Raser mod direktørs kritik af processen i BNBO-sager

- Kommunerne har tilsyneladende aldrig haft til hensigt at betale fuld og hel erstatning, lyder det fra formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden, efter at en direktør i Kommunernes Landsforening har kritiseret, at landmænd kan klage til overtaksationskommissionen i stedet for at indgå frivillige aftaler i BNBO-sager.

- Langt om længe kryber kommunerne til korset, og vedgår, at man har været i gang med at inddrage ejendomsretten fra danske landmænd, uden at have haft til hensigt at yde fuld og hel erstatning jævnfør Grundlovens bestemmelser. Alt sammen under dække af at sikre rent drikkevand.

Sådan lyder det fra formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG), Ulrik Lunden, efter at KL’s direktør på området, Laila Kildesgaard i bladet Danske Kommuner har kritiseret, at kommunerne bruger tid og penge på at forsøge at indgå frivillige aftaler med landmænd om at kompensere dem for at undlade at sprøjte i de såkaldte BNBO – arealer omkring vandboringer – når det kan betale sig for landmændene at klage til overtaksationskommissionen, fordi de ofte her kan få en markant højere kompensation end den, kommunerne har tilbudt.

Laila Kildesgaard henviser blandt andet til, at den store landbrugsorganisation Bæredygtigt Landbrug har skrevet et brev ud til deres medlemmer, hvor de advarer mod at indgå de frivillige aftaler med vandværkerne og kommunerne.

– Så er kommuner og vandværker helt til grin, hvis vi forsøger at lave de her aftaler. Det er helt usædvanligt, at vi i KL kaster håndklædet i ringen på denne måde. Men vi kan ikke komme i mål på den her måde. Systemet er konstrueret forkert. Det blev lavet under den tidligere regering, men det har vist sig, at modellen ikke tåler ikke mødet med virkeligheden, siger Laila Kildesgaard.

Hård kritik

Ulrik Lunden er stærkt utilfreds med KL-direktørens udmelding.

 - Kommunerne erkender nu, at de – sammen med et politisk flertal – har forsøgt at fravriste danske landmænd deres ejendomsret til spotpris under dække af frivillige aftaler om forbud mod pesticider i BNBO og indsatsplanområder. Kommunerne har tilsyneladende aldrig haft til hensigt at betale fuld og hel erstatning, og Kommunernes Landsforening (KL) viser deres sande jeg ved nu at foreslå at fjerne landmændenes eneste klagemulighed, siger Ulrik Lunden i en kommentar, hvor han samtidig stiller sig tvivlende over for, om KL-direktøren med sin kommentar holder sig inden for lovens rammer.

- I FFBG har vi hele tiden vidst, at kommunerne var ude i et politisk ærinde, som kun går ud på at inddrage ejendomsretten til spotpris. Men at kommunerne nu i regi af deres forening og for skatteydernes midler fører en systematiseret kampagne både i det offentlige og i det skjulte for at inddrage landmændene deres grundlovssikrede beskyttelse, er alligevel et chok for mig. Men nu står det da klart for enhver, hvad det går ud på, nemlig at inddrage vores ejendomme for en slik, tordner Ulrik Lunden.

FFBG's fagchef, agronom Bente Andersen, mener, at kommunerne frem for at fokusere på BNBO hellere burde bruge deres krudt på reelle problemer såsom at forsegle og oprense de, ifølge foreningen, »tusindvis af sivende og potentielt farlige punktkilder over hele landet«, som er kortlagt af Danmarks Tekniske Universitet.

Knap 1.900 aftaler

Kommunerne har på baggrund af en politisk aftale i Folketinget udpeget 1.893 områder landet over, hvor der inden udgangen af 2022 skal indgås frivillige aftaler mellem vandværkerne og lodsejerne om ikke længere at bruge sprøjtegifte af hensyn til fremtidens drikkevand.

Indtil videre er det kun lykkedes at indgå frivillige aftaler i 63 tilfælde.

- I FFBG har vi hele tiden vidst, at kommunerne var ude i et politisk ærinde, som kun går ud på at inddrage ejendomsretten til spotpris

Ulrik Lunden, formand, Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Læs også