bannerPos

Der er brug for flere minivådområder for at slippe for krav

Det har haltet med at få bygget minivådområder i Danmark. Her er et af de projekter, der er blevet anlagt i løbet af vinteren, ved Rødekro i Sønderjylland. Foto: Henning K. Andersen

Henning K. Andersen

11-01-2019 11:00
Der er brug for, at landmænd gør en større indsats for at få oprettet minivådområder, hvis man skal undgå nye obligatoriske krav fra ministerielt side. Efter første ansøgningsrunde var der kun godkendt 45 projekter.

Landbruget har forpligtet sig til at anlægge enten minivådområder eller rejse skov for at kunne binde øget kvælstof i naturen. Det løfte gav landbruget i forbindelse med landbrugspakken i sin tid, men indtil videre er det meget få anlæg, der er blevet oprettet, selvom ordningen om minivådområder er 100 procent tilskudsberettiget.

Efter første ansøgningsrunde var der kun godkendt 45 minivådområder, blandt andet fordi den enkelte landmand selv har skullet lægge ud til projekterne og først ville kunne få godkendt sit projekt efter indhentning af en række tilbud på anlæggene.

Desuden har det været uklart, om man kunne risikere at få udtaget et minivådområde til paragraf 3-beskyttelse.

Svært at nå målsætning

Peter Aalykke er oplandskonsulent og har været med til at gå godkendt det første minivådområde i Sønderjylland. Han kan nikke genkendende til problemerne med at få landmænd i gang med at anlægge områderne under den gamle ordning.

- Det har hæmmet projekterne, at selvom man får dækket sine udgifter til at anlægge minivådområder, så skal man selv lægge pengene ud først og måske vente i flere måneder på at få dem tilbage. Det er ikke sikkert, at man synes, det er en god idé, siger oplandskonsulenten.
Peter Aalykke mener, at det bliver svært at nå målsætningen om at få etableret tilstrækkeligt med minivådområder.

- Jeg vil dog sige, at der er sket en ændring på området de sidste måneder, men jeg vil også sige, at år et er et prøveår, hvor folk lige skal finde ud af, hvad det går ud på. Jeg er mere fortrøstningsfuld for, at der kommer væsentlig mere skred i det i år to. Men der er stadig langt til de 1.000-2.000 anlæg, siger Peter Aalykke.

Bedring i vente

Også hos Landbrug & Fødevarer er man optimistiske i forhold til minivådområderne på trods af de få igangværende projekter.

- Vi tror på, at der nu kommer godt gang i etableringen af mange minivådområder. 2018 var i vores øjne et opstartsår, hvor alle forhold ikke var afklaret, men nu ser det meget bedre ud, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.

Han opfordrer flere landmænd til at undersøge muligheden for at etablere minivådområder. For det er blevet mere overskueligt at få sat gang i et projekt.

Blandt andet kan landmanden fra næste ansøgningsrunde få op mod halvdelen af anlægsomkostningerne i hånden, når et projekt er godkendt. Det er en af flere forandringer, som Thor Gunnar Kofoed ser på med tilfredshed.

- De mange forbedringer af ordningen betyder forhåbentlig, at der vil være stor interesse for at undersøge muligheden for at få etableret et minivådområde på egne arealer. Oplandskonsulenterne er klar til at hjælpe, og den endelige beslutning træffer man selv, da det er en frivillig ordning, siger Thor Gunnar Kofoed.

Han tilføjer, at Landbrug & Fødevarer fremadrettet vil arbejde på at få en direkte belønning til landmænd, der anlægger minivådområder, samt at få godkendt flere virkemidler, så der er løsninger til alle forskellige oplandstyper. Den nye ordning åbner for ansøgninger 1. marts 2019.

Ændringer i planerne om minivådområder

- Ikke længere krav om at indhente flere tilbud fra entreprenører. I stedet anvendes standardomkostninger

- Op mod 50 procent af de tilskudsberettigede midler kan udbetales som forskud, så længe man har myndighedstilladelser på plads

- Minivådområder er ikke længere omfattet af naturbeskyttelsesloven, og så længe et minivådområde er i brug, er det undtaget paragraf 3-beskyttelse

- Der kan nu etableres matriceanlæg som supplement til de eksisterende minivådområder med åbent vandspejl

Kilde: Landbrugsinfo.dk

Fra glad gris på marken til gourmetpølse i hotdogbrød

Madbazaren, på skuet i Hjørring, præsenterer i år omkring 40 udstiller. En af dem er GladGris fra Brønderslev. Et velfærdskoncept hvor grisen både kommer til verden og slutter sine dage på marken, og hvor det handler om høj velfærd og kødkvalitet.

Hvem fejer Fejø af banen som Årets Landsby 2019?

Til august afgøres det, hvem der skal overtage tronen som Årets Landsby efter Fejø.

Landbrug hårdt ramt af lynnedslag

Juni har indtil videre budt på usædvanlig mange lynnedslag, og landbrugskunder har været forholdsvis hårdt ramt, viser en opgørelse fra Alm. Brand.

En stor frødag for inkarnerede frøavlere

Etablering af frøafgrøder var ét af de mange emner, der blev sat fokus på ved Østdansk Landboforenings stort anlagte frøavlsarrangement i går. - Tanken er nu at gentage denne Store Frødag fremover hvert fjerde år, fortalte formand Jørgen Petersen.

Ib Hjort bruger skårlægger til frøet fra 2020

Med græsfrø, henholdsvis rajsvingel og rajgræs, som højværdiafgrøde i en fjerdedel af sin 1.150 hektar store økoproduktion ønsker Ib Hjort nu at optimere med skårlægning fremfor direkte tærskning af frøet.

Nye metoder i avlsarbejdet

Avl & Genetik, Seges Svineproduktion arbejder konstant på at øge avlsfremgangen for DanBreds kunder. En ny metode til at evaluere avlsdyrenes genetiske anlæg for styrke skal sikre endnu bedre holdbarhed af slagtesvin og søer.

Interesse for ny uddannelse til produktionsleder

Der er god interesse for den nye uddannelse ”Produktionsleder+” som Grindsted Landbrugsskole udbyder i samarbejde med Sagro.

Lille israelsk foderblander med stor kapacitet

Israelske RMH er klar med en ny selvkørende foderblander, der trods sine beskedne 14 kubikmeter kan læsse, blande og udfodre 56 kubikmeter i timen.
Side 1 af 1569 (31366 artikler)Prev1234567156715681569Next