Kæmpe potentiale i sam-ensilering af halm og roetoppe

Sukkeroedyrkerne går glip af en indtægtsmulighed fra roetoppene, der ellers rådner på markerne, lyder det fra Kurt Hjort-Gregersen fra Teknologisk Institut.

Produktionen af biogas er fordoblet på få år, og der bygges nye anlæg som aldrig før. Skal nye anlæg have succes er det afgørende at sikre råvareforsyningen. Affald er en knap ressource, energiafgrøder er no-go. Men heldigvis er der kolossale biomasseressourcer i form af restbiomasser som halm, roetoppe og måske efterafgrøder. Måske maskinstationerne kan se sig selv i en rolle som leverandør af biomassegrundlaget til biogasanlæggene, foreslår Kurt Hjort-Gregersen.
Arkivfoto Ensileres halmen sammen med roetoppene, giver det hele 34 procent mere biogas.
Foto: Teknologisk Institut Kurt Hjort-Gregersen forklarer, at når man anvender tørt halm, skal det knuses, hvorimod ensilagen der er fugtig, kan køres igennem en stor kødhakker, som er væsentlig billigere i drift.
Foto: Teknologisk institut

I Danmark ønskes biogasproduktionen ikke baseret på dyrkning af specielle energiafgrøder. Derimod arbejdes der ifølge Kurt Hjort-Gregersen, seniorspecialist hos Teknologisk Institut, i stedet på at udnytte biomasse hentet fra husdyrgødning, organisk affald og restbiomasser fra landbruget.

- Vi kører lige nu forsøg med sam-ensilering af halm og roetoppe. Det er der store fordele ved, fortæller Kurt Hjort-Gregersen.

- Roetoppene efterlades i stor stil ude på marken. Og det på trods af, at der er mulighed for en ekstra indtjening samtidig med, at gødningsværdien bevares.

Han fortæller, at de store landbrugsejede biogasanlæg er begyndt at gå med på ideen, og han håber, at sukkerroedyrkerne også melder sig på banen.

Sam-ensilering 

Kurt Hjort-Gregersen fortæller, at der er store fordele i at ensilere halm sammen med roetoppe om efteråret.

- Når halmen ensileres sammen med roetoppe, går safterne fra roetoppene så at sige ind og »lukker halmstråene op«, så bakterierne bedre kan få fat i dem.

- De to restprodukter giver tilsammen et bedre produkt og gasudbyttet fra halmdelen øges. Det giver op til 34 procent mere biogas i forhold til at bruge almindelig halm, fortæller han.

Roetop-halmensilage kan derfor i princippet udgøre grundforsyningen af biomasse til et stort antal nye og eksisterende biogasanlæg. Og netop biomasseforsyningen har hidtil været en betydelig udfordring for både eksisterende og nye biogasanlæg.

Flere fordele

Ensileringen af halm og roetoppe har ifølge Kurt Hjort-Gregersen flere fordele. I modsætning til egentlige energiafgrøder betragtes både roetoppe og halm som restbiomasse, der ikke lægger beslag på dyrkningsjorden, og derfor kan anvendes ubegrænset i biogasanlæg.

- Der sker under ensileringsprocessen en opblødning af halmen, så den bliver lettere at røre og håndtere i anlægget.

- Ensilagen er jo fugtig, og ilten er væk, formentlig spist op af bakterier i ensileringsprocessen. Så produktet har ikke samme tendens til at danne flydelag i anlæggene, som hvis man for eksempel bruger knust halm.

Når man anvender tørt halm, skal det knuses, hvorimod ensilagen, der jo er fugtig, kan køres igennem en stor kødhakker, som er væsentlig billigere i drift, forklarer han.

- Endelig bevares næringsstofferne i både roetop og halm, og bliver tilbageført til landbrugsjorden i form af afgasset gylle.

Få ulemper

Der er ifølge Kurt Hjort-Gregersen mange fordele ved at bruge halm- og roerester til biogas-produktion, men der er dog også et par ulemper.

- Af ulemper kan nævnes, at halm jo ikke er gratis, det har en pris, og bruges mest fra dybstrøelse, som landmændene gerne vil af med.

- Anvendes der halmpiller som strøelse, kan det også bruges til biogas. Og dem, der producerer halm, har altid en mængde sekunda-halm, som ikke er egnet til varmeværket, det kan så i stedet anvendes til biogas, foreslår han.

Opfordring til dyrkere

De store svineproducenter, der har deres egne, store biogasanlæg, er allerede begyndt at eksperimentere med at lave ensilage af halm og roetoppe til biogas, fortæller Kurt Hjort-Gregersen.

- Men sukkeroedyrkerne på sydhavsøerne kunne godt byde mere ind her. De efterlader roetoppene på markerne, hvor de ligger og rådner op.

- Eftersom sukkerroedyrkerne ikke er meget for at få en grønthøster og aflæssevogn til at køre rundt i roemarken forud for optagningen af roerne, skal toppene nok bjerges samtidig med roeoptagningen.

Det kræver ifølge Kurt Hjort-Gregersen en optager med tank og en frontklipper med sideudkast, hvorpå der kan monteres en transportør, der kaster roetoppene op i en vogn, der kører ved siden af.

- Herefter etableres en ensilagestak i en plansilo, hvor 25 procent halm ifølge vores forsøg hindrer saftafløb, forklarer han.

Ikke dyrt at bjærge

Hvert år ligger et kæmpepotentiale for biogasproduktion og rådner på danske marker i form af 2-3 millioner tons nedmuldet halm og roetoppe, der ikke bjærges. Kurt Hjort-Gregersen mener, at der, hvis roetoppene og halmen blev udnyttet til biogasproduktion, kunne ligge et energipotentiale på ikke mindre end 500 millioner m3 methan, svarende til lige så mange liter fyringsolie.

- Det koster godt 100 kroner at bjerge roetoppe og halm til 1 ton ensilage, og 180 kroner, hvis halmen sættes til fuld værdi. Her er det værd at bemærke, at sekunda-halm sagtens kan bruges, påpeger han.

- Af et ton blandingsensilage kan der produceres over 70 m3 methangas. Med en værdi af gassen på 5 kroner pr. m3 har den så en bruttoværdi på cirka 365 kroner. Det vil biogasanlæggene næppe betale, da de jo også skal afholde produktionsomkostningerne i biogasanlægget, men mindre kan vel også gøre det.

Der ligger altså en kæmperessource derude, der bare skal samles op, ensileres og anvendes til biogasproduktion. Måske det kan hjælpe landbruget til at reducere klimabelastningen, mener han.

majbritt@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 60 40

Demoprojekt

Teknologisk Institut satte, sammen med to mælkeproducenter med eget biogasanlæg, i 2019 gang i et nyt projekt: Demonstration af sam-ensileret halm og roetoppe til biogasproduktion.

Projektperioden startede 1. januar 2019 og løber frem til 30. juni 2021.

Læs også