EU-parlamentskandidat: Går for langsomt med ulveplan

Formanden for vildtforvaltningsnævnet, Jan Eriksen, oplyser i dagens udgave af Effektivt Landbrug, at nævnet først forventer at kunne komme med et udkast til en ny vildtforvaltningsplan, der kan gøre det nemmere at regulere problemulve.

Men det er alt for langsomt mener EU-parlamentskandidat Erik Poulsen (V).

- Fåreavlere og kvægavlere, der har ulve til at gå ved siden af de folde, hvor de netop har lukket dyrene på græs, kan ikke vente på, at politikerne i Folketinget først griber ind i løbet af sommeren.
 
- Der har siden juli 2017 været et flertal i Folketinget for en regulering af ulve, der angriber husdyr, og de seneste måneders mange ulveangreb på husdyr viser desværre, at myndigheder og politikere har handlet alt for langsomt overfor ulven
 
Ifølge Poulsen, der er redaktør af facebooksiden »Her er ulven i Danmark«, burde man have reguleret ulven for længst under den nuværende vildtforvaltningslov.
 
- Den nuværende forvaltningsplan angiver, at problemulve kan bortreguleres ved gentagne angreb på husdyr uden at komme i clinch med EU’s fredning af ulven. Planen burde forlængst være taget i brug i stedet for at udskyde beslutningen ved en særdeles langtrukken revision, siger han.
 

Læs også