bannerPos

Danish Agro og Bednar indgår samarbejde

Fra november tilbyder fem Danish Agro Machinery-ejede maskinforretninger det store Bednar-program i jordbearbejdnings- og såmaskiner.
21-10-2020 13:44

Fra november tilbyder de fem Danish Agro Machinery-ejede maskinforretninger Røstofte Maskiner, Ringe Maskinforretning, AP Jørgensen, Vinderup Maskiner og Traktor Høst en komplet portefølje af redskaber fra tjekkiske Bednar.

Bednar er især stærke inden for jordbearbejdning og såmaskiner, og der arbejdes lige nu på planer for en større lancering og demonstrationsrunde af Bednar-produkter i Danmark til foråret 2021.

- Jeg er helt sikker på, at der er store perspektiver for danske landmænd i den aftale, vi har lavet med Bednar. Deres kvalitetsprodukter har været solgt i Danmark igennem nogle år, og vi hører kun positiv feedback fra de professionelle landmænd, som anvender dem, udtaler CEO i Danish Agros Maskindivision, Jens Skifter.

- Bednar er et dynamisk og professionelt selskab, der i udviklingen af deres produkter har forstået at tilpasse sig landbrugets skiftende behov. Dette gælder blandt andet deres såteknik, hvor de har en førende placering i central- og Østeuropa. Jeg er sikker op, at mange danske landmænd kender Bednars klassiske gule farve fra studierejser til disse lande, forklarer han.

Samarbejde med Maskinhandler Indkøbsringen ophører

Samarbejdet mellem Maskinhandler indkøbsringen A/S (MI) og Bednar FMT, der producerer de gule jordbehandlingsredskaber fra Tjekkiet, ophører ved udgangen af oktober.

Bruddet mellem Bednar og MI, som gennem de sidste 8 år har distribueret Bednars produktprogram gennem en del af sit danske forhandlernet, kommer efter gensidig aftale, idet Bednar gerne vil forfølge deres nye strategi om at distribuere deres produktprogram gennem nationale traktordistributører. Dette
skifte er senest set i forsommeren i England, hvor Bednar indgik en aftale med Case IH.

MI kan, med det fulde redskabsprogram fra verdens største redskabsproducent Kuhn, dermed lægge endnu mere fokus på Kuhn-produkterne. Kuhn har de seneste år intensiveret produktudviklingen inden for de større jordbehandlingsredskaber og derfor vil der naturligt komme et overlap imellem de gule og røde produktlinjer. Dette undgås nu ved ophøret af samarbejdet.

pj

Ny bugseret stubharve fra Pöttinger

De nye Terria-stubharver leveres i en fire og seks meters version og som tre- eller fire-bullet modeller. Arbejdsdybder fra 5 til 35 centimeter.

Vil gøre Danmark til stormagt for plantebaserede fødevarer

Tænketanken Frej lancerede i sidste måned sammen med L&F og Dansk Vegetarisk Forening en ny strategi, som skal løfte plantebaserede fødevarer op på siden af kød- og mejerisektoren herhjemme. Håbet fra Frej er, at politikerne griber udspillet i de kommende politiske forhandlinger om klimahandlingsplaner for landbruget.

Ny Pöttinger såmaskine med fronttank

De pneumatiske Aerosem-såmaskiner fra Pöttinger er netop blevet lanceret i fire og fem meters arbejdsbredder i en sammenklappelig version med fronttank.

Forberedelserne til god etablering af frøgræs begynder allerede nu

For at opnå en god etablering af udlægget i vårsæd skal der være er fokus på, at frøet placeres i den korrekte dybde på fast og fugtig bund. Det stiller krav til såbed og maskiner.

Etableringsplan for vårsæd i våd lerjord

Med risiko for endnu et vådt forår vil det allerede nu være en fordel at have tænkt eventuelle etableringsmetoder igennem, så man er klar til at give vårsæden de bedst mulige startbetingelser.

Spørgsmål fra LDM og utilfredse andelshavere er allerede behandlet

Arla-advokat fastslår, at »en række spørgsmål«, som LDM og utilfredse andelshavere stiller til selskabet i en begæring, allerede er blevet behandlet »grundigt og fyldestgørende«.

EU-Kommissær vil begrænse transport af dyr

EU's landbrugskommissær vil begrænse transport af dyr, men det vil ikke gå ud over dansk landbrug, siger han. Den melding beroliger ikke Venstres Asger Christensen.

Er prisen for sojabønner for høj?

Forklaringen på to uger med voldsomt skuffende eksporttal for sojabønner skal vi formentlig finde i det simple faktum, at sojaprisen er gået næsten historisk op på det seneste, og at importører af soja – herunder især Kina – nu har trukket sig, fordi priserne ganske enkelt er for høje.

Efterspørgslen efter soja skuffer igen

Mandag kunne jeg rapportere om en skuffende eksport af sojabønner ud af USA. Den skuffende eksport af amerikanske sojabønner fortsætter ifølge nye tal fra det amerikanske landbrugsministerium.
Side 1 af 1990 (39795 artikler)Prev1234567198819891990Next