CAP i virkeligheden i Danmark

Her på siden samler vi avisens afdækning af, hvordan EU’s landbrugspolitik og landbrugsstøtte fungerer i virkelighedens verden i de danske landdistrikter. Her bor hele 45 procent af den danske befolkning, mens gennemsnittet i EU er, at 28 procent bor på landet. Landdistrikterne spiller altså en langt større rolle i Danmark, end tilfældet er i de fleste andre EU-lande. 

Hver uge bringer vi eksempler på, hvordan støtten i praksis gives til tiltag, der f.eks. understøtter dyrevelfærd, miljø, klimatiltag og den generelle landdistriktsudvikling. Vi afdækker samtidig det bureaukrati og bøvl, som også er en del af systemet.

Har du egne erfaringer med EU-støtte fra dit landbrug eller dit nærmiljø, hvor du bor, hører vi gerne fra dig. Ligesom vi her på siden også gerne hører fra dig, hvis du synes, at vores artikler er med til at give dig og din familie mere viden om EU’s landbrugsstøtte i virkelighedens verden.

Den kommende storfabrik skal producere næsten 11.000 ton insektmel om året og knap 3000 ton fedt, svarende til 6500 ton ret protein, på basis af sorte soldaterlarver.

Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej

De specifikke krav for de grønne ordninger bliver først endeligt vedtaget, når reformen af den fælles landbrugspolitik er færdig .

Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav

- Lidt ærgerligt. Men sådan er politik, lød fra Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn da han måtte rejse hjem fra Bruxelles uden en aftale om landbrugsstøtten.

Landbrugsreform skal gå en runde mere

- Hvis vi ikke kan få afsat de økologiske varer, så hjælper det ikke, at vi producerer meget mere, for så falder priserne, og så dør producenterne. Så det er meget vigtigt, at vi får mere gang i markedet, sådan som det også sker nogle steder, siger Lone Andersen, netop genvalgt til formand for den økologiske arbejdsgruppe i Copa Cogeca. Foto: Picasa

Mere økologi skal afhjælpe miljøkrav til hele landbruget

Det er ikke nok bare at få folk til at begynde at arbejde med økologi. De skulle også forstå økologi. Det gav de bedste resultater, kunne vi se. Vi får ikke nok ud af tilskudsmidlerne, hvis ikke vi også får en øget omsætning af økologiske fødevarer, siger Torben Blok, markedschef for Foodservice i Økologisk Landsforening. Foto: Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening: Landbrugsstøtte bør fremme økologi i food-service sektoren

Erling Bonnesen og Anders Kronborg står ikke lige så samlet som på dette billede, når det kommer til brugen af de grønne ordninger i EUs landbrugsstøtte.

V: Skaber kaos, når regering vil diskutere landbrugsstøtte før reform

- Jeg tror ikke, vi kommer bagud på konkurrenceevne. Både fordi dansk landbrug står rigtig stærkt, men også fordi vi netop har afsat forskningsmidler til området, så vi får implementeret klimavenlig teknologi, siger Anders Kronborg.

Kamp om de grønne ordninger er gået i gang

Det kan meget vel blive i slutningen af maj, at de europæiske landmænd for mulighed for at se, hvordan reglerne for landbrugsstøtten bliver i de kommende år.

Grønne ordninger og sociale forhold er de sidste store temaer i EU-forhandlinger

Landbrugsreformen kan sætte mere skub i plantebaseret mad

- Vi tror på, at plantebaserede fødevarer kommer til at udvikle sig helt vildt. Den her bevægelse går kun én vej nu: mindre kød, og mere plantebaseret. De næste ti år vil der være vores type produkter, som får stor betydning. Derpå vil det måske være laboratorieudviklede kødprodukter om 20 år, siger Ulrich Kern-Hansen.

Plantebaserede fødevarer er et afprøvet klimamiddel

Michael Bundgaard er medejer gården Klitgård nær Ulsted i Vendsyssel. Privatfoto.

