bannerPos

Konsulent: Overse ikke søerne

Soen skal have det godt, for at pattegrisene har det godt. Svinerådgiver Ghita Pedersen oplever, at medarbejderne ofte har så meget fokus på pattegrisene, at søerne bliver overset. Arkivfotos

Camilla Bønløkke

Journalist (Svineproduktion)
13-03-2019 10:30
- Få soen til at gøre det kedelige arbejde. Svinerådgiver Ghita Pedersen, LMO, opfordrer til øget opmærksomhed på søerne, så de bedre kan passe grisene.

- Det er soen, der skal passe grisene, og derfor skal I sætte fokus på jeres søer.

Sådan lyder ordene fra svinerådgiver Ghita Pedersen, LMO, i det seneste »Trynekontakten«, hvor hun påpeger, at hun ved staldbesøg gang på gang oplever, at medarbejderne har så meget fokus på pattegrisene, at søerne bliver overset.

Ghita Pedersen peger specifikt på fire faldgruber, som hun ofte ser på sine besøg. Det handler blandt andet om foder, vand, rettidig behandling samt håndtering af dyrene.

Foderoptimering

- Har din foderleverandør lavet en blanding helt til kanten? Og har du tilføjet nye råvarer, såsom roepiller eller majs?

I så fald bør du ifølge konsulenten, enten søge hjælp til optimering, hvis du er usikker på, om din blanding er blevet lidt for skrabet, eller hvis du har ændret på råvarerne – og ved siloskift skal du iværksætte udvejning af foderkasser.

- Der skal ikke store ændringer til, før vægtfylden ændrer sig voldsomt, påpeger Ghita Pedersen.

Er der vand nok?

En anden faldgrube, i forhold til et velfungerende sohold, er vandforsyningen.

- Jeg ser ofte, at drikkeventilerne ikke giver nok vand, ofte fordi de er tilsmudset, lyder det fra konsulenten.

Soen skal have adgang til en vandventil, der giver fire-fem liter vand pr. minut. En nem måde at tjekke dette på, er at tage en krybbetømmer på to liter og se hvor længe der går, inden den bliver fyldt op.

- Det tager kun 30 sekunder at tjekke en ventil – 30 sekunder = En fuld krybbetømmer!

Rettidig omhu

Sygdom ved soen, som bliver behandlet for sent, for eksempel MMA eller yverbetændelse er en anden af de faldgruber, som Ghita Pedersen påpeger.

En lille yverbetændelse eller feber påvirker soen meget, uden at det nødvendigvis kan ses ved en hurtig gennemgang.

- Lad hænderne glide hen over kirtlerne. Hvis du finder en kirtel, der er varm og/eller hård, bør du behandle soen. Hvis dette ikke gøres, mister soen en-to kirtler i denne laktation og muligvis også i næste.

En stresset so vil heller ikke yde optimalt.

- Rolig omgang med søerne et must, så de ikke farer op, når I kommer ind til dem i stierne, lyder det fra konsulenten, der minder om, at det allerede starter i poltestalden.

Arla stormer frem i Tyskland

Arlas mærkevareprodukter har fået godt fat i det tyske marked, og havde sidste år overskud på markedet, der ellers før har givet selskabet grå hår i hovedet.

Kontrol skal bygge på satellitbilleder

En ændring til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. er nu i offentlig høring.

Der er stadig god tid til markarbejdet

Med februars varme spirede forventningen til en tidlig såning hurtigt. Regnen i marts har ikke gjort det muligt. Men der er god tid endnu, lover planteavlskonsulent.

Digital overvågning skal sænke antal dødfødte grise

På Sandager Skovgaard har man hele tiden været åben overfor nye digitale tiltag. Det gælder også, når et ungt iværksætterteam ønsker at afprøve en digital løsning til faringsovervågning.

Mindre behov for kvælstof i år: Kvælstofprognosen er offentliggjort

Tørt efterårs- og vintervejr medfører mindre behov for tildeling af kvælstof til afgrøder på finsand, blandet sand- og lerjord og lerjord. Det fastslår kvælstofprognosen for 2019.

Har Yara monopol på gødningsmarkedet?

Antidumping told hindrer fair konkurrence på gødningsmarkedet. Når man taler med sælgerne på foderstoffirmaet, og spørger til gødningspriserne, får man det svar, at det er Yara, der bestemmer pris og kvalitet på gødningsmarkedet, fordi der ingen konkurrence er på markedet.

Dansk landbrug og fødevareindustri går foran i klimakampen

Vi skal sætte yderligere gang i forskningen inden for klima og landbrug, så landbruget fortsat kan udvikles, mener Lise Bech fra DF.
Side 1 af 1490 (29793 artikler)Prev1234567148814891490Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer