CAP-reformen giver landmænd bøvl med markplaner for 2023

Der er akut behov for hurtigere information fra Landbrugsstyrelsens side, siger landbrugsrådgivere.

- Hidtil har der været interesse for, at støtten jo reduceres væsentligt. Men det er først nu, at landmændene begynder at vågne op, hvad angår de nye, ændrede regler og betingelser for støtte, siger panterådgiver i Sagro, Per Skodborg Nielsen, som får mange henvendelser fra landmænd.

Kun trekvart år inden CAP-reformens ikrafttrædelse står det stadig tåget for mange landmænd, hvad mange af konsekvenserne bliver hos dem ude i virkeligheden.

Her og nu volder landbrugsreformen kvaler for landmænd, især hvad angår deres markplaner for 2023, som de skal have lagt her i år.

Det melder planterådgiver Per Skodborg Nielsen fra Sagro og landskonsulent i Seges, Marianne Haugaard-Christensen.

- Hidtil har der været interesse for, at støtten jo reduceres væsentligt. Men det er først nu, at landmændene begynder at vågne op, hvad angår de nye, ændrede regler og betingelser for støtte, siger Per Skodborg Nielsen, som får mange henvendelser fra landmænd.

Seges får på sin side mange henvendelser fra konsulenter som ham, som efterlyser råd om, hvordan de skal vejlede deres landmandskunder, oplyser Marianne Haugaard-Christensen. Endnu mangler Landbrugsstyrelsen at udforme en række bekendtgørelser og vejledninger for de nye ordninger. Landbrugsstyrelsen forventer, at de først er færdige med de sidste i løbet af det sidste halvår af 2022. Altså efter at landmændenes arealer med vintersæd er planlagt og etableret.

Uvished om regler og krav

- Det er min fornemmelse, at landmændene ikke selv har opsøgt viden om landbrugsreformen, men de har jo heller ikke været præsenteret for den fra Landbrugsstyrelsens side. Og det er da en udfordring, konstaterer hun.

De kommende bestemmelser om braklægning volder kvaler for landmændene, fordi de ikke ved nøjagtigt, hvad de har at gøre med af regler og krav for, hvordan deres marker skal se ud i 2023. Fra da skal fire procent af deres dyrkede omdriftsmarker udgøres af brak, småbiotoper eller markkrat. Men endnu har Landbrugsstyrelsen ikke pindet ud i den danske udmøntning af den nye CAP, hvad der betragtes som dét.

- Der er uvished om, hvad kan gælde som ikke-produktive arealer. Vi ved, at brakarealer kan og så småbiotoper og markkrat. Men hvad er det lige, at småbiotoper og markkrat er for nogle størrelser - det kan vi stadigvæk ikke helt svare klart på over for de konsulenter og landmænd, som spørger. Vi mangler nogle definitioner, siger Marianne Haugaard-Christensen.

Hvad braklægningskravet angår, er det særligt akut for landmænd, som har en ejendom med kornafgrøder med krav om målrettede efterafgrøder ud over de almindeligt pligtige efterafgrøder, siger Per Skodborg Nielsen.

Reglen er i dag for både pligtige og målrettede efterafgrøder, at de skal efterfølges af en forårssået afgrøde. Hvis den regel bliver fastholdt, så kan landmanden ikke braklægge marken i 2023.

Læs også