Landmand: Landbrugsstøtte må gerne skubbe til landmændene - hvis det giver effekt

I hver række er der 14 etager med vandbade, som planterne bliver dyrket i.

Vertikalt landbrug kan ikke få EU-støtte: - Man burde få støtte for at fylde så lidt som mulig

-At undlade at sætte et højt mål, det er den sikreste vej til ikke at nå det. Det er ikke urealistisk at nå de 25 procent, siger sektorchef for økologi i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen.
Foto: Lis Agerbæk Jørgensen

L&F og ØL: EU-mål om 25 procent økologi er realistisk

Europa-Kommissionen vil blandt andet sætte ind med at stimulere forbrugerinteressen, der skal være trækkraft for den økologiske vækst.
Foto: Erik Hansen

EU vil booste udviklingen af økologi

Pløjefrie landmænd: Conservation Agriculture bør styrkes i landbrugsreformen

- Når man så har været ude rettidigt, og det begynder at tage fat, så vokser afgrøden op over alt roderiet, og så er man ikke længere i tvivl om, hvad der har været det rigtige valg, siger mælkeproducent Kaare Larsen om sin omstilling til Conservation Agriculture.

Pløjefrit landbrug hypper både miljø og bundlinje

I det EU-støttede Livestocksense-projekt er det digitale projekter i stalde, der er fokus på.

Husk den menneskelige side, når vi udvikler ny teknologi

Der skal formentlig tegnes flere streger på kortene, hvis man vil anlægge natur men stadig få støtte for det.

Planteavlsrådgiver: Kompleksitet ville holde landmænd tilbage

En større andel af bedrifterne vil være truet af konkurs, og truslen vil også skærpes for en større andel af dem. Der er beregnet udelukkende på indkomsteffekten. Det vil sige, at der er ikke indregnet evt. værdiændringer på jord. Effekten på jordpriserne er mere usikker, men indregnes de, går resultatet i retning af flere konkurstruede ved øget fleks fra Søjle I til Søjle II. Beregningerne er også foretage eksklusive mink og udjævning, der går ud på at fjerne en række specielle støtteordninger, blandt andre kalvepræmie og tilskud til bestemte afgrøder som sukkerroer.
Kilde: Landbrug & Fødevarer/Seges.

Landbrugsreformen kan øge risikoen for konkurser

Henrik Bertelsen har blandt andet trukket dette område ud af sine ansøgninger om landbrugsstøtte, og har i stedet anlagt et vandhul.

Landbrugsstøtte til natur kan blive mere kompliceret end håbet

Udtagning af landbrugsjord vil hurtigt styrke fuglebestandene

- Det er lidt vores frygt, at det er for nærliggende for regeringen bare at gå ud og implementere CAP-reformen med henblik på miljø og klima som fokus og så bare påberåbe sig noget biodiversitet i form af udtagning af nogle lavbundsjorder, siger chefkonsulent Jakob Bergmann Nielsen.
Foto: Privatfoto

Målrettede økoordninger til biodiversitet skal være obligatoriske

Øko-ordningerne kan blive krav for at få hele sin landbrugsstøtte fra 1. januar 2023, hvor den kommende reform ventes at træde i kraft. 
Arkivfoto.

L&F: Landmænd bør belønnes ekstra for grønne tiltag

Landbrugsstøtten ser ud til at blive batinget af forskellige krav i højere grad end tidligere. Arkivfoto.

Arbejdskamp kan ramme landbrugsstøtten

De nye regler for landbrugsstøtten, der kommer med den fremtidige reform, ventes at træde i kraft 1. januar 2023.

Portugisisk formandskab går efter aftale om landbrugsstøtten i maj

- Det bliver et alt for langstrakt forløb, hvis forhandlingerne skal gå hen over sommerferien. Der er en vis usikkerhed ude i landbruget over, hvad man finder ud af inde på Christiansborg, konstaterer René Christensen.
Foto: Dansk Folkeparti.

