Den 22. september kan planteavlskonsulent Martin Ringsing fejre sit 25-års jubilæum i Agri Nord.
I det daglige arbejder han primært med grovfoder og handelsafgrøder. Han er en del af Agri Nords grovfoderteam og er med til at skrive afgrødenyt og er ansvarlig for ERFA-grupper.
Martin Ringsing er uddannet agronom fra Landbohøjskolen i København og blev tilbage i 1994 ansat hos Agri Nord, der dengang hed Aalborg Amts Landboforening.
Jubilæet fejres internt med kollegaerne.