det forplanter sig nu i hele markedet, forklarer Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.

Det er særligt priserne på skinker og kamme, der lige nu er under pres. Samtidig siver priserne på bove og hele forender, mens der fortsat er en god efterspørgsel på brystflæsk og nakker.

- Det kan virke voldsomt, det der sker lige nu, men jeg frygter ikke, at det er starten på en længere nedtur. Når priserne stiger så hurtigt, som de gjorde i foråret, så skal der ikke ret meget uro til at udløse en korrektion. Derfor vil vi heller ikke udelukke, at priserne sætter sig yderligere hen over sommeren, hvor mange forædlingsfabrikker gearer produktionen ned, men vi ser fortsat en god efterspørgsel fra ikke mindst Kina, når vi kommer på den anden side af sommeren, siger Lars Albertsen.

Med sænkningen følger Danish Crown i kølvandet på den tyske notering, der i går faldte med seks eurocent, hvilket svarer til cirka 45 øre.

Læserbrev: Klima er noget helt andet

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

L&F: Udfordringen bliver kun større

Erhvervspolitisk chef for L&F, Morten Holm Østergaard, mener, at vi skal forberede os på at kæmpe endnu hårdere for arbejdskraften fremover, men at samfundet og regeringen også har et stort ansvar i kampen.

Centrovice-underviser: Landmænd har selv et ansvar

Landmænd kan sagtens gøre mere selv for at få den udenlandske arbejdskraft til at blive, mener ophavskvinde til danskkursus.

Danskkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte komme på danskkursus. Nu er deres motivation for at blive steget.

Forsøgsstald skal sikre ny viden

Vestjyllands Andel har blandt andet ambitioner om at levere fremtidens svinefoder. Dét svinefoder bliver minutiøst testet og analyseret i en forsøgsstald i Lemvig-området.

Enkornssåning betaler sig kun i teorien

Nu er det teknisk muligt at enkorns-så i praksis. VKST har gennemført en forsøgsserie for at be- eller afkræfte, om der kan opnås økonomiske fordele. Og konklusionen er klar: Der er ingen sparet udsæd, ej heller hævet udbytte.

Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Mads Helms mener, at økologerne er fint på vej til uafhængighed fra at bruge gødning fra konventionel husdyrproduktion. Men det vil tage væsentligt længere tid end forhåbningerne i 2008, hvor man troede det kunne ske i 2022.

God kvalitet i vinterbyggen

Vinterbyggen er af god kvalitet hos svineproducent Svend Gammelgård, der i sidste uge fik høstet sine 61 hektar med afgrøden nær gården ved Haderslev.
Side 1 af 1584 (31677 artikler)Prev1234567158215831584Next