Udvalgsformand: Venter politisk afklaring til af landbrugsstøtte til sommer

- Bæredygtighed er også arbejdspladser og økonomisk vækst og sociale forhold og liv i landdistrikterne. Man er nødt til at se på andre ting, end det grønne. Og så bliver det jo et bredt spørgsmål, siger Niels Skovgaard.
Foto: LandboUngdom

LandboUngdom: Bæredygtighed er også økonomi og arbejdspladser

Lavbundsprojektet, der skal ligge Peter Stephansen gamle områder under vand, skal efter den nuværende plan sættes i gang til sommer.

Peter har afgivet lavbundsjord: Staten skal have fokus på erstatningsjord

Den nye EU-Landbrugsreform forventes færdig i løbet af foråret, og den kommer til at afgøre, om man kan give landbrugsstøtte til lavbundsjord, der ikke dyrkes.

SF vil bruge landbrugsstøtte til at stoppe dyrkning af lavbundsjord

- Danmark skal blive ved med at være et eksportland, også når det gælder animalske produkter. Men vi skal selvfølgelig hæve barren for, hvordan de animalske produkter er produceret, siger direktør i Tænketanken Frej, Iben Krog Rasmussen.
Foto: Tænketanken Frej.

Tænketanken Frej: Klimamålene er en præmis for landbrugsproduktionen

- Hvis nogen kan finde på at gøre noget smartere med plantebaserede fødevarer, så er det da helt fantastisk. Men indtil man har fået gang i det, så skal resten holde gang i hjulene, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.

Bæredygtigt Landbrug: Kommer til at vælge mellem vækst og klimamål

Det er tanke som denne, A-Consult producer til blandt andre Danmark, Frankrig, Tyskland og Polen.

Virksomheders økonomi er også på spil i landbrugsaftale

Landbrugsreformen kan styrke småøerne endnu mere

- Det er en vigtig check, der kommer der. Det kan man mærke, når der snakkes om det blandt vi landmænd, siger Ove Linnemann Axelsen om ø-støttetillægget til landmændenes grundbetaling.

Landbrugsstøtten afstiver hele livet på småøerne

Det er ud fra billederne her, at Kristian og hans konsulent har vurderet, hvordan de skal gøde.

Landmand: Præcisionslandbrug giver en fordel

Ifølge Henning Otte Hansen er EUs landbrugspolitik i bevægelse mod at være mere regulerende.

Flere betingelser for støtten

Segeschef: En mulighed, ikke en trussel

Niels Peer Nørring tror på, at ideen med selv at lade landene definere deres grønne krav er god, hvis den bliver styret ordentligt.

Landbrug & Fødevarer: Ny reform kræver stærk kommission

- Hvis man skal have noget, som understøtter erhvervsudviklingen i landdistrikterne og større diversitet i udviklingen, så må man se på værditilvækst i primærproduktion, siger landdistriktsforsker Egon Noe.

Landdistriktsforsker: Landbrugets legitimitet er under pres

Selvom arbejdet i Bruxelles snart er færdigt med EU-reformen, mangler der stadig et stykke arbejde ude i medlemslandene, før reformen kan træde i kraft.

Status: Her står forhandlingerne om EU's landbrugsreform

Reformen er denne gang mere fleksibel i sine regler, så hvert land kan tilpasse mere.

Landbrugsreform kan blive grøn - i nogle lande

Fødevareordførerne for Socialdemokratiet og Venstre, Anders Kronborg (til højre) og Erling Bonnesen, er enige om, at miljøkrav ikke må spolere de danske landmænds og fødevarevirksomheders konkurrenceevne på de udenlandske markeder. Foto: Erik Hansen

Landdistrikterne kan komme til at vige for klima og miljø

De nye rækker af træer er hegnet ind øjeblikket for foreløbigt at beskytte mod rådyr.

Planter træer for at være én af de gode

- Vi traf vores beslutning før, man virkeligt tærskede i det her med bæredygtighed. Det var i hvert fald ikke kommet til Vestjylland, fortæller Kristian Lundgaard-Karlshøj om han og hustruen Marias overvejelser om at gøre Ausumgaards drift grøn.

