Ny salgschef for TBS Maskinpower

Den jyske maskinforretning TBS Maskinpower har ansat Knud Rughave som salgschef.

Knud Rughave er en af branchens kendte ansigter, som kommer til TBS Maskinpower med en betydelig erfaring fra både salgsleddet ud mod slutbrugerne og distributionsleddet.

Han har således arbejdet både som sælger hos Hindsholm Maskinforretning i knapt 10 år og siden haft ledende salgsjobs hos Hardi International, Kongskilde Industries og Kverneland Group. Senest kommer han fra en stilling som salgsdirektør hos BM Siloer.

Hos TBS Maskinpower får Knud Rughave ansvaret for salgsafdelingerne i Starup, Holstebro og Suldrup, der sælger Fendt, og afdelingerne i Gravens og Skanderborg, der sælger Valtra.

Afløser Jens Hansen

I forbindelse med Knud Rughaves tiltrædelse har Jens Hansen, der hidtil har varetaget opgaven som salgschef, besluttet sig for primært at bruge sin energi på salgsarbejdet i Starup og forskellige ad hoc-opgaver.

- Knud Rughave har stor indsigt i vores branche og en betydelig erfaring med salg, ledelse, og forretningsudvikling, hvilket jeg er sikker på, vil komme hele vores organisation til gode. Samtidigt har han både teknisk indsigt og er operationel stærk, så jeg er sikker på, at vores salgsteams får kompetent med- og modspil i det daglige, siger administrerende direktør Jan Garder, TBS Maskinpower.

Læs også

Inventarfirma indgår samarbejde med handelsplatform
HKScan gør sojaen ansvarlig
Covid-19 gav elev en stejl læringskurve
Amerikansk storspiller skal lede R&D-teamet hos DLF
Nordjysk firma bliver distributør af LED-lys
Sagro ansætter ny kommunikationschef