Høegh undrer sig over landbrugets kritik af randzoner

Kritikken har i de sidste uger haglet ned over fødevareminister Henrik Høegh (V) fra alle sider angående det lovforslag om randzoner, som han i forrige uge sendte ud i høring.

Fra landbruget har kritikken gået på, at det er skudt langt over målet, når man lægger op til randzoner om alle danske vandløb. Der kan næppe være faglige begrundelser, der bakker op om den model, lød det blandt andet fra Landbrug & Fødevarer. Fra miljøorganisationer har kritikken gået på, at randzonerne nu først ser ud til at skulle etableres i efteråret 2012 og ikke efteråret 2011, som ministeren ellers tidligere har oplyst.

 Har selv anbefalet det
Kritikken af lovforslaget fra landbruget kommer dog bag på fødevareministeren.

- Det er pudsigt. Det er ikke så mange år siden, at Landbrug & Fødevarer (der dengang hed Dansk Landbrug, red.) selv gennemførte en stor kampagne for at få folk til frivilligt at udlægge randzoner, og nu kan man så pludselig ikke få øje på effekten, siger Henrik Høegh.

Kampagnen blev dengang sat i gang i august 2005, dengang da Henrik Høegh selv var viceformand i Dansk Landbrug. Til Information fortalte han dengang, at han selv havde lagt 10-20 meter brede bræmmer landbrugsjord brak ned til en stor tørvegrav og et naturområde ved Maribo Sø på Lolland, hvor hans gård ligger.

- Ja, jeg var selv med til at lave kampagnen, som vi dengang var enige om, havde en god miljøeffekt, og at det var et godt tiltag, siger Henrik Høegh, der fortsætter:

- Og dengang var der jo ingen kompensation. Nu forventer vi sådan set, at der på den dyrkede jord er 2.600 kr. oven i hektarpræmien. På vedvarende græs vil der være i omegnen af 1.600 kr. i kompensation. Så sådan set, så er det her et væsentligt bedre tilbud end det som Landbrug & Fødevarer for nogle år siden selv gjorde alt for at få landmænd til at tage i mod, siger han.

Vil altid være kritik
Han fortæller, at han ikke tror på, at randzonerne kommer til at få den store effekt på landmændenes dækningsbidrag i negativ retning.

- Hvis den enkelte landmænd sætter sig stille og roligt ned, og kigger på sit dækningsbidrag 2 (også kaldet indtjeningsbidraget, red), og så kan se, at her får han EU-præmien med 2.600 kr. oveni, så synes jeg altså, at her har vi fundet en løsning, som er helt rimelig, lyder det fra Henrik Høegh.

- Og så ved jeg godt, at nogle siger, at dækningsbidraget er højere på højværdiafgrøder, men så vil jeg da anbefale at man fastholder sine højværdiafgrøder, og skærer ned på de afgrøder, hvor dækningsbidraget er lavere. Jeg tror godt, man på mange landbrug kan finde nogle afgrøder, hvor dækningsbidrag 2 ikke kommer over 4.600 kr., som er det beløb man får, når man lægger kompensation og arealpræmie sammen, lyder det fra fødevareministeren.

Han beder sine kritikere i landbruget om at huske på, at tiltaget med randzoner er noget som altså også flytter en hel del kvælstof og fosfor.

- Man skal bare huske, at hver gang man ikke synes, at vi i regeringen skal lave de her tiltag, så havner det hele altså i stedet på en generel regulering i stedet for, siger Henrik Høegh.