Grøn omlægning gjorde traditionelt landbrug til frontløber

Dette areal i Lille vildmose er et eksempel på et lavbundsmark med våde jorde.

Ingen landbrugsstøtte til at droppe CO2-udledende marker

Venstre: - Den grønneste landbrugsreform nogensinde

- Økoordningerne er helt i overensstemmelse med vores overordnede ønsker. For vi vil gerne have afviklet den direkte støtte helt og have den erstattet med betaling for fælles goder i form af blandt andet bedre natur og klima, siger Sybille Kyed, som er politisk chef for Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening: - Bedre end den gamle landbrugsstøtteordning

I fremtiden vil landmænd formentlig kunne beholde støtten til skovområder som disse.

Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet

Skal sættes sammen med tekstboks i denne artikel.

Landbrugsstyrelsen overvejer at udbetale 750.000 kr. til nyetablerede landmænd

Landmænds høje gennemsnitsalder hæmmer grøn omstilling

Lægger an til at booste unge, nyetablerede landmænds likviditet

Det var et spørgsmål og kemi og personlig tillid, at Hans Jørgen Boel Nielsen ville sætte penge på spil på sin eftermand, Jonas Elitsgaard Jensen med et ejerpantebrev, efter flere års sporadiske kontakter om en handel, fortæller han. Og tilliden var gensidig, fortæller de.

Ung landmand tvivler på effekt af mere støtte

Erling Bonnesen (V) mener, at den danske implementering bliver lige så vigtig som selve reformen i EU.

Bureaukrati skal også bekæmpes i Danmark

Selve skoven er Claus Fink meget tilfreds med. 
- Det er de bedste arealer, jeg har, siger han.

Flere projekter ikke besværet værd

Klippemaskinen, som LAG’en medfinansierede, gjorde Wrappy i stand til at håndtere meget større ordrer fra blandt andet en stor butikskæde i Tyskland, som virksomheden ellers ikke umiddelbart kunne imødekomme.

Mange jobs for få LAG-midler

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

Foto: Michael Strandfelt

Dyrenes Beskyttelse er positive for udvikling i EU

- Der er en tendens til, at når Landbrug & Fødevarer udtaler sig, så bliver det fremlagt som hele landbrugets holdning. Vi har behov for at vise, at det ikke er hele landbruget, der mener det, som fremføres fra Axelborg, siger politisk chef i Økologisk Landbrug, Sybille Kyed.

Økologisk Landsforening: Regeringen løber fra grønne målsætninger

Asger Christensen (i midten) var nogenlunde fortrøstningsfuld for nogle af Danmarks mærkesager i EU-forhandlingerne sagde han til Torben V. Povlsen (til venstre) og Erling Bonnesen. Foto: Erik Hansen

Venstre tror på samarbejde med regeringen om landbrugskrav

Ifølge Christian Bruun taber han i øjeblikket penge per juletræ han producerer, fordi salgspriserne er lave.

Gaverne under træet skal være lige små

Asger Christensen (V) er som medlem af landbrugsudvalget i høj grad med til at præge Europa-parlamentets arbejde med den kommende EU-landbrugsreform.

Politikere vil kæmpe imod juletræsstøtten

En af landets store biavlere, Peter Stougaard, avler 10.000 dronningebier om året i særlige små dronningebistader med salg for øje til andre honningproducenter. Han har 2100 dronningebistader på Alrø og i skove omkring Odder.

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Peter Stougaard producerer 24 ton honning om året i store stader til formålet.

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Der er enighed mellem Socialdemokratiets ordfører Anders Kronborg (tv) og Venstres ordfører, Erling Bonnesen, om, at omlægning af landbrugsstøtten i en grøn retning ikke må koste arbejdspladser.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

- Der er nogle rigtigt gode takter i reformforslaget fra kommissionen, som vi ser som en begyndelse på, at man ændrer anvendelsen af støttereglerne til at gå til større bæredygtighed, siger politisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

EU vil gøre landbrugsstøtte mere grøn og bæredygtig

- Vi er så heldige at bo på et sted med rimelige forhold for vindyrkning, siger Carsten Andersen, der her inspicerer vinstokkene på den 1,5 hektar store vingård i Skårupøre sammen med sin partner Bente Rasmussen.

