bannerPos

Velas hilser øget fynsk konkurrence velkommen

Sidste år blev det besluttet at fusionere LMO og Centrovice. Det førte til Velas. Herfra lyder det fra formand Nis Hjort (tv), at han hilser øget konkurrence på Fyn velkommen. Han ses her med Velas-diretktør, Jan Winther.

AF: LASSE EGE PEDERSEN

NYHEDSREDAKTØR, EFFEKTIVT LANDBRUG
31-07-2020 17:03
Der er overhovedet ingen »bad feelings« fra vores side over det her, lyder det fra Velas-formand, Nis Hjort efter, at LandboSyd nu åbner kontor på Fyn.

Hos Velas, der lige nu sidder tungt på rådgivningen på Fyn – et af selskabets ejere er således fynske Centrovice – der tager man det helt roligt over nyheden om, at LandboSyd nu træder ind på markedet. Det siger Nis Hjort, der er formand for Velas.

Han fortæller, at fredag eftermiddag var første gang overhovedet, at han hørte om de sønderjyske planer på Fyn. 

- Der er jo allerede konkurrence på Fyn i forvejen med flere aktører. Så det her er der jo ikke noget i. Vi hilser det sådan set velkommen, at der er nogle, der vil tilbyde landbrugsrådgivning, og det tror jeg godt, at vi kan være med på. Så der er overhovedet ingen »bad feelings« fra vores side over det her.

I hilser det altså ligefrem velkommen, at der kommer mere konkurrence. Hvorfor det?

- Jamen, vi har den grundlæggende opfattelse – det er jo også derfor, at vi selv ekspanderer rundt omkring – at jo mere konkurrence, jo flere muligheder for landmændene, det gør kun os alle sammen skarpere. Så det her er altså sådan set okay for os. Det er okay, at vi bliver prøvet af. Og det tror vi godt, at vi  kan tåle, siger Nis Hjort.

Han fortæller, at i modsætning til LandboSyd, så oplever man hos Velas, der geografisk dækker Fyn, og store dele af Østjylland og Midtjylland ikke, at man har problemer med at rekruttere nye medarbejdere. 

- Jeg synes aldrig, at vi har haft problemer med at finde kvalificerede medarbejdere. Det har altid været okay. Og jeg ved ikke, om LandboSyd nu får det lettere på den front. Det må være deres vurdering.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35

 

Fortsat uændret svinenotering

Danish Crown fastholder en svinenotering på 10,50 kroner i næste uge. Friland sænker økotillægget med 75 øre. Udsigt til flere udsatte svin.

Hvedeudbytte på godt ti tons i det midtjyske

På Gesinggaard nær Herskind vest for Aarhus regner de med, at høsten er i hus fredag aften og efterafgrøderne sået i løbet af weekenden. - Vi er godt med, lyder det med tilfredshed fra landmand Steen Nørgård, der midt i tilfredsheden gerne slår et slag for, at reglerne om slåning af brak ændres.

Fodringsdag holder fagfolk opdateret om de seneste fodringstendenser

Magneter, mineraler, »klima-midlet« 3NOP og non-GM-afgrøder er blandt emnerne på Fodringsdag 2020, der afvikles 9. september i Herning.

Dobbelt så meget nedbør i Midt- og Vestjylland som på Vestsjælland i vækstsæsonen

Store regionale forskelle på vejret i vækstsæsonen vil præge årets høstudbytter, vurderer Danish Agro på baggrund af data fra over 1.000 vejrstationer. De midtjyske landmænds marker har haft lavest temperatur og færrest solskinstimer.

Väderstad flytter til Fyn

Maskinproducent flytter fra Sjælland til Fyn i denne måned.

Udenlandske ansatte får lettere adgang til coronatests

Det er nu muligt for indrejsende arbejdskraft uden bopæl i Danmark at blive testet for Covid-19, selvom de ikke har symptomer.

Foderstyrke og fokus på rygspæktykkelse ved løbning

Polte skal ved løbning være 230 til 240 dage gamle, de skal veje 145 til 160 kg og have 14 til 15 mm rygspæktykkelse. Endelig skal de løbes i anden brunst, anbefaler Nutrimin.
Side 1 af 1895 (37893 artikler)Prev1234567189318941895Next