bannerPos

Landmænd fra Sydjylland melder sig som ambassadører for minivådområder

Anders Lei vil i gang med at få anlagt et minivådområde.

Henning K. Andersen

19-11-2018 14:09
Ukendskab og forkerte forestillinger har bremset arbejdet med den målrettede indsats mod kvælstof.

Torben Lei, næstformand i LandboSyd, er ikke længere i tvivl: Han skal have etableret et minivådområde, hvis mulighederne er der. 

- De fleste kan undvære en hektar til et minivådområde, og det kan jeg også. Hos mig er der to steder på hver ca. 1 hektar, der ser rigtig velegnede ud. Det håber jeg at oplandskonsulenten bekræfter. Det er regulær agerjord, men enkelte år lidt vådt. Minivådområder her vil have effekt på et vandopland på ca. 100 hektar hver, og selvom det kun er 1/5 af oplandet, der er mit, så gør jeg det gerne for fællesskabet. Det skal vi, siger han. 

Johan Schmidt fra SLF, H.C. Gæmelke fra Jysk Landbrug, Karen Kjær fra Sydvestjysk Landboforening og Henrik Bertelsen fra Familielandbruget har også involveret oplandskonsulenter i at se på mulighederne på deres marker. 

Fælles for de fem landmænd er, at de alle ved lidt mere om minivådområder end de fleste. De sidder nemlig i en følgegruppe bestående af 13 landmænd fra de 10 landbrugsorganisationerne i Sydjylland. De skal følge oplandskonsulenternes arbejde, og de var for nylig samlet første gang.

Med ja-hatten på
- Vi er klar over, at ukendskab og forkerte forestillinger har bremset processen med at få flere landmænd til frivilligt at etablere et minivådområde. Landmænd gør sig tit mange bekymringer, mener Henrik Bertelsen. 

I ordningens første år er det da også kun lykkedes at få 45 projekter på landsplan gjort klar til etablering. Men der skal 2.000 til i løbet af de kommende tre år, hvis det overordnede politisk mål skal nås: Nemlig at levere den lovede reduktion af kvælstof, som skal sikre, at landmænd aldrig igen udsættes for generelle normreduktioner.

- Jeg ser på det som en byttehandel, siger Karen Kjær fra Sydvestjysk Landboforening. Med landbrugspakken fik vi endelig lov at gøde afgrøderne optimalt. Nu slipper vi for synet af underforsynede marker, og til gengæld skal vi så etablere minivådområder for at få kvælstofregnskabet til at passe. Det er fair nok.

De økonomiske vilkår for de kollektive virkemidler, som minivådområder er, virker også rimelige. For landmanden er de helt gratis – betalt af EU og staten.    

Halvdelen af pengene får man i hånden som forskud, den dag tilladelserne er på plads. Resten kommer, når projektet er færdigt og godkendt.
Et fælles ansvar

På følgegruppemødet gennemgik områdets oplandskonsulenter vilkårene og punkterede et par myter om minivådområder. Det fjernede den sidste rest af tvivl og usikkerhed blandt organisationsfolkene:

- Efter det jeg har hørt, er jeg blevet ambassadør for minivådområder. Og mine medlemmer skal vide, at den enkelte har et ansvar - og at det i hvert fald ikke er farligt at undersøge mulighederne, siger Jørgen Popp Petersen fra LHN.

Johan Schmidt fra SLF er enig: Nu skal vi vise, at vi vil, og vi kan, siger han.

Den landmand, der har et oplagt område, og som tager opgaven på sig, giver godt naboskab en ny dimension ved at hjælpe alle landmænd i vandoplandet. 

Hvis sammenholdet i erhvervet derimod svigter - og den kollektive indsats bliver utilstrækkelig – så falder hammeren i form af dyre og besværlige generelle normreduktioner.

Gode argumenter
Lovgivning er blevet tilpasset, så der ikke er barrierer for at etablere minivådområder.  For eksempel kan et minivådområde IKKE ind med tiden få karakter af et §3-område. Det har en lovændring sikret.

En ny pilotordning giver mulighed for at etablere et minivådområde som en filtermatrice - en metode, der giver større effekt på et mindre areal. Denne type anlæg er dækket af et metertykt lag flis af energipil.

På flade arealer kan et anlæg forsynes med pumpe for at skabe gennemstrømning. Også pumpe og drift af pumpen finansieres af tilskudsmidler. 
Tilskud gives efter en fastprisordning. Tilskuddet er momspligtigt og fradragsberettiget.

Som ejer er man bundet til at opretholde minivådområdet i 10 år.  Igennem alle årene kan landmanden stadig søge enkeltbetalingsstøtte til arealet. Der er mange spekulationer om, hvorvidt miljøeffektgevinsten efter projektperioden kan godskrives ejeren, men det vil blandt andet afhænge af politisk velvilje. 

Oplandskonsulenterne er opsøgende
Oplandskonsulenterne har brugt de seneste måneder til at analysere arealerne i Sydjylland for at screene sig frem til, hvor der er bedst egnet til minivådområder. De er nu i gang med at tage direkte kontakt til ejerne.  

45 minivådområde-projekter har indtil videre fået tilsagn om støtte. Tilsammen har de et vandspejl svarende til en 40 hektar stor sø. Det anslås, at der skal cirka 2.000 projekter til frem til 2021 for at nå målet. En analyse har vist, at der er ca. 8.000 områder, der teknisk set er egnede til at blive et minivådområde.

Vandforsyningsselskab ønsker samarbejde med landmænd

Trefor Vand, Danmarks fjerdestørste vandforsyningsselskab, står over for at skulle lave hundredvis af aftaler med landmænd om pesticidfri drift nær vandboringer. Selskabets virkemiddel lige nu er frivillige aftaler. Selskabet vil lave aftale både inde og uden for BNBO.

Agromek-bussen er stort set fyldt til Borgeby

Der er ved at være fyldt op i Agromek-bussen, der kører fra Midtjylland til Sydsverige i forbindelse med Borgeby Fältdagar den 26. juni. Men det er stadig muligt at komme med.
Side 1 af 1564 (31279 artikler)Prev1234567156215631564Next