Lev langsomt og drik vin til

Skaarupøre Vingaard producerer 3.000 flasker vin om året og besøges af både danske og udenlandske gæster.

Butik og samlingssted i »vintønden«

- Vi gør rigtig meget ud af at finde noget industrielt affald, som vi så kan transformere til nye produkter, siger Anders Koed Jensen, ejer af Træls. Bordet er lavet af palletræ, som ellers ville være sendt til forbrænding.

Affaldspaller bliver til møbler

- Der skal være lidt larm og nogle, som falder over hinanden på gangene for, at man kan udvikle noget. Hvis vi som kommune havde gjort, som man plejer med hellere at ville styre og holde fast, så var iværksætterne løbet skrigende bort, siger Merete Valbak.

- De skal ville mere end sig selv

- Det er dejligt, at så mange lokale ildsjæle og iværksættere har fået øjnene op for LAG-ordningen, siger formanden for bestyrelsen i LAG Midt-Nordvestsjælland, Flemming Engtoft Larsen (yderst tv).

Hård kamp om LAG-midler

- Pølser har desværre fået ry for at være en billig og usund spise. I virkeligheden er en pølse et fantastisk håndværk, som kræver en lang og svær proces. Især hvis du vil have en ordentlig og ensartet kvalitet, siger Henrik Rasmussen, der etablerede Lejre Mikropølsemageri i 2016.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Også i landbrugskredse kan man se, at LAG’en har sin berettigelse, fordi den er med til at skabe arbejdspladser. Og i dag i et større omfang end nogen sinde, siger formanden for Landdistrikternes Fællesudvalg, Steffen Damsgaard.
Foto: Lasse Ege Pedersen.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

- De fleste forbinder en gårdbutik med at tage ud på landet og besøge den. Det er også smadderhyggeligt. Men mange får ikke gjort det i hverdagen, når der skal handles hurtigt ind. Byens Gårdbutik giver kunderne mulighed for at bruge de lokale råvarer hver dag, påpeger Anne Hjortenberg, der er daglig leder af Byens Gårdbutik i Svendborg.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

- Jeg tror, at både politikerne og befolkningen har vanskeligt ved at forestille sig den tidsfaktor, der er i spil her. Man får ikke en højre biodiversitet i de første måske fem-ti år. Det kommer først hen imod slutningen af tilskudsperioden, siger skovfoged fra HedeDanmark, Leif Lauridsen.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

- Hvis vi tager en stor skovparcel, som vi har en hugstplan for, og som vi i generationer har planlagt at drifte, så er det jo en fantastisk mulighed at kunne gå i et samarbejde med staten om, at vores planlagte drift udskydes og dermed forringes til gengæld for at få et tilskud, siger ejer af Ravnholt Gods, Christian Sehestedt Juul, (til venstre), som har skovfoged Leif Lauridsen fra HedeDanmark til at drifte skoven for sig.

Har kun skoven til låns

- Jeg sætter en ære i, at folk kan købe alt, hvad de har brug for indenfor ost her i butikken, så de ikke skal andre steder hen for at fylde ostebordet, siger Jørgen Hoff.

Gourmet i gårdbutikken

Jørgen Hoff har udviklet to typer gær, en som kan lave aroma, og en som kan lave alkohol. Det betyder, at han kan udnytte vallen fra mejeriets osteproduktion til produktionen af øl fra sig bryggeri, som han fandt i Schweiz

Hoff brygger øl på ostevalle

Den fynske rygeost har en særlig plads i Jørgen Hoffs mejerihjerte. Den skal laves, som man lavede den ude på gårdene i gamle dage. Her er en af hans medarbejdere ved at sætte rygeostene i røgovnen, hvor den naturligvis ryges over havrehalm, før den skæres ud og sendes ud til kunderne.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Brødrene Bach har selv konstrueret en pilehøstmaskine som her og radrenser og en maskine til at plante. De får maskinerne fremstillet i Brasilien, og sælger dem så hjemme fra Danmark, også til eksport.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Anders og Henrik Bach på Ny Vraa Biogas har droppet at sælge pileflis til varmeværkerne. De jagter en produktion højere oppe i værdikæden.

