Svineafhentning med pushbeskedder

Danish Crowns Ejer-app vil nu sende en push-besked på dagen, hvis afhentningen af et læs grise bliver forsinket, eller hvis chaufføren kommer tidligere.

Hvis en chauffør er blevet forsinket af trafikken på ruten eller andre uforudsete hindringer, vil Danish Crowns Ejer-app nu give en push-besked med nyt forventet tidspunkt for afhentningen, så der ikke ventes forgæves på eksempelvis en fjern-ejendom.

- I og med vi har Centralplanlægningen og dermed et overblik over al indtransport til vores slagterier, kan vi også meget bedre følge med i, hvordan bilerne bevæger sig, og dermed give information om de er forsinket eller for tidlig på den. Det fortæller fortæller Anna Caspersen, der er manager i Danish Crown Ejerservice

- Hvis vi to timer før en afhentning kan se, at en bil er mere end 30 minutter forsinket eller for tidlig på den, vil der nu komme en besked med en nyt forventet tidspunkt for afhentning, .

Normalt vil chaufføren kontakte den pågældende andelshaver ved større afvigelser i afhentningstidspunktet.

- Push-beskeden vil indeholde leverandør nummer, afhentningsadressen, nyt forventet tidspunkt samt totalantallet af grise, der skal hentes, så man ved, hvilken ejendom, det drejer sig om, og hvornår man i givet fald skal være der.

Appen kan hentes i enten Appstore eller Google Play.

Læs også