bannerPos

Nord-West noteringen runder 50 euro

Det er ikke realistisk, at det nuværende hop i svinepriserne stopper lige foreløbig. Arkivfoto

Henning K. Andersen

08-04-2019 11:09
Smågrisenoteringerne i hele Europa fortsætter med at stige. Mandag stiger Nord-West noteringen således med fire euro til 50.50 euro, mens noteringen for 8-kilos grise stiger i dag med 2,70 euro til 33,20 euro.

Ifølge det tyske fagblad TopAgrar findes der p.t. næsten ingen frie partier, og tyske slagtesvineproducenter uden kontrakt er nødt til at vente længe på nye smågrise. Bortset fra noteringerne er også tillæggene steget kraftigt i de seneste uger. Tyske omsættere vurderer, at der er ca. 10 procent færre grise til rådighed på det tyske marked end sidste år. Sammen med den store kinesiske efterspørgsel på kødmarkedet fører det selvfølgelig til markante prisstigninger, specielt på smågrisemarkedet. Det skriver Danske Svineproducenter i en meddelelse.
 
Resultatet på internetbørsen under den tyske interesseorganisation ISN indikerer, at prisopsvinget også på slagtesvinemarkedet vil fortsætte, imidlertid aftager stigningstakten. På den ene side er det lidt overraskende, at de store tyske slagterier accepterer den enorme prisstigning i de seneste uger og ikke øger prispresset. På den anden side må man konstatere, at prisen for hele slagtekroppen delvist er steget endnu kraftigere end priserne på det tyske slagtesvinemarked. 
 
Ikke desto mindre siger flere og flere tyske markedsinteressenter, at det ville være bedre for markedet, hvis opsvinget snart holder en pause, og markedet får mulighed for at stabilisere sig. Specielt på det europæiske kødmarked tager det åbenbart lidt længere tid at realisere højere priser. Imidlertid regner slagterierne med god afsætning mht. påsken, og grillsæsonen er også lige startet. Derfor er der fortsat potentiale til yderligere prisstigninger.
 
Den tyske VEZG-smågrisenotering indikerer, at Nord-West noteringen sandsynligvis vil stige med 6,00 euro til 56,50 euro (458 kr. inkl. vægtregulering) på mandag.

Fra glad gris på marken til gourmetpølse i hotdogbrød

Madbazaren, på skuet i Hjørring, præsenterer i år omkring 40 udstiller. En af dem er GladGris fra Brønderslev. Et velfærdskoncept hvor grisen både kommer til verden og slutter sine dage på marken, og hvor det handler om høj velfærd og kødkvalitet.

Hvem fejer Fejø af banen som Årets Landsby 2019?

Til august afgøres det, hvem der skal overtage tronen som Årets Landsby efter Fejø.

Landbrug hårdt ramt af lynnedslag

Juni har indtil videre budt på usædvanlig mange lynnedslag, og landbrugskunder har været forholdsvis hårdt ramt, viser en opgørelse fra Alm. Brand.

En stor frødag for inkarnerede frøavlere

Etablering af frøafgrøder var ét af de mange emner, der blev sat fokus på ved Østdansk Landboforenings stort anlagte frøavlsarrangement i går. - Tanken er nu at gentage denne Store Frødag fremover hvert fjerde år, fortalte formand Jørgen Petersen.

Ib Hjort bruger skårlægger til frøet fra 2020

Med græsfrø, henholdsvis rajsvingel og rajgræs, som højværdiafgrøde i en fjerdedel af sin 1.150 hektar store økoproduktion ønsker Ib Hjort nu at optimere med skårlægning fremfor direkte tærskning af frøet.

Nye metoder i avlsarbejdet

Avl & Genetik, Seges Svineproduktion arbejder konstant på at øge avlsfremgangen for DanBreds kunder. En ny metode til at evaluere avlsdyrenes genetiske anlæg for styrke skal sikre endnu bedre holdbarhed af slagtesvin og søer.

Interesse for ny uddannelse til produktionsleder

Der er god interesse for den nye uddannelse ”Produktionsleder+” som Grindsted Landbrugsskole udbyder i samarbejde med Sagro.

Lille israelsk foderblander med stor kapacitet

Israelske RMH er klar med en ny selvkørende foderblander, der trods sine beskedne 14 kubikmeter kan læsse, blande og udfodre 56 kubikmeter i timen.
Side 1 af 1569 (31366 artikler)Prev1234567156715681569Next