Flis er for godt til at brænde af

- Der er ingen tvivl om, at det er de vilde heste, der er det helt store trækplaster på Sydlangeland. Og det er ikke kun i sommerhalvåret, at hestene er et stort udflugtsmål. Der kommer også mange besøgende om vinteren, hvor man får en anden oplevelse af hesteflokken, fortæller skovrider Jakob Harrekilde.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

De vilde heste på Sydlangeland afgræsser et 110 hektar stort område. Hestene opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere ved at fremme og vedligeholde overdrev, der er en truet naturtype, som kræver et lysåbent landskab.

Vilde heste plejer truet naturtype

- Vi er rigtigt kede af, at man kan ansøge uden at have et grundlag i form af en miljøgodkendelse. For hvis landmanden har sådan en, så er der en bestyrket tro på, at han har gjort et forarbejde, siger chefkonsulent Bent Ib Hansen, Seges.

Tilskud kan gå tabt

- Vi har helt overordnet sat barren højere for klima og miljø, end vi gjorde på den tidligere ordning fra 2016, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

- Tidligere løb drænrøret direkte ud i åen. Nu løber røret først ind i minivådområdet og igennem bassinerne, hvor drænvandet renses for en del af fosforen og kvælstoffet, før det løber ud i Kongshøj Å, fortæller gårdejer Henrik Hoeck, der her besigtiger minivådområdet sammen med oplandskonsulent Anne Sloth fra Velas i Vissenbjerg.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

I Dalbakkegaard gårdbutik sælger Dorthe og Bryan både gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale samarbejdspartnere.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

De mobile kyllingehuse på Dalbakkegaard er forsynet med meder, så de kan flyttes rundt på markerne, så kyllingerne hele tiden har adgang til frisk græs.

Dyrevelfærd på meder

- Det er vigtigt, at naturplejerne kan forklare forbrugerne, at den indsats, deres dyr gør, er vigtig for biodiversiteten. Ikke mindst i disse tider, hvor der er stor fokus på klimaet, og hvor mange forbrugere ikke spiser oksekød, siger Heidi Buur Holbeck. (Foto: Flemming Erhard)

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

- Jeg ser en stigende interesse blandt landmændene og et øget fokus også fra samfundets side for natur og biodiversitet. Det kan landbruget bidrage til, siger naturchef og biolog i Seges, Heidi Buur Holbeck. (Foto: Seges)

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

- Normalt er køer gode og fede, når de kommer hjem efter at have gået ude på marken. Sådan er det ikke med naturpleje. Der skal kvæget hjem til gården bagefter og gå på vores ganske almindelige landbrugsjord og have en ordentlig gang ekstra foder, siger Michal Baun.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Bente Villadsen og Michael Baun på Fanø oppebærer halvdelen af deres indkomst fra målrettede tilskud til naturpleje fra EU’s landbrugsstøtte og fra Landdistriktsfonden, som EU og statskassen deler finansieringen af.

Bidt af naturpleje

- Vi har tidligere haft brune høns. Men nu har vi hvide, fordi vi synes, den hvide høne er en mere aktiv høne, siger direktør i Vallø Øko ApS, Anders Christiansen.

