Jens Kock Hansen er pr. den 15. november ansat som virksomhedsrådgiver i Velas, Søften.
Jens har mange års erfaring med økonomisk landbrugsrådgivning og har specialiseret sig i kvæg og økologi. Forkærligheden for økologi stammer fra Jens’ opvækst på en økologisk kvæggård i Vestjylland.
Jens er uddannet jordbrugsteknolog. Han tilfører stærke kompetencer til Velas’ Business-afdeling, hvor han blandt andet skal arbejde med strategi, ledelsessparring, økonomistyring, etablering, generationsskifter og advisory boards/gårdråd.
Jens yder strategisk rådgivning med kant, som hjælper landmanden med at kigge frem. Rådgivning som udvikler virksomheder såvel som menneskene bag.