Dialog og effektiv logistik sparer penge

Moderne mejetærskeres stigende kapacitet lægger pres på logistik for at få høsten i hus.

HØST Det stiller skærpede krav til foderstoffernes lagerkapacitet og til planlægning af modtagningen af høstafgrøderne, at mejetærskere bliver ved med at vokse sig større og hurtigere.

Landmandens omkostningerne stiger, når traktorerne holder i kø ved foderstoffen, og mejetærskeren holder stille på marken og venter på, at traktoren kommer tilbage, før der kan høstes videre.

Og det er også en ekstraomkostning, hvis afgrøderne får for mange stoppesteder frem til endestationen, hvad enten det er en foderbrik eller en eksporthavn.

- Udviklingen går meget stærk i forhold til den kapacitet, som vores foderstoffer skal have fra start af høsten i forhold til, hvor hurtigt landmændene kan bjærge afgrøderne, konstaterer detaildirektør i DLG Øst, Henrik Kløve, om fordyrende de kødannelser.

Det råder DLG løbende bod på ved at ombygge de ældre foderstoffer med siloer til nye, moderne modtagecentre, hvor landmændene hurtigt kan få læsset deres korn af.

 

Minimerer transporten

- En moderne mejetærsker kan høste 70 ton i timen, hvor det var måske 15 ton, da jeg var knægt. Så det gælder om at få tømt mejetærskeren hurtigst muligt, siger Henrik Kløve.

DLG væltede sidste år sin gamle silo i Vig på Sjælland, hvor maskineriet var alt for langsomt til at transportere kornet op. Efter samme model ombygges DLG’s anlæg i Bromme nord for Sorø her i foråret.

- Når vi er færdige med at ombygge anlægget i Bromme, så vil vi stå med nærmest én stor asfaltplads, hvor der er nogle bokse, hvor man lynhurtigt kan tippe kornet af og komme af sted igen. Vi får en ekspeditionstid, der er meget hurtigere. Det viser erfaringerne fra Vig, siger Henrik Kløve.

Imens arbejder DLG også løbende på at minimere transporten af landmændenes afgrøder til deres endestation ved at udbygge store, centrale modtagecentre i større havnebyer.

Fra det nye anlæg i Bromme vil det indleverede korn senest samme nat blive kørt til DLG’s store siloer i Kalundborg, fremfor at skulle ligge en tid i den gamle, lokale silo som en mellemstation. Kombinationen af at have effektive modtageterminaler de rigtige steder og at have de centrale eksporthavne sparer penge. Alene på Sjælland håndterer DLG over en million ton korn.

 

Har tæt dialog med landmændene

- Det gælder hele tiden om at undgå at flytte kornet mere en højest nødvendigt. Hvis vi skal flytte det to gange, så bliver det dyrt. Så det gælder om at få den million ton korn lagt på det rigtige sted i første omgang. Der er lynhurtigt en besparelse på fem kroner pr 100 kilo i det her i forhold til en dårlig logistik.

-Når man ser på de besparelser, som DLG har kunnet lave historisk set på det her markedsområdet, så løber det op i rigtigt mange penge. I forhold til for fem-syv år siden har DLG sparet mere end 100 millioner kroner på den konto, siger Henrik Kløve.

Man skal have et meget effektivt logistiksystem for at kunne lave den højest mulige afregningspris for landmanden, understreger detaildirektøren. For at effektivisere logistikken holder DLG nær kontakt med andelshavernes om deres høst.

- Det er den gode dialog, der afstedkommer, at man få lavet en så god logistikplan som muligt. Det er svært at vide på forhånd, hvordan udbyttet bliver. Om landmanden kan høste syv ton eller fem ton pr hektar. Det kan blive til en kæmpe mængde korn, som er meget afgørende for planlægningen. Det er en dialog, som vi har fra nu af og frem til høst. Mange landmænd vil gerne selv i dialog med os for at få ro i maven. Det her er en win-win situation, og ikke et dem-eller-os, siger Henrik Kløve.

Læs også