Nedskudt ulv var en tævehvalp

Som ventet var det en af ulveungerne fra det kobbel, der har huseret ved Stråsø Plantage, der den 16. april blev skudt og dræbt ved Ulfborg.

Det var en tævehvalp fra det såkaldte Stråsø-kobbel, og altså ikke moderen til ungerne, der den 16. april ulovligt blev dræbt ved Ulfborg. Det oplyser Miljøstyrelsen.
 
- DTU Veterinærinstituttet har obduceret ulven og af obduktionsrapporten fremgår det, at ulvehvalpen var cirka et år gammel. Den var ikke drægtig.
Der blev ikke fundet spor af antistoffer efter vaccination i dyrets blod, og ulven var hverken chippet eller tatoveret, skriver styrelsen.
 
Det par, der har huseret ved Stråsø Plantage, fik i 2017 otte hvalpe. Det er en af disse, der altså mistede livet ved den ulovlige skydning. Politiet har senere anholdt en 66-årig mand i sagen. 
 

Læs også