12 millioner øko-æg

Fem gange om dagen får hønsene grovfoder, som via en hængebane automatisk køres ind i stalden.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Bitten Skovgaard Frederiksen maner til besindighed. Der er ingen grund til at hamstre. Hvis alle nøjes med den mængde foder, de har brug for, er der nok til alle.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

- Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af, siger Allan Jansen

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Der skal stå hegn rund om den nyplantede skov i fem år for at beskytte de unge planter mod rådyr og krondyr, som ellers æder af dem.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Bjarne Skydt og Jeppe Nielsen foran maskinstationens W170D. Fotos: CNH New Holland

- Forståelsen for vores behov gjorde forskellen

De glæder sig, far og søn, Ole og Simon Larsen, til at tage deres Lely Vector-anlæg i brug. Et anlæg med tre foderrobotter. Fotos: Tenna Bang

Danmarks største Vector-anlæg klar til brug

Nu er det nu Danmarks største Lely Vector-anlæg tages i brug. Det sker ved mælkeproducent Ole Larsen som skal fodre sine kommende 500 malkekøer, ungdyr og goldkøer ved hjælp af tre foderrobotter på sin ejendom i Fjerritslev.

Arla har fra juli måned ændret »liter til kg«-konverteringsfaktoren fra 1,02 til 1,03. Arkivfoto

Arla: Uændret mælkepris i juli måned

Mens vacciner har klar helbredsmæssig effekt på slagtekalvene, viste afprøvningen ikke nævneværdig effekt i forhold til tilvækst. Fotos: Christian Carus

Vacciner virker – men bundlinjen følger ikke altid med

I den kommende uge tager far og søn, Ole og Simon Larsen, deres nye staldanlæg i brug i Gøttrup ved Fjerritslev. Her ses de sammen med manden bag tegningen og det nu snart færdige projekt, Karl J. Bisgaard (t.v.), direktør i Entreprenørfirmaet Kristian Hansen. Fotos: Tenna Bang

Far bygger nyt for at fremtidssikre virksomheden til sønnike: Glade køer og glade medarbejdere giver en glad landmand

Gennemsnitsudbyttet i DSV Frø er ifølge selskabet 10 procent højere end landsgennemsnittet. Arkivfoto

Rekordhøj frøafregning fra DSV Frø

De glæder sig, far og søn, Ole og Simon Larsen, til at tage deres Lely Vector-anlæg i brug. Et anlæg med tre foderrobotter. Fotos: Tenna Bang

Danmarks største Vector-anlæg klar til brug

Arla har fra juli måned ændret »liter til kg«-konverteringsfaktoren fra 1,02 til 1,03. Arkivfoto

Arla: Uændret mælkepris i juli måned

Niels Hauge Mikkelsen er blandt de nye medlemmer af bestyrelsen for Bæredygtigt Landbrug og glæder sig til arbejdet.
- Jeg er meget imponeret over de døre, den gamle garde har sparket ind. Nu er jeg klar til at tage min tørn, siger han. Foto: Henriette Lemvig

Portræt: Bæredygtigt Landbrug skifter ud i bestyrelsen

Trods mange kritiske indlæg fra salen til Landboforeningen Limfjords ekstraordinære generalforsamling mandag aften, blev det til et ja til en fusion. Fotos: Tenna Bang

Landboforeningen Fjordland er en realitet

Gennemsnitsudbyttet i DSV Frø er ifølge selskabet 10 procent højere end landsgennemsnittet. Arkivfoto

Rekordhøj frøafregning fra DSV Frø

Frøavlere til DSV Frø fik i sidste uge den endelige afregning for høst 2020. Priserne er siden a conto-betalingen i december steget på alle arter bortset fra rødkløver og timothe.

Jordbrugskontrollør hos Landbrugsstyrelsen, Christian Fisker minder om, at det er nu og de kommende uger, at flyvehavren for alvor bliver synlig i markerne. Der skal derfor ekstra fokus på at tjekke og indsamle.

Nu skal der fokus på flyvehavre

Hjertet, og også hemmeligheden, bag de nye vegetariske og økologiske planteproteinprodukter Plante Mate er en særlig extruder-teknologi, der grundlæggende sender de afskallede ærter og hestebønner gennem en slags bageproces, fortæller Ulrich Kern-Hansen om sit nye industrieventyr. Fotos: Bøje Østerlund

Planteprotein skal nu fylde kødgryden

Riber Hog Anthonsen, Ommestrupgaard ved Mørke, er tirsdag 22. juni kl. 13-17 vært for arrangementet ”Klima og biodiversitet uden plov”. Han har 21 års erfaring i at dyrke pløjefrit og har de seneste seks år dyrket efter principperne i Conservation Agriculture.

Temadag for de nysgerrige på pløjefri dyrkning

Navne

Flere navne

Jobs

Her instrueres en mejetærskerpilot i Claas Lexion-maskinens finesser under kurset i Erhvervspark Vandel.

Flere end 200 mejetærskerpiloter er klar til høst

De seneste fire uger har Erhvervspark Vandel ved Billund været optaget af Claas Lexion-mejetærskere, fordi mere end 200 piloter har været på brugerkursus for at blive helt klar til den kommende høstsæson.

Lars Andreasen, Pöttinger (t.v.) og Knud Rughave, Valtec, ser frem til et frugtbart samarbejde.

Valtec bliver Pöttinger-forhandler

Pöttinger indviede i sidste uge en ny fabrik i St. Georgen i Østrig, tæt på virksomhedens hovedkontor i Grieskirchen. De 6.300 kvadratmeter produktionsareal skal producere Impress-ballepressere og Top-storriver. Endnu en udvidelse er på vej i St. Georgen og når hele produktionsanlægget står færdigt, har Pöttinger investeret 45 millioner euro i den nye fabrik.

Fjerde fabrik taget i brug

Seks nye Massey Ferguson teleskoplæssere i TH-serien introduceres nu med et helt nyt førerhus plus en række væsentlige ændringer, som forbedrer komfort, drift og produktivitet.

4,3 ton i 7,5 meters højde

De mange ekstra timer hjemme og dermed større bagelyst blandt danskerne har ført til stigning på både top- og bundlinjen hos Dava Foods. Foto: Dava Foods

Bagelyst under lockdown førte til markant vækst hos nordjysk æggeproducent

En af landets største virksomheder inden for æg og æggebaserede produkter, Dava Foods, oplevede i markant vækst i både omsætning og årsresultat i 2020. Udviklingen blev særligt understøttet af Covid-19-pandemien, der øgede efterspørgslen på æg og fødevarer i detailhandlen.

Alle tegn tyder på, at et forbedret og mere udbredt 5G-netværk er nøglen til mere og bedre præcisionslandbrug. Foto: TDC

Landbrugets teknologiske fremtid testes af med 5G-forsøg

Efter en månedslang eksportstop for oksekød i Argentina, er politikerne og kødindustrien tæt på at nå til enighed om genoåbning af eksporten. Foto: Pixabay

Argentina er tæt på en aftale om genåbning af oksekødeksport

Niels Nørgaards plan i fremtiden er at træde ind i familielandbruget, Visgård, der med 1.300 søer producerer 24.000 slagtesvin årligt. Foto: Ovstrup Grisen

Medvind i Vestjylland: Økologisk svineproducent giver den »max gas« på bundlinjen

Ejendomsmægler

Planteavlsejendom på 46 ha - Gudbjerg Sydfyn

9.900.000 kr.

  • Bolig : 204 m2
  • Grundareal : 47 ha

Ejendomsmægler

Veldrevet kvægejendom v/Sindal

25.995.000 kr.

  • Bolig : 197 m2
  • Grundareal : 115 ha

Ejendomsmægler

Lystejendomme

1.295.000 kr.

  • Bolig : 120 m2
  • Grundareal : 5 ha

Mere fra L-MedieHus

Aviser

Abonner på dagbladet Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser.

App

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted.

Nyhedsbreve

Tilmeld dig et af vores nyhedsbreve, og få landbrugets vigtigste nyheder direkte i indbakken.

Sociale medier

Vi er på Facebook, LinkedIn og Instagram. Følg os og få alle landbrugets vigtigste nyheder direkte i dit feed.